Nu åbner muligheden for at indstille forskere til Forskningskommunikationsprisen 2026
Hvert år hylder Uddannelses- og Forskningsministeriet en forsker, der gør ny viden levende, tilgængelig og inspirerende for den brede offentlighed. Nu åbner muligheden for at indstille forskere til prisen i 2026.
Forskere arbejder på at skabe ny viden om den verden, vi lever i. Ofte er det kompliceret og svært at forstå, hvad de arbejder med, men nogle forskere har en helt særlig evne til at fortælle om deres forskning på en måde, så mange forstår det.
Uddannelses- og Forskningsministeriets Forskningskommunikationspris gives netop til en forsker, som formår at gøre sin viden og faglighed tilgængelig for den brede befolkning. Prisen skal samtidig bidrage til at skabe debat i befolkningen om forskning og forskningens betydning for vores samfund og hverdag.
Alle kan indstille kandidater til Forskningskommunikationsprisen – enkeltpersoner, forskningsinstitutioner, virksomheder eller organisationer. For at en forsker kan komme i betragtning, er det afgørende, at den nominerede formår at formidle sin forskning på en måde, som både er fagligt solid, og som kan skabe bred interesse for forskningsfeltet. Prisen uddeles i foråret 2026.
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund:
- Vi har brug for forskere, der ikke blot skaber ny viden – men som også gør deres viden tilgængelig og vedkommende for alle. Dygtige forskningsformidlere er et samfundsværn mod forhastede konklusioner og misinformation og kan give os en løftestang for en faktabaseret offentlig samtale om vigtige emner. Jeg vil opfordre alle til at indstille dygtige formidlere, så vi kan hylde en forsker, der åbner dørene til ny viden og giver den betydning i samfundet.
Læs mere om Forskningskommunikationsprisen og opslaget
Om Forskningskommunikationsprisen
- Forskningskommunikationsprisen gives til en forsker eller en gruppe af forskere, som gør en særlig indsats for at kommunikere deres forskning til en bredere offentlighed. Prisen skal således skabe større opmærksomhed om og anerkendelse af forskeres populærvidenskabelige formidling.
- Alle kan indstille en forsker og med udmærkelsen følger en personlig hæderspris på 200.000 kr.
- Fristen for indstillinger er den 10. december 2025 klokken 12.
- I år vandt Sine Plambech, der er seniorforsker og antropolog ved Dansk Institut for Internationale Studier.
- Uddannelses- og Forskningsministeriet har uddelt Forskningskommunikationsprisen siden 2004.
For yderligere oplysninger:
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk
Følg pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Uddannelses- og Forskningsministeriet
Uddannelses- og forskningsministeren er rejst til Bruxelles for at give grønt lys til AI-gigafabrikker9.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund er rejst til Bruxelles for at deltage i møde i Konkurrenceevnerådet. Her skal hun blandt andet behandle et forslag, som baner vejen for at oprette nye AI-gigafabrikker i Europa.
Invitation: H.M. Dronningen og minister hylder enestående forskning med en af verdens største forskningspriser8.12.2025 13:19:07 CET | Presseinvitation
H.M. Dronningen og uddannelses- og forskningsministeren uddeler en helt ny – og en af verdens største - forskningspriser til europæiske forskere, der har udmærket sig gennem excellent forskning på højeste internationale niveau.
Skal tiltrække flere læger: Medicinuddannelsen får stærkere tilknytning til yderområder i Region Østdanmark5.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen og de øvrige partier bag Sundhedsreformen 2024 afsætter penge til, at der kan uddannes flere speciallæger, og at borgere kan få bedre adgang til behandling i yderområderne i Region Østdanmark. Det skal flere initiativer på medicinuddannelsen på Københavns Universitet understøtte.
Into Innovation Award: Vinder af innovationspris udvikler unik kvantechip til fremtidens sikre kommunikation og kvantecomputere4.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny, verdensførende kvantechip med stort kommercielt potentiale - og hans evne til at omsætte forskning til forretning - indbringer professor Peter Lodahl den nystiftede pris Into Innovation Award.
Into Change Award: Forskergruppe modtager en af verdens største forskningspriser for at svare på, hvor jorden og mennesket kommer fra3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forskergruppe ENGRAVE har fundet svaret på et mysterium, som har optaget forskere i mere end et halvt århundrede; hvor stammer vi alle sammen fra? Opdagelsen indbringer gruppen en af verdens største forskningspriser Into Change Award på 8 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum