FerieCamp fylder efterårsferien med gadeidræt, dans og fællesskab
8.10.2025 16:15:47 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Når skolerne holder efterårsferie, åbner FerieCamp endnu en gang dørene til en uge med masser af gratis sport, kreative værksteder og workshops for børn og unge i hele København.

Ferien er det perfekte tidspunkt at prøve en ny aktivitet af. Og det er netop idéen bag FerieCamp, hvor der i denne omgang igen er skruet ekstra op for gadeidrætten, så børn og unge kan kaste sig ud i basketball, parkour, street art, panna fodbold og meget mere.
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard siger:
”FerieCamp i efterårsferien bygger videre på den energi, vi oplevede til Copenhagen Street Days i sensommeren. Jeg håber, at mange børn og unge griber chancen for at prøve kræfter med en ny sport og de fællesskaber, der følger med. Samtidig byder efterårsferien også på kulturelle oplevelser for børn og unge, såsom Teatermagi og Postyrium, der viser bredden i, hvad København kan tilbyde”.
Det er dog ikke kun gadeidræt, der er på programmet. Hos Dansekapellet har man skruet et stort program sammen for hele familien. Her kan man blandt andet kaste sig ud i familiedans, MGP-dans, breakdance eller K-pop.
Leder af Dansekapellet Anne Therese Sønderstrup fortæller:
”FerieCamp har altid været en væsentlig del af Dansekapellets DNA. Det er her, Bispebjergs og Københavns børn og unge møder dansen i legende, uforpligtende rammer. Mange af de børn, som har deltaget i Dansekapellets FerieCamp, kommer tilbage fra gang til gang, og mange ender også med at blive en del af foreningslivet og gå fast til dans.
Hvad er FerieCamp?
FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge.
- Gratis aktiviteter i de fem store skoleferier, hvor man kan prøve alt fra fodbold, kampsport, basketball, rollespil, gymnastik, dans, kreative værksteder og meget mere.
- For børn og unge mellem 3 og 17 år (medmindre andet står i programmet).
- Kræver ikke tilmelding medmindre andet står i programmet.
- I efterårsferien er der planlagt 10 Feriecamps og én PigeCamp.
- Se alle programmerne på: Programmer | FerieCamp
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen(modtager ikke SMS)
Tlf:23 27 44 70kffpresse@kk.dkOm Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum