ARGO: Nu åbner Direkte Genbrug på genbrugspladsen i Gørlev
9.10.2025 09:54:02 CEST | ARGO | Pressemeddelelse
Ærgrer du dig også, hvis gode ting ryger i containerne på genbrugspladsen? Med et nyt koncept for gratis genbrug, vil Kalundborg Kommune og ARGO nu mindske mængderne af affald.
Brugte møbler, køkkenting, legetøj og byggematerialer og meget andet godt. Lørdag den 11. oktober klokken 12:00 åbner Kalundborg Kommune og ARGO et nyt koncept med gratis genbrug på genbrugspladsen i Gørlev. Det sker, når ARGO etablerer et Direkte Genbrug Telt i Gørlev, hvor du kan give eller hente genbrugsting gratis.

”Jeg er rigtig glad for, at vi nu åbner endnu et genbrugssted, hvor borgerne frit kan aflevere og finde gode ting, som fortjener et nyt liv. Det giver god mening - både for klimaet og for fællesskabet. Erfaringer fra Kalundborg Genbrugsplads viser, at det virker, og det passer perfekt ind i Kalundborg Kommunes grønne ambitioner og understøtte borgernes egne grønne valg”, fortæller Martin Schwartzbach (DF), byrådsmedlem i Kalundborg Kommune og bestyrelsesmedlem i ARGO.
Giv gode ting videre
Teltene indrettes med reoler i forskellige kategorier. Her kan du sætte ting, du ikke længere bruger, så andre i stedet kan få glæde af dem. Ligesom du måske også selv kan finde noget, du lige står og mangler. Når du giver ting videre, skal du sætte hver ting på den rette reol, så de er tilgængelige for andre, som gerne vil overtage dem.
Når du selv tager ting ned fra hylderne, behøver du ikke samtidig give ting. Du skal til gengæld downloade appen ”Direkte Genbrug” og taste dine genbrugsfund ind, inden du tager dem med dig. På den måde kan ARGO beregne hvor meget CO2, du og andre er med til at spare vores miljø, natur og klima for.
Gratis ristet til alle med appen ”Direkte Genbrug”
Til åbningen lørdag den 11. oktober vil Martin Schwartzbach holde åbningstale og klippe den røde snor. Herefter kan alle træde ind og sætte ting, de ikke længere bruger eller måske selv finde gode ting, de mangler. Til åbningsfesten er der også en gratis ristet i pølsevognen til alle, som har downloadet appen ”Direkte Genbrug”. Appen kan du hente allerede nu på www.direkte-genbrug.dk.
229.482 ting har allerede skiftet hænder
Siden 1. juni sidste år har Kalundborg, Køge, Roskilde, Lejre og Stevns Kommuner løbende åbnet konceptet på deres genbrugspladser. Til og med september måned i år har i alt 229.482 ting skiftet hænder gennem Direkte Genbrug. Ting, som måske ellers ville være endt i containerne ude på pladsen. Vi har dermed sparet vores miljø, natur og klima for cirka 3.000 ton CO2.
- ”Resultaterne viser, at selv små handlinger fra dig og mig kan gøre en stor forskel for vores klima. Derfor vil jeg også opfordre alle til at bidrage til Direkte Genbrug, så vi sammen kan producere mindre affald og giver vores ressourcer et længere liv”, udtaler genbrugschef i ARGO, Finn Kjær.
Kontakter
Niko GrünfeldBæredygtighedschef
Tlf:20203244ngr@argo.dkBilleder
Om Argo:
ARGO er et fælleskommunalt affalds- og energiselskab, som omdanner affald til ressourcer. ARGO er ejet af Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Roskilde, Solrød og Stevns Kommune med tilsammen cirka 438.000 borgere og 34.000 virksomheder. På vores kraftvarmeværk i Roskilde producerer vi fjernvarme og elektricitet ved at energiudnytte restaffald. Vi driver også 14 genbrugspladser, to genbrugsbutikker og et miljøcenter, hvor vi omlaster, sorterer og deponerer affald.
Følg pressemeddelelser fra ARGO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ARGO
ARGO ansætter ny økonomidirektør1.10.2026 09:09:37 CEST | Pressemeddelelse
Affalds- og energiselskabet ARGO ansætter Peder Kongsted som ny økonomidirektør. Han har tidligere haft ledende stillinger i Ørsted og Forsyningstilsynet.
ARGO skifter skilte, så du forstår, hvor affaldet ender7.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ARGO ændrer skiltene ved deponicontainerne på vores 14 genbrugspladser. Fremover står der “Til nedgravning”. For det er præcis, hvad der sker med affald som badedyr, haveslanger og asbestplader, når de ikke kan genanvendes eller nyttiggøres på anden måde.
Derfor graver vi dit badedyr ned i jorden19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er dit badedyr gået i stykker og skal smides ud? Så ender det på et deponi. Her graves deponiaffald ned i jorden under kontrollerede forhold.
Ny genbrugschef i ARGO4.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag ruller biler og trailere ind på ARGOs 14 genbrugspladser med pap, haveaffald, gamle møbler og ting, der stadig har liv i sig. Det bliver til 1,7 millioner besøg om året. Det stiller krav til både drift, vejledning og blik for de ressourcer, borgerne afleverer. Fra august får Camilla Bjerg Pedersen ansvaret for området.
ARGO leverer positivt årsresultat og rekordhøj fjernvarmeproduktion10.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter første år i ny selskabsstruktur leverer ARGO et positivt årsresultat og rekordhøj fjernvarmeproduktion. Selskabet offentliggør nu sit første klimaregnskab og regnskabet for 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
