Børnenes U-landskalender 2025 er landet i butikkerne
Overskuddet fra årets kalender går i år til PlanBørnefondens projekt i Indonesien, der støtter udsatte børn og unge i verdens hurtigst synkende by, Jakarta.

Fra den 8. oktober 2025 kan børn og voksne over hele landet finde den traditionsrige Børnenes U-landskalender 2025 i supermarkeder, boghandlere og legetøjsbutikker. Bag årets kalenderen står Udenrigsministeriet, DR og PlanBørnefonden – overskuddet går til et af PlanBørnefondens klimaprojekter for børn og unge i Jakarta, Indonesiens hovedstad.
Jakarta er verdens hurtigst synkende storby og blandt de steder i verden, hvor klimaforandringerne rammer hårdest. Særligt børn og unge i byens fattigste områder lever med konsekvenserne hver dag.
Årets projekt skal styrke børn og unges viden om klima og involvere dem i konkrete grønne initiativer – både i skolen, i hjemmet og i lokalområdet. Det handler bl.a. om at forbedre beredskabet på skolerne, støtte lokal klimahandling og give børn og unge indflydelse på byens fremtid.
”Da jeg tidligere på året besøgte Indonesien, mødte jeg børn, som hver dag lever med klimaforandringerne helt tæt inde på livet. Deres styrke og handlekraft gjorde et stort indtryk på mig. Derfor er det vigtigt, at vi gennem den traditionsrige Børnenes U-landskalender hvert år sætter fokus på steder i verden, hvor børn vokser op under svære vilkår,” siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Gennem kalenderens indhold – og undervisningsmaterialer til landets skoler – får danske børn mulighed for at lære om Indonesien og om klimaforandringerne set gennem øjnene på deres jævnaldrende i Indonesien.
”Vi er så glade for, at så mange danskere bakker om Børnenes U-landskalender. Det er fantastisk, at tusindvis af danske børn og familier nu kommer til at lære de børn og unge, som er en del af vores programmer i Indonesien at kende over de næste måneder,” fortæller direktør for PlanBørnefonden, Dorthe Petersen.
PlanBørnefonden tager også de kommende måneder på skolebesøg i alle hjørner af Danmark – fra store byer til øer – for at engagere danske børn i årets projekt. Overalt i landet vil elever inviteres til Jakarta med fortællinger og lærer både om klimaforandringernes konsekvenser for børn i andre dele af verden – og hvordan de selv kan være med til at gøre en forskel.
“Børn og unge skal ikke stå til ansvar for klimaforandringer, de ikke selv har skabt – men de kan være med til at skabe løsninger. At vi engagerer os i verden og bidrager, hvor vi kan, er vigtigt. Lige nu står verden over for store klimaudfordringer, som vi alle bidrager til. Det lærer danske børn om allerede fra 0. klasse – og med vores projekt i Indonesien får de også indsigt i, hvordan det påvirker nogle af de børn og unge, der selv har bidraget mindst, men rammes hårdest,” siger Dorthe Petersen.
Officiel lancering i Kalundborg
Den 8. oktober blev lanceringen af Børnenes U-landskalender 2025 markeret på Skolen på Herredsåsen i Kalundborg.
Eleverne fik en aktiv og involverende skoledag med præsentation af årets kalender og mødet med børn fra Jakarta – som børnene både kan høre om og ringe til via årets kalender.
I år har Karen Mukupa sammen med PlanBørnefonden skabt en energifyldt sang til årets projekt, der sætter fællesskab, handling og håb i centrum.
Sangen “Ayo” betyder “Kom så, vi gør det sammen!” og minder børn om, at selv små skridt kan gøre en forskel. Gennem sang og dans bliver børnene en del af et fællesskab, der rækker ud over landegrænser.
En levende juletradition
Årets kalender er knyttet til DR-serien "Theo og den magiske talisman". Samtidig kan børn følge "Jagten på regnbuens magiske bamse", hvor Motor Mille og Hr. Skæg rejser til Indonesien og møder nogle af børnene fra Jakarta.
Siden 1962 har Udenrigsministeriet og DR stået bag Børnenes U-landskalender. I år ventes 1.100 skoler over hele landet at bruge Børnenes U-landskalenders undervisningsmaterialer, og over 100.000 skolebørn vil i efteråret have en temaperiode om Indonesien. På de fleste skoler arbejder børnene med Indonesien-materialet i alle fag – mange steder endda i flere uger.
Kontakter
Signe HolmeHead of Communication
Tlf:+45 60 68 30 12signe.Holme@planbornefonden.dkBilleder


Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden
PlanBørnefondens Pigepris 2025 går til Carla Rafaella Gianetti13.11.2025 23:34:02 CET | Pressemeddelelse
Carla Rafaella Gianetti vinder PlanBørnefondens Pigepris 2025 for at stifte Det Lilla Rum, en litterær platform og boghandel, der bringer bøger, kunst og poesi af minoritetsstemmer frem i lyset.
Presseinvitation: PlanBørnefonden uddeler Pigeprisen 2025 og lancerer ny international pris12.11.2025 15:23:22 CET | Pressemeddelelse
PlanBørnefonden inviterer til den årlige uddeling af PlanBørnefondens Pigepris torsdag den 13. november i Pakhus 11 på Østerbro - en inspirerende og meningsfuld aften i ligestillingens tegn. Som noget nyt i år kåres en international pigeprisvinder, som arbejder for at fremme ligestilling på globalt plan.
Elever stiller udenrigsministeren spørgsmål, da PlanBørnefonden skød årets store skoleturné i gang6.11.2025 17:03:21 CET | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen deltog, da PlanBørnefonden satte gang i årets store skoleturné med Børnenes U-landskalender 2025. Turnéen bringer PlanBørnefonden ud på skoler over hele landet frem mod jul for at engagere elever i børns rettigheder, klima og fællesskab – med afsæt i årets projekt i Jakarta.
Grusomme beretninger fra Sudan: Civile bliver henrettet og voldtaget på åben gade31.10.2025 10:56:44 CET | Pressemeddelelse
”De øjenvidneberetninger, vi får, er noget af det mest grusomme, jeg har hørt”, siger PlanBørnefondens CEO, Dorthe Petersen, om den humanitære situation i Sudan efter belejringen af byen El Fasher.
En verden i opbrud kalder på nytænkning: PlanBørnefonden leverer rekordresultat og sætter fokus på unge og jobs28.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
På trods af et år præget af globale kriser og drastiske forandringer, står PlanBørnefonden stærkt. I 2024/25 har organisationens arbejde nået over 900.000 børn, unge og familier med udviklingsarbejde og humanitær bistand. Halvdelen af dem bor i områder præget af krig, konflikt og katastrofer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum