HusCompagniet åbner nyt udstillingshus i Vejen
Kommende nybyggere i Vejen og omegn kan glæde sig til at opleve HusCompagniets nyeste udstillingshus på Niels Skovgaards Vej 8 i Vejen søndag den 26. oktober kl. 12-15. Her inviterer HusCompagniet til premiere, hvor gæsterne kan se de nyeste boligtrends, få inspiration og opleve alle fordelene ved at bo i et nybygget hus, der giver tid og overskud til at dyrke familie og fritidsinteresser.
Det nye udstillingshus er et moderne parcelhus på 166 m². Ovenlysvinduerne og lysindfaldet gennem huset skaber oplevelsen af et stort, lyst og hyggeligt hus. Husets planløsning giver god plads til den moderne familie. Der er separat voksenafdeling med walk-in og en børneafdeling med to værelser og et kontor.
“Det nye udstillingshus er bygget til den moderne familie. Det er indrettet, så det er let for den travle familie at få hverdagen til at fungere - samtidig med at der er god plads til at skabe hygge og samvær. For eksempel er der imellem de to afdelinger et kontor med stort Newyorker-glasparti. Her kan man sidde ved skrivebordet og samtidig have oplevelsen af, at man er sammen med de andre i huset,” siger Claus Langelund, salgschef i HusCompagniet Kolding/Esbjerg
Huset rummer også en entré med indgangsparti, dobbeltcarport med redskabsrum. Varmekilden er fjernvarme og solceller.
“Det nye udstillingshus er bygget til at give kommende nybyggere masser af inspiration og information”, siger Claus Langelund. "Vejen-området er i kraftig udvikling med mange nye parcelhusgrunde, et godt bymiljø og et erhvervsliv i vækst, og vi ser frem til at hjælpe flere familier på vej med deres byggeeventyr.“
Til premieren den 26. oktober står HusCompagniets erfarne byggerådgivere klar til at vise rundt og svare på spørgsmål om arkitektur, indretning, materialer og energivenlige løsninger.
Udstillingshuset på Niels Skovgaards Vej 8 i Vejen
-
Moderne parcelhus på 166 m²
-
Overdækket terrasse og indgangsparti
-
Flotte detaljer med forskudte mursten, der giver huset personlighed og karakter
-
Stort køkken-alrum med ovenlys og hyggelig alkoveløsning
-
Depot i tilknytning til køkkenet
-
Voksenafdeling soveværelse, badeværelse og walk-in
-
Separat børneafdeling med to værelser
-
Gæsteværelse/kontor
-
Dobbelt carport, 38 m² redskabsrum samt niche til renovationsspande
-
Fjernvarme og solceller
Se mere om udstillingshuset her: https://www.huscompagniet.dk/huse/nythus/niels-skovgaards-vej-8-vejen
Udstillingshuset på Niels Skovgaards Vej 8 i Vejen vil efter den 26. oktober være åbent hver søndag fra kl. 12-15.

HusCompagniets nye udstillingshus på Niels Skovgaards Vej 8 i Vejen er bygget til den moderne familie. Det er indrettet, så det er let for den travle familie at få hverdagen til at fungere - samtidig med at der er god plads til at skabe hygge og samvær.
Billeder
Om HusCompagniet
HusCompagniet er Nordens største husbygger, der bygger på et fundament af mere end 50 års erfaring. Siden 1972 har de specialiseret sig i at designe og opføre enfamiliehuse, rækkehuse og dobbelthuse, og har i alt bygget mere end 29.000 huse.
HusCompagniet er i dag førende leverandør af enfamiliehuse i Danmark og har en stigende position på markedet for rækkehuse og dobbelthuse til både private boligejere og professionelle investorer. Dette understøttes af produktionen af præfabrikerede træelementer fra HusCompagniets egne fabrikker i Esbjerg samt i Sverige, hvor de producerer præfabrikerede træhuse gennem brandet VårgårdaHus.
HusCompagniet har også high-end forretningsenheden FORMIUM, der tilbyder eksklusive fritliggende huse, samt HusOnline, en digital online salgsplatform.
Morrow er HusCompagniets innovative og skalerbare koncept for rækkehuse og dobbelthuse, der tilbyder trækonstruktioner med et klimaaftryk, der ligger under de danske lovbestemte krav. HusCompagniet har showrooms og udstillingshuse i Danmark og Sverige.
HusCompagniet har i øjeblikket omkring 450 medarbejdere, der arbejder dedikeret på at fastholde koncernens brancheførende kundetilfredshedsniveau og være med til at skabe fremtidens boliger – allerede i dag.
For flere oplysninger om HusCompagniet se huscompagniet.dk
Følg pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HusCompagniet A/S
HusCompagniet åbner nyt udstillingshus i Randers22.9.2025 12:20:30 CEST | Pressemeddelelse
Kommende nybyggere i Randers og omegn kan nu glæde sig til at opleve HusCompagniets nyeste udstillingshus på Pileurtdalen 9 i Dronningborg. Søndag den 28. september kl. 12-15 inviterer HusCompagniet til åbningspremiere, hvor gæsterne kan få inspiration, se de nyeste boligtrends og få indblik i mulighederne for at skabe et personligt og unikt hjem.
HusCompagniet inviterer til Nybyggerdag15.9.2025 13:58:39 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet inviterer den 21. september til en festlig Nybyggerdag med masser af inspiration og gode råd om indretning, planløsninger til økonomi i Lejre, Skævinge, Ringe, Hornslet og Svenstrup i Aalborg. De besøgende kan også være heldige at smage på lækkerier fra en række tidligere deltagere i Den Store Bagedyst og være med i konkurrencen om gode præmier.
HusCompagniet fastholdt momentum i 1. halvår 2025 og indsnævrer forventningerne til helåret22.8.2025 08:01:53 CEST | Pressemeddelelse
HusCompagniet leverede som forventet en solid vækst på 29% på tværs af forretningsenhederne i 1. halvår 2025 med en samlet omsætning på 1.375 mio. kr. Den positive udvikling i omsætningen kommer efter salgsfremgang flere kvartaler i træk. CEO i HusCompagniet, Martin Ravn-Nielsen, siger: “Vi er glade for at se, at markedsbetingelserne for især enfamiliehuse fortsat blev forbedret. Selvom forbrugertilliden fortsat var lav, har salget i dén del af forretningen taget fart i 1. halvår 2025. Samtidig indgik vi både mindre og større kontrakter i rækkehusforretningen og fortsatte med at øge vores samlede ordrebeholdning.” Bruttomarginen[1] faldt til 18,9% i 1. halvår 2025 fra 21,9% i 1. halvår 2024. Udviklingen skyldtes lavere bidrag fra rækkehussegmentet, som var påvirket af effekten af enkelte projekter i HC Elements med utilfredsstillende lave marginer, timing af projektleverancer, en lavere andel af projekter på egen jord og et ændret produktmiks. EBITDA udgjorde 39 mio. kr. svarende til e
HusCompagniet åbner nyt udstillingshus i Esbjerg11.6.2025 10:24:10 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. juni åbner HusCompagniet dørene til et nyt udstillingshus på Stinne Danielsens Vej 54 i Esbjerg V. Her kan kommende nybyggere og boliginteresserede i det vestjyske opleve et moderne parcelhus på 177 m², hvor nogle af tidens mest efterspurgte løsninger inden for nybyggeri er samlet i én bolig – med fokus på både planløsning, funktionalitet, æstetik og indretning.
HusCompagniet og Naboskaber inviterer til drageworkshop, bålhygge og åbent hus i Taphede10.6.2025 14:00:47 CEST | Pressemeddelelse
Viborgs nye bydel Taphede summer af liv. Søndag den 22. juni inviterer HusCompagniet og foreningen Naboskaber til en hyggelig dag i fællesskabets tegn – med både dragebyggeri, bålhygge og åbent hus i rækkehusene og på byggegrunde for dem, der drømmer om at blive en del af det spirende nabolag i Taphede Bakke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum