Gå på opdagelse i Pusher Street
Pusher Street på Christiania blev lukket ned i 2024, men nu kan du for en kort periode igen gå på opdagelse i Danmarks mest berygtede gade - nemlig i den miniature-3D-model, der blev anvendt ved optagelserne til HBO Max' dokumentar, "Kampen om Pusher Street". Modellen er nu udstillet på Københavns Museum.

”Christiania spiller en vigtig rolle i Københavns nyere historie, og da vi fik muligheden for at udstille den flotte og detaljerede miniaturemodel af gaden, skyndte vi os at sige ja tak. Fristadens fortælling er i forvejen en del af Københavns Museums formidling, og vi har et rum dedikeret hertil med forskellige genstande indsamlet derude”, fortæller direktør for Københavns Museum, Marius Hansteen.
I Christianiarummet kan du blandt andet se en brosten fra Pusher Street og ”Politiets Nødudgang” – en fint dekoreret dør, der var christianitternes ironiske kommentar til politidirektør Poul Valdemar Eefsen, der i 90’erne krævede en nødudgang for politiet fra Fristaden.
Genoplev skelsættende episoder
I opstillingen på museet kan du genopleve flere skelsættende episoder fra Pusher Streets lange historie, mens der på skærmen bag modellen kører både klip fra dokumentaren og fra optagelserne, hvor modellen er i brug.
Den detaljerede miniature-model af Pusher Street er omdrejningspunkt og hovedkarakter i serien. Modellen er lavet i størrelsesforhold 1:87 og har under optagelserne været udstyret med forskellige karakterer alt efter hvilke scener, der skulle filmes.
Modellen
Miniaturemodellen er produceret af GODT Media,
Link til udstilling: https://cphmuseum.kk.dk/besoeg-os/aktuelle-udstillinger/pop-up-udstilling-kampen-om-pusher-street
Hvornår
Pop up-udstillingen kan opleves fra d. 10. oktober til d. 30. november 2025 – oplagt som efterårsferieaktivitet.
Hvor
"Christiania-rummet" på 2. sal, Københavns Museum, Stormgade 18, 1555 København V.
Pris
Adgang er inkluderet i entré-billetten til museet. Børn har gratis adgang.
For mere information og presseadgang: Kontakt kommunikationsansvarlig Camilla Kjær Pedersen på mail: ES70@kk.dk eller mobil: 4019 7485
Nøgleord
Kontakter
Camilla Kjær PedersenKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:+45 40 19 74 85es70@kk.dkBilleder
Links
Om Københavns Museum:
Besøg Københavns Museum og bliv klogere på hovedstadens historie. Fra de første istidsjægere til de ældste spor af byen fra vikingetiden. Over pest og brande til nutidens Christiania. Se det 600 år gamle skibsvrag, et skelet af en kriger fra middelalderen og den kæmpe nøgle til Vesterport. Få overblik over byen på den nye interaktive bymodel.
Stormgade 18
1555 København V
Åbent alle dage:
Mandag-onsdag kl. 10-17
Torsdag kl. 10-20
Fredag kl. 10-17
Lørdag-søndag kl. 11-17
Følg pressemeddelelser fra Københavns Museum
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Museum
Københavns Museum sætter fokus på hovedstadens queer-historie1.8.2025 12:44:10 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan har homoseksuelle mænd og kvinder levet, elsket og kæmpet for medborgerskab i Danmark? Tag med på en historisk rejse gennem glemte queer-fortællinger med fire spændende aktiviteter under Copenhagen Pride Week.
I morgen (16/5) åbner udstillingen LYDEN AF KØBENHAVN på Københavns Museum - gratis adgang fra 15 til 1815.5.2025 10:58:43 CEST | Pressemeddelelse
16. maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed og i den anledning, er der velkomstreception og gratis adgang til udstillingen fra 15 til 18. Denne sanselige udstilling sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde, og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny for
Invitation til åbningen af Københavns Museums særudstilling ”LYDEN AF KØBENHAVN” 16. maj7.5.2025 14:50:04 CEST | Presseinvitation
Vi fejrer åbningen af vores næste særudstilling ”LYDEN AF KØBENHAVN - Støj, Stemmer og Stilhed” den 16. maj – og du er inviteret med!
Ny særudstilling på Københavns Museum: LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed5.5.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
2025 bliver et Lydens år på Københavns Museum. I årets løb kulminerer museets flerårige satsning på lydkunst og lydhistorie med en særudstilling, flere bogudgivelser, et lydkunstværk og et omfattende aktivitetsprogram, der gennem foredrag, koncerter, workshops og pop-up-udstillinger udforsker københavnernes forhold til lyd og lytning i fortid og nutid. Centralt i årets program står særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed.
Ny podcastserie om Københavns lydlandskaber – et samarbejde mellem Københavns Museum og Third Ear7.3.2025 13:41:51 CET | Pressemeddelelse
Hvad er lyden af København? Og hvordan har vores opfattelse af lyd, støj og stemmer udviklet sig igennem historien? Det kan du nu blive klogere på i en podcastserie udviklet i et samarbejde mellem Third Ear og Københavns Museum i forbindelse med forsknings- og udstillingsprojektet Lyden af Hovedstaden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum