Zoologisk Have i København

TIGERUNGERNE ENDELIG UDE (med video)

Del

Zoologisk Have København kan med glæde fortælle, at de to tigerunger, som blev født i sommeren, nu er klar til at møde Havens gæster

Videomateriale her: 

https://we.tl/t-bHIHWUvTHk

Credit:  Zoologisk Have København

Tigerungerne kan nu ses i udendørsanlægget i ZOO.
Tigerungerne kan nu ses i udendørsanlægget i ZOO. Frank Rønsholt

Der gik ikke mange sekunder fra man åbnede den lille port, der forbinder det indendørs anlæg med det udendørs anlæg, før sidstnævnte blev indtaget af en tigermor og hendes to nysgerrige unger. 

Indtil nu har de alle befundet sig bagstaldens varme og tryghed, mens en skade på den ene tigerunges ben har udelukket, at de kunne komme ud i anlægget før nu - selvom de næsten har passeret tre måneder. 

Dyrepasserne opdagede for nogle uger siden, at den haltede og ville lige have benet undersøgt, før den blev lukket ud i et ujævnt terræn med planter, træer og buske. 

  • Vi startede med at scanne den på vores egen lille klinik, men da denne ikke viste tydelige forandringer, måtte vi have den ind på Landbohøjskolen i deres CT-scanner. CT-scanningen viste, at der var tale om en muskelsprængning, som ikke er farlig. Skaden er formentlig opstået som følge af, at forpoten er blev bøjet bagover i forbindelse med et uheldigt hop, fortæller dyrepasser Zaco Sonne.

Ungerne kommer i første omgang kun ud sammen med deres mor.

Selvom tigre overvejende lever alene i naturen, har man har i stigende omfang observeret hanner, der følges med hunner med unger.

I ZOO vil hantigeren sandsynligvis slutte sig til ”familien” i den kommende uge, ligesom han gjorde med den forrige unge.

To stærke huntigre

I juni kunne ZOO dele den glædelige nyhed, at amurtigeren, der er en truet art i naturen, havde født fire unger. Kort efter fødslen måtte man desværre også fortælle, at den ene af ungerne ikke overlevede de første kritiske døgn. En anden af ungerne viste sig at være født med en hjertefejl, hvorfor den måtte aflives.

  • Til gengæld har vi to stærke huntigre tilbage, som har vokset sig nysgerrige, legesyge og robuste – på trods af en lille benskade. Nu er tiden kommet til, at de får lov til at udforske anlægget, som jo er en helt ny verden for dem. Jeg glæder mig virkelig til at se dem boltre sig derude, siger dyrepasser i rovdyrsteamet Zaco Sonne.

Sidst, der var to tigerunger i ZOO, var i 1999.

Tigerungerne er et vigtigt bidrag til det internationale avlsprogram for amurtigre, hvor Zoologisk Have i København deltager sammen med andre zoologiske haver i Europa.

Programmet arbejder målrettet på at sikre artens overlevelse på lang sigt.

FAKTA:

  • Drægtighed:

Man kan sjældent se på rovdyr, at de er drægtig før lige op til fødslen. Fostrene er meget små, og som rovdyr må man helst ikke blive så tyk, så man ikke kan løbe byttedyret op. Et kuld består ofte af 2-3 tigerunger.

  • Mor:

Huntigeren er født i ZOO 18. april 2013.

  • Far: 

Hantigeren er fra Frankrig og kom til ZOO i marts 2022. Han er også fra 2013.

  • Avl:

Vores tiger deltager i det Europæiske avlsprogram for disse sjældne tigere, som amurtigeren er.

  • Parring:

Tigre lever ikke sammen i flok og kan befinde sig langt fra hinanden. Hantigere gør derfor opmærksom på sig selv ved at markere deres territorier med tis.

For en huntiger er urinens duft fuld af meget vigtig information, f.eks. kan hun lugte hannens testosteron, hvilket kan fortælle hende, om det er en han, der er værd at få unger med.

Man har set stor forskel i hunners adfærd alt efter hvem, de lugter tis fra. Hunnen kan agere parringsklar ved noget urin, og virke helt indifferent ved andet.

  • I ZOO har parret har levet sammen - også med deres første unge.

Kontakter

Billeder

Download
Tigerungerne kan nu ses udenfor i anlægget i ZOO
Tigerungerne kan nu ses udenfor i anlægget i ZOO
Frank Rønsholt/ZOO
Download
Tigerungerne kan nu ses udenfor i anlægget i ZOO
Tigerungerne kan nu ses udenfor i anlægget i ZOO
Frank Rønsholt
Download

ZOO er sat i verden for at fremme naturbevarelse. Det gør vi gennem inspiration og opdagelser for vores gæster i Zoologisk Have København. Vi bidrager aktivt i det internationale arbejde med at bevare dyrearter og naturområder. Vi øger interessen og forståelsen af naturen og dens mangfoldighed og bidrager med vigtig forskning. Alt, hvad vi gør, er natuligvis baseret på et videnskabeligt grundlag.

Følg pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Zoologisk Have i København

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye