Hedebølger i havet kan få oceanerne til at udlede mere CO2
Vi ved allerede, at marine hedebølger kan skade havets dyr og koralrev. Nu viser et nyt studie, at de også kan svække havets evne til at lagre kulstof.

Hedebølger forekommer ikke kun på land – de opstår også i havet. Her får de havtemperaturerne til at forblive usædvanligt høje i længere perioder. Marine hedebølger kan dække enorme havområder og få store konsekvenser for livet i havet, og det er lige fra mikroskopiske plankton til koralrev og hvaler.
Et internationalt studie afslører nu, at marine hedebølger ikke kun påvirker havets økosystemer – de kan også ændre på, hvordan kulstof bliver lagret i oceanerne.
Havet er et af Jordens største såkaldte kulstofdræn. Det optager enorme mængder CO2 fra atmosfæren, og i overfladevandet binder alger og andre fotosyntetiske mikroorganismer kulstoffet og omdanner det til organisk materiale. Når organismerne dør og synker mod havbunden, følger kulstoffet med, og i dybhavet kan det lagres i århundreder – ja, endda i tusinder af år.
Slipper op i atmosfæren igen
Men ifølge det nye studie, der er publiceret i Nature Communications, kan marine hedebølger forstyrre denne naturlige transportmekanisme. I stedet for at kulstoffet synker til bunds, bliver en større del af det tilbage i de øvre vandlag, hvor det hurtigere bliver nedbrudt og omdannet til CO2, som derefter kan slippe op i atmosfæren igen.
Studiet er ledet af Mariana B. Bif fra Monterey Bay Aquarium Research Institute, og fra SDU har marin mikrobiolog Sachia Traving fra Danish Center for Hadal Research, Biologisk Institut, bidraget til forskningen.
- Marine hedebølger forstyrrer havets evne til at lagre kulstof, forklarer hun.
- Når hedebølger i havet bliver hyppigere og kraftigere på grund af klimaforandringer, kan det svække havets rolle som langtidslager for kulstof. Et centralt spørgsmål er nu, om vi vil se den samme effekt i andre dele af verdenshavene, siger Traving.
Ifølge forskerne skal årsagen findes i forskydninger i havets mikroskopiske samfund.
De har studeret to store marine hedebølger i Alaskabugten og observeret, at der under en hedebølge ophobede sig bittesmå partikler, som blev oppe i de øvre vandlag i stedet for at synke ned. Det gav mikroorganismerne mere tid til at nedbryde det organiske materiale og omdanne det til CO2.
Flere marine hedebølger i fremtiden
I deres arbejde brugte forskerne data fra autonome måleplatforme i projektet Global Ocean Biogeochemistry Array (go-bgc.org) samt langtidsdata om plankton fra Alaskabugten, som i de senere år har oplevet to markante hedebølger: den berygtede “Blob” fra 2013–2015 og en anden hedebølge fra 2019–2020.
- Vi ser marine hedebølger over hele kloden, og vores resultater viser nu, at det ikke kun er de større havdyr, der bliver påvirket – selv mikroorganismerne og de biogeokemiske kredsløb bliver forstyrret, siger Traving.
Ifølge FN’s klimapanel (IPCC) vil marine hedebølger i fremtiden forekomme 20–50 gange oftere end før industrialiseringen. En rapport fra Roskilde Universitet, “Marine heatwaves in Northern Sea Areas” (2022), konkluderer, at marine hedebølger udgør en større trussel mod havmiljøet end den mere gradvise, globale opvarmning.
Yderligere oplysninger: Marin mikrobiolog på Biologisk Institut, Sachia Traving. Tlf. 2380 3800. Email sjtraving@biology.sdu.dkhttps://portal.findresearcher.sdu.dk/da/persons/sjtraving
FAKTA: Marine hedebølgers skadelige effekter:
1. Koralblegning
2. Giftige algeopblomstringer
3. Massedød blandt havfugle
4. Fiskearter bliver tvunget væk fra deres levesteder
Kontakter
Birgitte SvennevigJournalistDet Naturvidenskabelige Fakultet og SDU Climate Cluster, Syddansk Universitet
Tlf:27 59 86 79birs@sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Dokumenteret effekt af idrætsindsats i skolen28.11.2025 09:48:41 CET | Pressemeddelelse
Fit First-programmet forbedrer skoleelevers fysiske form, kropssammensætning og sundhedsprofil – også hos 10-15-årige piger og drenge.
Nyt forskningsprojekt skal bringe humanoide robotter til Danmark26.11.2025 08:48:20 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet (SDU) vil sammen med Novo Nordisk, Harting og flere andre partnere udvikle en menneskelignende robot, der kan overtage ensformige, slidsomme og sundhedsfarlige opgaver i industrien.
Flere nybagte mødre bruger vægttabsmedicin efter fødslen24.11.2025 20:13:33 CET | Pressemeddelelse
Nyt dansk studie fra Syddansk Universitet kortlægger udviklingen i brugen af GLP-1-medicin blandt kvinder i månederne efter fødslen.
Oprettede falsk profil som 13-årig på TikTok så masser af ulovlige reklamer20.11.2025 09:25:20 CET | Pressemeddelelse
Forskere oprettede en falsk profil som en 13-årig pige og blev præsenteret for videoer med tobaks- og nikotinprodukter, selvom det er i strid med både danske regler og TikToks egne guidelines.
Ny forskning kaster nyt lys over Danmarks bygningskultur19.11.2025 09:03:18 CET | Pressemeddelelse
Viden om murstensbyggeri kom ikke direkte fra Italien til Danmark. Det har et forskerhold opdaget efter at have analyseret mursten fra italienske og danske middelalderkirker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum