Kom med til plantedag: Hele Danmark inviteres til at plante træer
10.10.2025 07:00:00 CEST | Naturstyrelsen | Pressemeddelelse
Den 2. november kan børn, unge og voksne være med til at plante træer i hele Danmark. ’Danmark planter – med Grøn Trepart’ sætter fokus på de mange millioner træer, der skal plantes og som kommer til at skabe meget mere natur og styrke biodiversiteten. Naturstyrelsen inviterer alle til at være med til at sætte træer i jorden ved arrangementer rundt om i landet.
Den Grønne Trepart skal plante 250.000 hektar ny skov inden 2045. De mange nye træer skaber en historisk omlægning af det danske landskab. Der skal bindes CO2, være mere plads til naturen, bedre vilkår for biodiversiteten og en styrket beskyttelse af drikkevandet.
Danskerne skal være med til at plante
En del af de nye træer skal plantes på statslige arealer, mens hovedparten skal plantes på privat jord. Men det er en opgave, som får betydning for hele landet – og derfor inviteres danskerne til at deltage.
Minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus, mener, det er vigtigt, at danskerne bliver involveret:
- Jeg håber, at rigtig mange både børn og voksne vil tage imod tilbuddet om at komme ud i naturen, få jord under neglene og være med til at plante. Med aftalen om Den Grønne Trepart får vi meget mere natur i Danmark. En natur, vi skal kende og passe på. Jeg glæder mig til at mødes med folk rundt i landet og sætte en masse træer i jorden og få en god naturoplevelse. Og jeg håber, at hele Danmark også fremover vil være med til at plante træer og gøre en forskel for os alle.
Derfor inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden til plantedag den 2. november, hvor danskerne kan komme ud og plante træer. Initiativet bliver kaldt ”Danmark Planter – med Grøn Trepart.
På www.nst.dk/danmarkplanter fremgår det, hvor der er åbent for plantearrangementer.
Skoler planter også
Som en del af indsatsen med at engagere alle, afprøver Naturstyrelsen i samarbejde med Skoven i Skolen og Roskilde Kommune i år et undervisningsforløb målrettet 1-6. klasse. Projektet bygger bl.a. på udeskole-pædagogik, hvor undervisningen i klasseværelset suppleres med udeundervisning i naturen.
Forløbet afsluttes med to plantedage den 30. og 31. oktober i Himmelev Skov ved Roskilde, hvor ministeren for Grøn Trepart deltager den første dag.
Kontakter
Naturstyrelsens pressetelefon
Tlf:7254 3004Følg pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturstyrelsen
Et år efter: Naturen har allerede fået mere vand, lys og luft i Danmarks første naturnationalpark18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Genskabte kildevæld, summende kokasser og flere skovlysninger er tre synlige forandringer, du kan opleve i Naturnationalpark Fussingø. På årets længste dag den 21. juni inviterer Naturstyrelsen og Statens Naturhistoriske Museum børnefamilier til at gå på opdagelse efter lyskrævende vilde dyr og planter i naturområdet med en række artseksperter.
Naturstyrelsen indvier Danmarks første nyetablerede statsskov, der skal blive til ”urørt” skov26.5.2026 10:07:59 CEST | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen skriver Danmarkshistorie, når første etape af Højballe Skov ved Horsens indvies 1. juni 2026. Højballe Skov er Danmarks første statsskov i regi af Den Grønne Trepart, der rejses som urørt skov.
Favrskov har udsigt til tre nye skove og rent drikkevand26.3.2026 08:44:22 CET | Pressemeddelelse
Naturstyrelsen, Favrskov Kommune, Klimaskovfonden og to lokale vandværker er blevet enige om at rejse tre nye skove på i alt 640 hektar ved Hadsten og Thorsø. Udover at give beboerne i området ny natur i baghaven skal skovene også være med til at beskytte grundvandet, så der fortsat vil være rent drikkevand i hanerne.
Stor interesse for at blive en del af Danmarks Naturstier26.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
47 kommuner og organisationer har allerede budt ind – og endnu flere er på vej, når det landsdækkende net af vandreruter lanceres senere på året.
Naturstyrelsen inviterer til Skovens Dag flere steder i landet19.3.2026 09:01:56 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej, og 21. marts på Skovens Dag inviterer Naturstyrelsen sammen med Klimaskovfonden danskerne ud i vores nye skove. Det foregår i ti skove rundt omkring i landet, og de, der møder op, kan blandt andet deltage i guidede ture, spille naturbingo, hjælpe naturen i skoven på vej og hygge omkring bålet med varm kakao og bålpandekager.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum