Nyt samarbejde med Aarhus 1900: AURA møder Nytårsløbene
Aarhus 1900 Atletik og Løb arrangerer hvert år fire unikke nytårsløb i november og december, og årets hyggeligste løb hedder nu AURA Nytårsløbene. Det sker som led i en ny samarbejdsaftale, hvor de to parter går sammen om at skabe løbeoplevelser for alle, der vil holde formen og energien oppe i de kolde måneder.

Fælles energi og bevægelse
AURA Nytårsløbene er for både børn og voksne, der nyder at binde løbeskoene og være aktive sammen. For AURA er det vigtigt at støtte fællesskaber i lokalområdet, og løb er en aktivitet, hvor alle kan være med, uanset tempo og erfaring.
“Vi glæder os til samarbejdet med Aarhus 1900 og til at trække i løbeskoene sammen med en masse løbeglade østjyder. Ved at støtte Nytårsløbene er vi med til at give energi til fællesskabet og styrke gode initiativer i vores lokalområde. Jeg er også personligt glad for at støtte en klub, jeg som tidligere medlem har haft mange fantastiske oplevelser med,” udtaler Carsten Höegh Christiansen, administrerende direktør i AURA.
Støtte til udvikling
Aftalen mellem AURA og Aarhus 1900 handler ikke kun om at give energi til Nytårsløbene, men også om at støtte den fortsatte udvikling af klubben og dens mange løbere. Det glæder Rasmus Terp, formand for Aarhus 1900, der udtaler:
”Vi er utrolig glade for indgåelsen af samarbejdet med AURA. For os som forening handler det om at skabe attraktive træningsmiljøer for alle – fra bredde til elite og helt op til EM, VM og OL. Her er AURA en vigtig medspiller, der kan sikre, at vi kan fortsætte klubbens udvikling. Samtidig deler vi et stærkt værdifællesskab, som giver samarbejdet endnu mere mening.”
Klar, parat, start
Med det nye samarbejde på plads er tilmeldingen til AURA Nytårsløbene nu åben. Løbsrækken skydes i gang d. 2. november med en 5 eller 10 km distance til Startskuddet . Herefter følger lysløbet d. 20. november, juleløbet d. 7. december og til sidst nytårsløbet d. 31. december. Der er masser af kilometer og gode stunder at se frem til i årets mørkeste måneder.
Læs mere: https://www.1900al.dk/nytaarsloebene
Kontakter
Josephine Bessing Tangbæk
Tlf:87 92 57 35Billeder
Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA skruer op: Tilbyder snart landets hurtigste fiberforbindelse med hele 2500/2500 Mbit/s1.10.2025 10:12:02 CEST | Pressemeddelelse
AURA er blandt de første udbydere i Danmark til at lancere fibernet med hele 2500 Mbit/s i både download- og uploadhastighed. Udrulningen starter ved årsskiftet, og på sigt vil det tilbydes til alle fiberkunder i AURAs forsyningsområde. Det er et stort skridt mod at imødekomme fremtidens internetbehov.
Fart på fællesskabet i Låsby12.9.2025 09:06:40 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden d. 12.-14. september afholdes Låsby Lan 2025, hvor 144 unge gamere samles i Låsby Hallen til et kæmpe lan event. Med fibernet fra AURA er der stabil forbindelse hele weekenden, så deltagerne kan spille i døgndrift uden at bekymre sig om forsinkelser midt i et vigtigt spil.
Lokalt samarbejde styrkes: AURA fortsætter som sponsor for Odder Håndbold Elite20.8.2025 14:08:43 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år har AURA tegnet et sponsorat for den lokale håndboldklub og er klar til at støtte de blå på banen, når Odder Håndbold Elite tørner ud i herrernes 1. division i sæsonen 2025/2026. Sponsoratet er en del af AURAs brede engagement i lokale foreninger og fællesskaber.
AURA har solgt sit offentlige ladenetværk til Norlys2.7.2025 11:02:07 CEST | Pressemeddelelse
AURA har længe været engageret i E-mobilitet. Dels var vi nogle af de første til at udrulle et koncept for el-delebiler, dels investerede vi i techvirksomheden Spirii og dels gik vi tidligt ud og etablerede et offentlig ladenetværk i det østjyske.
AURA investerer i Ento - data og AI skal drive fremtidens energiledelse26.6.2025 07:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Den østjyske energi- og fiberkoncern AURA har gennem AURA Ventures gennemført en investering i Ento, der udvikler AI-baserede løsninger til energioptimering af bygninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum