Sjællands Universitetshospital får nyt hus til forskning og innovation
På få år er antallet af forskningsmedarbejdere på Sjællands Universitetshospital firedoblet, og nu får de et helt nyt hus på over 1.300 m2 til deres rådighed.

Sjællands Universitetshospital har købt en bygning med to etager helt tæt på sygehuset i Køge.
Bygningen skal fremover være forsknings- og innovationshus og skabe en endnu tættere forbindelse mellem forskning, uddannelse og den kliniske hverdag på sygehusets afdelinger.
– Med det nye hus for forskning og innovation investerer vi i fremtidens sundhedsvæsen. Forskning og innovation er en forudsætning for at udvikle nye løsninger og sikre større sammenhæng og mere nærhed og lighed for alle borgere i Region Sjælland, hvilket er et stort fokuspunkt i sundhedsreformen, siger regionrådsformand Trine Birk Andersen, der sammen med resten af Regionsrådet har godkendt købet af ejendommen på Lykkebækvej 4.
450 forskningsansatte
Sjællands Universitetshospital har de senere år oplevet en markant vækst på forskningsområdet, hvilket blandt andet betyder, at universitetshospitalet i dag har 450 forsknings- og innovationsansatte.
Den positive udvikling har skabt behov for flere faciliteter. I den nye bygning kommer der blandt andet til at være foredragssal, mødelokaler og kontorer – alt sammen lige på den anden side af vejen i forhold til universitetshospitalet i Køge.
– Vi forsker som aldrig før på hele SUH, og det nye hus giver os de rammer, vi har brug for til at fortsætte den positive udvikling. Vi er et ungt og innovativt universitetshospital, og med det nye hus styrker vi samarbejdet mellem forskning og klinikken på sygehuset. Det kommer til at gavne både patienter og medarbejdere, siger sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital Ricco Dyhr.
Det nye forsknings- og innovationshus vil også være positivt for Lægeuddannelsen i Køge, da mange af forskerne er vigtige undervisere på uddannelsen.
Sjællands Universitetshospital forventer at overtage bygningen ved årsskiftet.
Efter en mindre klargøring vil huset stå klar til indflytning i april 2026, hvor både sygehusets forskningsenheder og Sundhedsinnovation Region Sjælland får til huse.
Nøgleord
Kontakter
Regionrådsformand Trine Birk Andersen, tlf. 93 57 77 26.
Sygehusdirektør på Sjællands Universitetshospital Ricco Dyhr, tlf. 20 78 02 38.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nyt fusioneret sygehus får navnet Midt- og Vestsjællands Hospital3.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2026 samles Psykiatrien Region Sjælland og Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse i én fælles organisation under navnet Midt- og Vestsjællands Hospital. Navnet er resultatet af en medarbejderinddragende proces og markerer et vigtigt skridt mod at styrke sammenhængen mellem psykiatri og somatik, skabe bedre patientforløb og udvikle en stærk fælles kultur på tværs af regionen.
Millioner hjælper 7.100 patienter hurtigere2.12.2025 18:24:18 CET | Pressemeddelelse
Tusindvis af borgere får inden nytår et tilbud om at blive udredt og behandlet hurtigere. Med et tydeligt politisk ønske om at sikre mærkbare forbedringer for patienterne investerer Regionsrådet i Region Sjælland 25,5 millioner kroner i at nedbringe ventetiderne på sygehusene.
Region Sjælland sender forslag til Råstofplan 2026 i høring – med fokus på genbrug, balance og borgere2.12.2025 18:22:18 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at sende forslag til Råstofplan 2026 i offentlig høring. Råstofplanen peger frem mod dannelsen af Region Østdanmark i 2027 og skal sikre, at der fortsat er adgang til de samfundsnødvendige råstoffer – samtidig med at der passes på borgere, natur og miljø. Planen forventes endeligt godkendt medio 2026.
Millioninvestering i PFAS-forskning skal sikre rent vand til kommende generationer1.12.2025 17:16:47 CET | Pressemeddelelse
Region Sjælland investerer 5 mio. kr. i forskning, der skal styrke beskyttelsen af drikkevandet for kommende generationer. Med nye forskerboringer ved Roskilde Lufthavn og en opdateret grundvandsmodel for Tune får regionen ny viden, der gør det muligt at planlægge langsigtet og forhindre PFAS-forurening i at true vores vigtigste ressource.
Første borgerforslag i Region Sjælland sendes til politisk behandling1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
To borgerforslag har opnået den nødvendige opbakning siden ordningen åbnede i juni 2024 og er nu gået videre til politikerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum