Ny undersøgelse: Mange danskere risikerer ekstraregning i efterårsferien
10.10.2025 08:00:00 CEST | Alm. Brand Forsikring A/S | Pressemeddelelse
Efterårsferien er en af de mest populære ferier blandt danskerne, hvor mange søger mod sol, varme og gode oplevelser i udlandet. Men næsten 30 pct. har ikke en rejseforsikring, og henholdsvis 35 pct. og 12 pct. kunne finde på at rejse på efterårsferie uden afbestillings- eller rejseforsikring, viser en ny undersøgelse.

Vejret har i den seneste tid vist sig fra sin voldsomme side i Europa, hvor der for eksempel har været massive mængder regn i Spanien. Men det til trods har 28 pct. ikke en rejseforsikring, mens henholdsvis 35 pct. og 12 pct. kunne finde på at rejse på efterårsferie uden afbestillings- eller rejseforsikring, viser en ny undersøgelse af forsikringsselskabet Alm. Brand blandt 1388 kunder.
En rejseforsikring gælder for alle i husstanden og dækker, hvis man for eksempel kommer ud for et uheld, bagageforsinkelse eller bliver syg på ferien.
“En rejseforsikring er med til at give én ro i maven og sikkerhed i, at man kan få hjælp, hvis uheldet skulle være ude. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at næsten 30 pct. af de adspurgte ikke har en rejseforsikring, og 12 pct. kunne finde på at løbe risikoen ved at rejse uden en rejseforsikring. Det kan desværre både være en dyr og ubehagelig fornøjelse, hvis uheldet er ude,” siger Britta Bjerregaard, skadedirektør i Alm. Brand.
I efterårsferien 2024 kunne flere rejseselskaber melde om rekordmange rejsende, og Københavns Lufthavn havde op mod 100.000 daglige passagerer.
”38 pct. af vores kunder oplevede sidste år at kigge forgæves efter kufferten på bagagebåndet i lufthavnen. Her er en rejseforsikring nyttig, fordi det giver mulighed for at købe erstatning for det nødvendige, der ikke når frem, så snart man opdager, at kufferten er forsinket,” siger Britta Bjerregaard.
Undersøgelsen viser også, at 51 pct. af de adspurgte svarer, at de er mest bekymrede for at komme til skade i deres efterårsferie. Hver fjerde svarer, at de er mest bekymrede for at miste deres bagage i forbindelse med ferien.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført af Alm. Brand Group i Alm. Brands eget kundepanel, som repræsenterer et udsnit af Alm. Brands kunder. Der er i alt gennemført 1388 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 18.-25. september 2025.
Planlægger du at rejse i efterårsferien?
- Ja, i Danmark: 12 %
- Ja, i udlandet: 14 %
- Nej: 75 %
Har du en rejseforsikring?
- Ja: 72 %
- Nej: 28 %
Kan du finde på at tage ud og rejse på efterårsferie uden afbestillingsforsikring?
- Ja: 35 %
- Nej: 65 %
Kan du finde på at tage ud og rejse på efterårsferie uden rejseforsikring?
- Ja: 12 %
- Nej: 88 %
Har du tidligere oplevet at få brug for din rejseforsikring i efterårsferien?
- Ja: 9 %
- Nej: 91 %
Hvad er du mest bekymret over i forbindelse med din rejse i efterårsferien?
- At miste din bagage: 24 %
- At komme til skade: 51 %
- At få en madforgiftning: 11 %
- Andet: 33 %
Hvordan rejser du oftest i efterårsferien?
- Bil: 53 %
- Fly: 36 %
- Tog: 4 %
- Bus: 4 %
- Andet: 19 %
Kontakter
Mikkel Luplau SchmidtPressechefAlm. Brand Group
Tlf:35473501abmilp@almbrand.dkAlm. Brand Forsikring
Alm. Brand Forsikring er en dansk finansiel koncern grundlagt i 1792. I dag driver vi virksomhed inden for forsikring som en del af Alm. Brand Group og dækker sammen med vores samarbejdspartnere alle finansielle behov hos vores kunder.
Se Alm. Brand Groups nyhedsrum
Følg pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Alm. Brand Forsikring A/S
Alm. Brand advarer: Høsten sender arbejdsulykker i vejret11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
August er årets mest risikofyldte måned for ansatte i landbruget. Alm. Brands skadestatistik viser, at selskabets landbrugskunder anmelder omkring 10 pct. flere arbejdsulykker i august end i årets øvrige måneder. Derfor opfordrer forsikringsselskabet landmænd og medarbejdere til at have ekstra fokus på sikkerheden, når høsten går ind i sin travleste fase.
Alm. Brand gør festivaloplevelsen tryggere på Smukfest5.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste festivalgæster kommer hjem med gode minder. Med et nyt pilotinitiativ vil forsikringsselskabet Alm. Brand gøre det endnu lettere at undgå de få oplevelser, der kan overskygge festivalen. Derfor uddeler selskabet 2.500 hængelåse til gæster på Smukfest og deler samtidig her en række enkle råd om, hvordan man passer bedst på sine ejendele.
Alm. Brand: Danskere slap nådigt gennem uvejret i Norditalien16.7.2026 12:52:08 CEST | Pressemeddelelse
Trods kraftig regn, hagl og lokale oversvømmelser har ingen danskere indtil videre haft brug for akut hjælp. Feriegæster i de berørte områder tog varslerne alvorligt og beskyttede blandt andet biler og campingvogne med madrasser og tæpper.
Flest lynskader i Sønderjylland efter weekendens voldsomme uvejr29.6.2026 15:16:15 CEST | Pressemeddelelse
Efter en weekend med rekordhøje temperaturer og kraftige tordenbyger har Alm. Brand modtaget omkring 100 anmeldelser om skader forårsaget af lynnedslag. Omkring halvdelen kommer fra Sønderborg Kommune, som dermed er det område, der er hårdest ramt efter weekendens uvejr.
17-årige bilister sigtet næsten 2.400 gange på knap et år: For høj fart fylder halvdelen af sigtelserne25.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden de nye regler trådte i kraft 1. juli 2025, hvor 17-årige fik mulighed for at køre bil uden ledsager i dagtimerne, er der rejst 2.397 sigtelser mod unge bilister. Mere end halvdelen af sagerne handler om for høj fart. Det viser nye tal, som forsikringsselskabet Alm. Brand har fået fra Rigspolitiet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum