Danmark giver 375 millioner kroner til bekæmpelse af aids, tuberkulose og malaria
10.10.2025 09:00:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Danmark støtter succesfuld fonds bekæmpelse af en række af verdens mest udbredte og smitsomme sygdomme.
Flere myggenet, fokus på forebyggelse af aids og intensiveret behandling af tuberkulose. Det er nogle af de indsatser, Danmark er med til at sikre med et nyt bidrag til Den Globale Fond, der arbejder for at styrke sundhedssystemer, kriseberedskab samt adgang til sundhedsydelser for verdens fattigste og mest udsatte grupper i særligt Afrika.
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen håber, at den danske støtte kan få flere lande til at følge trop med de nødvendige bidrag:
"Danmark er blandt de første lande til at offentliggøre vores planlagte bidrag til Den Globale Fonds 8. genopfyldning, og vi fastholder det på et højt niveau, for investering i sundhed redder liv. Danmark står side om side med de lande og lokalsamfund, der har størst behov for støtte i den vigtige kamp mod aids, tuberkulose og malaria – sygdomme, der stadig tager alt for mange liv" siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Den Globale Fonds administrerende direktør, Peter Sands, udtrykker taknemlighed for det danske engagement. Ifølge ham er det bidrag som det danske, der sikrer den nødvendige og langsigtede bekæmpelse af de omtalte sygdomme.
Med støtte fra Danmark og andre partnere har den Globale Fonds arbejde reddet 70 millioner liv og reduceret den samlede dødsrate fra aids, tuberkulose (TB) og malaria med 63 % over de seneste to årtier.
Danmark går forrest ved at fastholde at afsætte 0,7 % af BNP til udviklingsbistand. Koblet med, at sundhed er en prioritet i Danmarks nye udviklingspolitiske strategi – muliggør det en vedvarende og forudsigelig støtte til partnere som Den Globale Fond.
Danmarks støtte til sundhedssektoren understreges yderligere med det danske løfte om bidrag til Den Globale Alliance for Vaccine og Immunisering (GAVI), som er en af Den Globale Fonds tætte samarbejdspartnere. Danmark annoncerede i juni måned et forventet bidrag på 125 mio. kr. til GAVI for perioden 2026 – 2030 og annoncerede samtidig et øget dansk bidrag til GAVI i 2025 fra 25 til 35 mio. kr.
Læs mere om Den Globale Fond her.
For yderligere kontakt: pressevagten@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Danmark vil støtte global uddannelsesfond med op til 1 mia. kr. frem mod 203023.9.2026 20:44:41 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil støtte uddannelsesfonden Global Partnership for Education (GPE) med 250 mio. kr. i 2027 og samlet op til 1 mia. kr. for perioden 2027-2030.
Danmark og Brasilien indgår strategisk partnerskab23.9.2026 15:56:37 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har underskrevet et strategisk partnerskab mellem Danmark og Brasilien. Aftalen styrker samarbejdet om klima, energi, bæredygtig udvikling, sundhed, digitalisering og handel – og afspejler Danmarks ambitioner om at styrke relationerne til Latinamerika.
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN's 81. Generalforsamling20.9.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ukraine, stabilitet i Mellemøsten, partnerskaber i Afrika og udviklingen af AI. Det er nogle af emnerne, når udenrigsministeren fra den 20. til den 23. september deltager i højniveauugen i New York, der markerer åbningen af FN's Generalforsamling.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum