Parken bliver hjemmebane for Danmarks esportlandshold
Esport Danmark og Legendary Gaming Group har indgået et strategisk partnerskab, der fremover gør Legendary Arena i Parken Stadion til officiel hjemmebane for de danske esportlandshold.

Med base i Danmarks nationalarena får landsholdene adgang til topmoderne faciliteter, når de skal forberede og afvikle officielle kvalifikationskampe til nordiske, europæiske og globale mesterskaber. Derudover vil Legendary Arena fungere som fast træningssted og samlingspunkt for alle Esport Danmarks aktiviteter relateret til det danske esportlandshold.
”At vi nu samler alt landsholdsarbejde ét sted – og vel at mærke i Danmarks nationalstadion – er en milepæl for dansk esport,” siger Jørgen H.K. Jepsen, direktør i Esport Danmark.
“Det skaber identitet, stabilitet og professionelle rammer, som matcher vores ambitioner om at spille med blandt verdens bedste. Vi ser ind i en rejse, hvor vi med basen i Parken får et stærkt fundament, som skal føre os helt frem på den internationale scene, når der kommer Verdensmesterskaber i 2026 og Esport OL i 2027. Det her er ikke bare en base – det er et signal om, at vi er klar til at repræsentere Danmark med stolthed.”
Legendary Arena har siden åbningen tidligere i år etableret sig som et centralt knudepunkt for esport i Danmark. Nu bliver arenaen også den officielle hjemmebane for Danmarks nationale esports atleter og hold – samme stadion, hvor det danske fodboldlandshold har hjemme.
Morten Høj Jensen, CEO og medstifter af Legendary Gaming Group, udtaler:
“Det er en ære at kunne byde Danmarks esportlandshold velkommen i Legendary Arena. Vi tror på, at et stærkt nationalt set-up med de rette rammer kan være afgørende for både performance og talentudvikling. Sammen med Esport Danmark vil vi arbejde for at løfte esporten til næste niveau – både nationalt og internationalt. Og dette er kun starten på de mange aktiviteter, vi sammen vil rulle ud fra nu og ind i 2026, hvor vi vil udvikle endnu flere initiativer, der kan styrke dansk esport.”
Fakta om partnerskabet:
Base: Legendary Arena, Parken Stadion, København
Formål: Etablere faste, professionelle rammer for de danske esportlandshold
Brug: Træninger, bootcamps, kvalifikationskampe og mediedage
Turneringer: Nordiske mesterskaber, EM, VM og frem mod Esport OL i 2027
Organisation: Esport Danmark står for landsholdsarbejdet
Partner: Legendary Gaming Group, operatør af Legendary Arena
Kontakter
Atle S. Stehouwer-Broglia
Tlf:+45 53 63 83 63atle@legendary.ggJørgen HK JepsenDirektørEsport Danmark
Direktør i Esport Danmark
Billeder



Vedhæftede filer
Links
Om Legendary Gaming Group
Legendary Gaming Group er et banebrydende gaming- og esports-investeringsselskab samt konsulenthus, der konsoliderer industriledere inden for sport, gaming og underholdning. Med en mission om at forbinde fællesskaber og fremme innovation inkluderer LGG’s portefølje Legendary Arena, Tricked Esport, New Breed Agency, Team Singularity, Fyra Simsport og banebrydende uddannelsesinitiativer, der er designet til at forme fremtiden for esports.
Følg pressemeddelelser fra Legendary Gaming Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Legendary Gaming Group
Bendtners hold i triumf28.4.2025 14:31:50 CEST | Pressemeddelelse
Tricked vinder Gamebox Masters og springer 140 pladser frem på verdensranglisten
Nicklas Bendtner og Peter Ankersen genopliver dansk Counter-Strike: Tricked Esport gør comeback med stjernespækket CS2-hold14.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den legendariske danske esportsorganisation, Tricked Esport, er tilbage på scenen med et nyt og ambitiøst Counter-Strike 2-hold. Med tidligere landsholdsstjerne Nicklas Bendtner i spidsen som central figur og med støtte fra erhvervsmanden Lars Seier Christensen, sigter Tricked mod at genvinde sin position i toppen af dansk esport.
Pressemeddelelse - Bendtner, Seier og Legendary Gaming Group ryster esportsverdenen med nyt hovedkontor og global vision!27.1.2025 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Legendary Gaming Group sikrer strategiske investeringer, nyt hovedkontor og udvider porteføljen i banebrydende træk for esports og gaming
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum