EU’s milliardærer bliver 15 mia. kroner rigere hver dag
9.10.2025 06:05:00 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Oxfam viser, at EU’s milliardærer har øget deres formuer markant i løbet af 2025.
EU’s milliardærer har øget deres samlede formue med omkring 2.984 milliarder kroner de første seks måneder af i år – det svarer til lige knap 15 mia. kroner om dagen. Det viser Oxfams nye rapport “En europæisk agenda for beskatning af de superrige”.
De mange milliarder skal deles mellem EU’s knap 500 milliardærer.
Ifølge rapporten ejer de rigeste 3.600 europæere lige så meget formue som de fattigste 181 millioner – svarende til befolkningen i Tyskland, Italien og Spanien tilsammen.
”Mens mange europæere har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen blandt andet på grund af stigende dagligvarepriser, så skaber vi nye milliardærer i rekordfart. Det er ikke tilfældigt. Det skyldes årtiers politiske beslutninger og skattereformer, der har favoriseret de allerrigeste,” siger Rune Møller Stahl, der er ulighedsanalytiker hos Oxfam Danmark.
Rapporten kortlægger blandt andet, hvordan EU-landene siden 1980’erne har sænket skatterne for milliardærer og virksomheder, mens de i stigende grad har baseret skatteindtægterne på forbrug og lønindkomst – skatter, der primært rammer almindelige mennesker.
Almindelige europæere tjener primært penge gennem løn, som beskattes hårdt. De rigeste tjener derimod deres formuer gennem investeringer og holdingselskaber, som beskattes langt mildere. Det er en skæv fordeling, mener Rune Møller Stahl:
”Den stigende koncentration af penge truer sammenhængskraften i samfundet. Milliardærer lægger beslag på en større og større andel af vores fælles ressourcer, og det giver samfundet færre penge til f.eks. velfærd og klimaomstilling,” siger han.
Mens de rigeste i EU bliver rigere, lever mange på kanten af fattigdom. I 2024 var omkring en femtedel af EU's befolkning i risiko for fattigdom eller social eksklusion.
For at mindske uligheden mener Oxfam blandt andet, at EU-landene bør arbejde for at indføre en skat på de rigestes formuer. Det kan regeringen også gøre her i Danmark, vurderer Rune Møller Stahl:
”En formueskat, som de har i Spanien og Norge, kan være med til at mindske forskellen på rig og fattig, som vokser både i EU og herhjemme,” siger han og henviser til, at en analyse fra Oxfam Danmark tidligere har vist, at en formueskat på 1 procent på nettoformuer over 15,5 mio. kr. vil kunne indbringe 11 milliarder kr. årligt i statskassen.
Kontakter
Rune Møller StahlUlighedsanalytiker, Oxfam Danmark
Tlf:51344549rms@oxfam.dkAmanda HolmenPressemedarbejder, Oxfam Danmark
Tlf:28198122aho@oxfam.dkFølg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Oxfam: Det er meget bekymrende, at en stor del af finansieringen til klimatilpasning fortsat mangler3.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
90 procent af finansieringsbehovet til klimatilpasning mangler, advarer Oxfam forud for de årlige klimaforhandlinger i Bonn.
Oxfam om ny regering: Godt for klimaet, men ærgerligt med skattelettelser til de rigeste2.6.2026 16:33:59 CEST | Pressemeddelelse
Det er gode nyheder, at Danmark har fået en ny regering, der vil arbejde for klimaet og sikre ro om udviklingsbistanden, siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark: ”I en tid, hvor verden bliver mere ulige og uforudsigelig er det vigtigt, at der kommer ro om udviklingsbistanden, så det ikke skal diskuteres, om Danmark fortsat skal investere i fattigdomsbekæmpelse og udvikling,” siger han. Samtidig er det positivt, at klimaet fylder i det nye regeringsgrundlag. Særligt er det godt, at regeringen lægger op til at privatfly omfattes af passagerafgiften. Så de mest forurenede flyvninger ikke slipper for at betale skat: ”Særligt er det et fremskridt, at der skal fokus på vores forbrugsbaserede klimaftryk, så vi også tager ansvar for CO2-udledninger fra alt det, vi køber i Danmark, men som produceres uden for vores grænser og derfor ikke måles på i dag,” siger Lars Koch. Det er dog ærgerligt, at regeringen lægger op til at lette skatten for nogle af dem, der tjener mest. ”Når man sænke
Trods udmeldinger fragter Mærsk fortsat varer for ulovlige israelske bosættelser7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse viser, at Mærsk fortsat fragter varer for de ulovlige israelske bosættelser på Vestbredden på trods af meldinger om det modsatte.
Topdirektørers løn stiger markant hurtigere end almindelige lønmodtageres1.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De ansvarlige i de største danske virksomheder har set deres løn vokse langt hurtigere end almindelige lønmodtageres. Det viser en analyse, som Oxfam har lavet i anledning af arbejdernes internationale kampdag.
Fossilvirksomheder tjener millioner hver dag på energikrisen27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Enkelte fossile virksomheder ventes at tjene milliarder på den nuværende energikrise, viser en ny analyse. Det understreger behovet for at beskatte virksomhedernes overnormale profitter, mener Oxfam Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum