Midttrafik

Grøn sejr: 1.171 skoleelever har konkurreret om grønne transportvaner

Del

Skoleelever fra ni skoler har i fem uger dystet om point ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik til og fra skole frem for at blive kørt i bil. Nu er vinderen af mobilitetskampagnen På Egne Ben fundet på Lundgårdskolen i Herning. De dystende elever har tilsammen transporteret sig 37.201 km bæredygtigt i kampagneperioden.

Elever i 4.-6. klasse har dystet om at transportere sig mest bæredygtigt i fem uger
Elever i 4.-6. klasse har dystet om at transportere sig mest bæredygtigt i fem uger

4.B på Lundgårdskolen i Herning har gået, cyklet og taget bussen til en flot sejr i På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig mere selvstændigt og bæredygtigt til og fra skole. Gåture, cykelture og kollektiv trafik giver point, mens forældrekørsel hele vejen til skole giver nul point.

Klassen løb med førstepladsen i den regionale pointjagt, hvor 53 klasser fra otte skoler i Region Midtjylland og Aalborg Kommune deltog. I alt har eleverne transporteret sig 37.201 km bæredygtigt med gang, cykling og bus. Det er anden gang, at Lundgårdskolen vinder På Egne Ben konkurrencen.

Viceskoleleder Kim Toft er stolt af det flotte resultat. Han fortæller:

”På Lundgårdskolen er vi så glade for, at det var 4.B, der løb med sejren i år i På Egne Ben. Det er en dejlig og aktiv klasse, der fra første dag har været klar til at komme i skole ved egen hjælp, så det er helt fantastisk, at de har vundet i år. Men jeg er personligt endnu mere stolt over, at samtlige klasser på Lundgårdskolens mellemtrin er gået så ambitiøst til opgaven med selv at komme i skole.

Det at kunne transportere sig selv giver en følelse af selvstændighed for vores elever, og har åbenlyse sundhedsfordele. Samtidig tror vi som skole på, at det at skabe gode og grønne vaner hos eleverne har langsigtede effekt til gavn for både eleverne og den miljøet”.

Andenpladsen gik til 5.A på Solbakkeskolen, mens 6.A på Vesterkærets Skole tog tredjepladsen. Begge skoler ligger i Aalborg Kommune.

Kampagne tager fat i aktuelle problemstillinger
Trængsel ved skolerne, stillesiddende børn og usikre skoleveje var baggrunden for, at det svenske trafikselskab Västtrafik udviklede På Egna Ben kampagnen i 2021.

Midttrafik tester en dansk version af På Egne Ben-kampagnen af på danske skoler i samarbejde med Region Midtjylland og Aalborg Kommune som et led i det fælles EU-projekt MOVE, der er støttet af Interreg ØKS.

Lars Berg er direktør ved Midttrafik. Han fortæller:

Vi kan jo sagtens genkende scenariet med, at mange børn bliver kørt i skole og til mange andre ting. Det har blandt andet den konsekvens, at børn ikke bliver præsenteret for den kollektive trafik.  Derfor blev vi meget begejstret, da vi hørte om På Egna Ben. Skolebørn er en vigtig målgruppe for Midttrafik og i regi af MOVE-projektet har vi mulighed for at teste nye tiltag af. Det er vores ønske, at fremtidens børn får et mere nuanceret forhold til deres transport, så de ikke vælger bilen på autopilot, men i stedet overvejer andre muligheder som cykel og kollektiv trafik”.

Evaluering med henblik på udbredelse til flere skoler
Det er foreløbigt sidste gang, at På Egne Ben bliver afholdt på danske skoler, da EU-projektet MOVE slutter i sommeren 2026.

På Egne Ben er den eneste mobilitetskampagne i Danmark, hvor eleverne kan deltage uanset, om de går, cykler eller tager bus i skole. Den blev gennemført første gang i 2024, hvor seks skoler deltog. Den efterfølgende evaluering viste, at der var mindre forældrekørsel under og umiddelbart efter kampagnen. Evalueringen viste desuden, at kampagnen havde styrket det sociale fællesskab i klassen og øget elevernes bevidsthed om bæredygtig og aktiv transport.

Parterne bag På Egne Ben – Region Midtjylland, Aalborg Kommune og Midttrafik – gennemfører en grundig evaluering af 2025-kampagnen blandt forældre, elever og lærere med henblik på at videreføre kampagnen og udbrede den til skoler i hele Danmark.

Faktaboks: Hvad er På Egne Ben?

  • En mobilitetskampagne, hvor eleverne i 4.-6. klasse får point for at komme aktivt i skole ved fx at gå, cykle, stå på rulleskøjter eller tage bussen i skole i stedet for at blive kørt i bil
  • Elever, der er nødt til at blive kørt i skole, får point ved at blive sat af minimum 500 meter fra skolen og gå det sidste stykke vej
  • Klassen dyster i en pointjagt om at vinde hovedpræmier til klassekassen         
  • Forældre kan bidrage med bonuspoint, hvis de går, cykler eller tager kollektiv trafik til arbejde
  • Eleverne kan også optjene bonuspoint, hvis de transporterer sig bæredygtigt til en fritidsaktivitet
  • Hjemmesiden indeholder faktaark og øvelser inden for sundhed, bæredygtighed og transport, som læreren kan bruge i undervisningen og tjene ekstra point til klassen.
  • 9 skoler med 53 klasser og 1.171 elever har deltaget i På Egne Ben i 2025.
  • Se mere på: www.paaegneben.dk

Skoler, der har deltaget i På Egne Ben i 2025:

  • Hornbæk Skole – Randers Kommune
  • Lundgårdskolen – Herning Kommune
  • Spjald Skole – Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Rækker Mølle Skolen – Ringkøbing-Skjern Kommune
  • Nibe Skole – Aalborg Kommune
  • Solbakkeskolen – Aalborg Kommune
  • Vesterkærets Skole – Aalborg Kommune
  • Gug Skole – Aalborg Kommune
  • Vodskov Skole – Aalborg Kommune

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Midttrafik

Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.

Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.

Følg pressemeddelelser fra Midttrafik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Midttrafik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye