Sundhedsbarometer 2025: Kvinder, singler og småbørnsforældre er i øget mistrivsel – halvdelen af danskerne påvirkes af økonomien
10.10.2025 07:00:00 CEST | Falck | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Falck, viser, at mental mistrivsel fortsat udgør en betydelig udfordring. Hele 26% af danskerne er i risiko eller stor risiko for at udvikle stress, angst eller depression. Særligt kvinder i alderen 30-39 år, singler og småbørnsforældre er overrepræsenteret i risikogruppen, og knap halvdelen af danskerne fremhæver økonomisk usikkerhed som den største stressfaktor.

I anledning af WHO's World Mental Health Day udgiver Falck Sundhedsbarometer 2025, der belyser, hvad der påvirker danskernes mentale trivsel, hvordan vi taler om mental sundhed og hvilke grupper, der er i størst risiko for at udvikle stress, angst og depression. Overordnet er 26,5% af danskerne i risiko eller høj risiko for at udvikle stress, angst eller depression, hvilket er et lille fald fra 28,2% i 2024.
Adspurgt om, hvad der presser danskerne mest, svarer hele 48%, at de føler sig presset af deres privatøkonomi. Undersøgelsen viser, at presset over privatøkonomien ikke kun gælder lavindkomstgrupper, men opleves på tværs af alle indkomstniveauer. Blandt danskernes strategier for at passe på deres mentale helbred svarer da også 62%, at de prioriterer at holde styr på privatøkonomien.
"Økonomisk usikkerhed er en underbelyst stressfaktor, der kan holde os vågne om natten og fastholde os i et job, hvor vi grundlæggende mistrives. Stigende fødevarepriser og en anspændt geopolitisk situation er kun med til at forstærke disse bekymringer. Samtidig er økonomi et tabubelagt emne, da det berører følelser af sårbarhed og utilstrækkelighed. Men netop derfor er det vigtigt at italesætte det og dets betydning for vores trivsel, så vi kan træffe bevidste valg for at navigere i det," siger Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck
Efter økonomisk usikkerhed følger egne forventninger til sig selv (46%) og for meget arbejde (31%) som de næststørste stressfaktorer. 26% af danskerne nævner, at global usikkerhed og krig direkte påvirker deres mentale trivsel.
Kvinder i alderen 30-39 år, singler og småbørnsforældre er særligt udsatte
Mens økonomisk usikkerhed presser bredt, viser undersøgelsen, at nogle grupper er mere udsatte end andre. Herunder er kvinder mellem 30-39 år, singler og småbørnsforældre i større risiko for at udvikle stress, angst eller depression. I tråd med forrige undersøgelser er kvinder i aldersgruppen 30-39 år fortsat i stor risiko for mistrivsel og føler sig presset på hele 8 ud af 10 faktorer.
For singler er billedet ligeledes bekymrende, idet 32% er i risiko eller høj risiko for at udvikle stress, angst eller depression. Særligt singler i alderen 30-49 år er markant mere udsatte, hvor hele 41% er i stor risiko for at udvikle stress, angst eller depression. Jacob Vindbjerg Nissen peger på, at singler ikke har samme adgang til de små hverdagssamtaler, der kan være med til at bremse negative tanker.
“Singler har ikke samme adgang til den daglige ‘debriefing’, som mange tager for givet i et parforhold. Det beroligende kram er ofte længere væk. Arbejdstid og egne forventninger kan vokse mere frit, når man ikke afledes af andres behov, omsorg og nærvær. Det kan gøre det sværere at regulere præstationspresset.” siger Jacob Vindbjerg Nissen.
Rapporten viser igen i år, at særligt småbørnsforældre med børn i alderen 0-5 år er mere udfordret på trivslen, idet 33% er i risiko for at udvikle stress, angst og depression. Ud over småbørnsforældrenes tusinde gøremål føler 62% af dem sig ovenikøbet presset af økonomisk usikkerhed, og 42% sover maks. seks timer per nat.
Søvnmangel forstærker mistrivsel
Sundhedsbarometeret viser en tydelig sammenhæng mellem søvnunderskud og mistrivsel. 51% af dem, der sover maks. 5 timer om natten, er i risiko for mistrivsel. Utilstrækkelig søvn er ofte en konsekvens af at være presset, men forstærker samtidig mistrivslen og gør det sværere at håndtere hverdagens udfordringer.
"Søvn er en fundamental byggesten, når det kommer til mental sundhed, og kan ikke undervurderes. Dårlig søvn dræner dig for energi og mindsker din evne til at regulere tanker og følelser. Vores krop, psyke og vågne timer fungerer bare bedst med nok søvn," forklarer Jacob Vindbjerg Nissen.
På trods af de udfordrende tal er der også positive tendenser. Langt størstedelen af danskerne (84%) forstår vigtigheden af at tage hånd om deres mentale sundhed, og 2 ud af 3 svarer, at de aktivt gør noget for at varetage den.
Om Sundhedsbarometeret 2025
Falck udgiver for tredje år i træk Sundhedsbarometeret op til World Mental Health Day med et ønske om at bidrage til den offentlige samtale om, hvordan vi forbedrer danskernes mentale sundhed. Rapporten bygger på en repræsentativ spørgeskema-undersøgelse blandt 3.000 danskere i alderen 16-75 år, gennemført i samarbejde med analysebureauet Wilke i sommeren 2025. Undersøgelsen anvender WHO-5-metoden til at kategorisere trivselsgrupper og belyser, hvilke befolkningsgrupper der er mest udsatte.
Nøgleord
Kontakter
Alice Klitholm DuchPressechef
Tlf:+45 70 22 03 07comms@falck.comBilleder
Links
Om Falck Danmark
Gennem mere end 100 år har Falck samarbejdet med kommunale og nationale myndigheder med henblik på at forebygge ulykker, sygdom og nødsituationer, at redde og hjælpe forulykkede og nødstedte hurtigt og kompetent samt at rehabilitere syge og tilskadekomne. Dette har gjort os internationalt førende inden for healthcare, ambulancetjenester og brandberedskab.
Falck har i dag aktiviteter i 25 lande og har omkring 25.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra Falck
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Falck
Falck og Control Risks indgår partnerskab om global rejsesikkerhed29.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid med øget geopolitisk konflikt, klimarelaterede hændelser og ustabile sikkerhedssituationer er det blevet stadig mere komplekst og uforudsigeligt at sikre medarbejdernes sikkerhed. Med et nyt partnerskab mellem Falck og Control Risks får virksomheder og myndigheder med international aktivitet nu adgang til en ny samlet løsning for global rejsesikkerhed.
Flåtbid, dehydrering og turistmave: Det spørger danskerne lægen om i sommerferien – og sådan undgår du det23.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Snart pakker danskerne badehåndklæderne og sætter kursen mod stranden, poolen eller den næste flyafgang. Sommeren er over os – og det er de velkendte sommersygdomme også. På baggrund af tusindvis af henvendelser fra danskere i ind- og udland deler Falck, hvad du skal holde øje med – og hvad du gør, hvis det alligevel går galt.
Falck indgår partnerskab med Equinor om at levere medicinsk beredskab til havvindmølleparker i Østersøen22.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den globale sundhedsvirksomhed har indgået et nyt partnerskab med Baltyk 2 og 3, et joint venture ejet af Equinor og Polenergia. Partnerskabet omfatter levering af medicinsk beredskab under opførelsen af havvindmølleparkerne Baltyk 2 og Baltyk 3 i Polens maritime vindenergiområde.
Falck guider elbilsferien sikkert afsted: Sådan kører du trygt gennem Europa i sommerferien13.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren banker på, og elbilen har fundet vej til stadig flere danske indkørsler – og med den lysten til at tage på kør-selv-ferie i Europa. Men en kør-selv-ferie i elbil kræver lidt mere forarbejde end en klassisk benzintur. Falck deler sine bedste råd til, hvordan du planlægger din tur og finder ladestandere undervejs – uden bekymringer.
Falck og BabySam indgår partnerskab: Førstehjælp og adgang til sundhedsfaglige skal støtte småbørnsfamilierne8.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet kombinerer BabySams markedsposition og direkte kontakt til over 250.000 familier med Falcks sundhedsfaglige platform - og skaber dermed et af de bredest dækkende private sundhedstilbud til småbørnsfamilier på det danske marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
