Det Kongelige Teater sætter fokus på kvindelige komponister i operahistorien
Det Kongelige Teater sætter fokus på kvindelige komponister i operahistorien med et internationalt symposium med foredrag, talks og koncert med sjældne værker. Symposiet HELE HISTORIEN – OPERAENS GLEMTE PERSPEKTIV finder sted på Takkelloftet i Operaen 27.–28. november.

I det meste af operaens mere end 400 år lange historie virker kvindelige komponister nærmest ikke-eksisterende. Men sandheden er, at mange kvinder, helt tilbage til operaens fødsel, har komponeret opera, og i disse år er de glemte kvindelige komponisters værker ved at blive genopdaget.
Den Andra Operan i Stockholm, Det Kongelige Teater og Aalto Musiktheater Essen står bag initiativet, som samler forskere, kunstnere og publikum til to dage med oplæg, samtaler og musikalske indblik i kvindelige operakomponisters glemte værker.
Operachef Elisabeth Linton peger på nødvendigheden af at give plads til de kvindelige komponister: "Musikhistorien er fuld af mandlige operakomponister, og vi spiller dem med glæde på Det Kongelige Teater. Men de kvindelige er stort set ikke at finde i historien, til trods for at flere skabte store og succesfulde værker. Nu begynder man for alvor at opdage deres operaer, og det giver et langt mere nuanceret billede af, hvad opera er. Som operachef synes jeg, det er vanvittig spændende, og også nødvendigt, at rette op på den skæve historieskrivning. Det handler både om at finde svar på, hvorfor kvinderne forsvandt ud af repertoiret, og om at give publikum adgang til et rigere og mere mangfoldigt operalandskab.”
Eksperter fra ind- og udland
De medvirkende ved symposiet Hele historien – operaens glemte perspektiv/Her Perspective – The Forgotten History of Opera er danske og internationale forskere og eksperter, der deler ny viden, forskning og passion for emnet. Blandt dem er for eksempel:
- Den danske musikforsker Thomas Husted Kirkegaard, der for nylig har gjort et sensationelt fund, der åbner et helt nyt kapitel i dansk musikhistorie.
- Merle Fahrholz, kunstnerisk leder af Aalto Musiktheater & Essener Philharmoniker, som, i samtale med Det Kongelige Teaters operachef Elisabeth Linton, fortæller om sine erfaringer med at opsætte operaer komponeret af kvinder.
- Kunstnerisk leder Bente Rolandsdotter og musikchef Hanna Fritzson ved Den Andra Operan, som giver et crash course i operaer gennem 300 år skrevet af kvinder.
- Musikjournalist Wilhelm Kvist, som ser på den aktuelle operascene i Norden med fokus på værker komponeret af kvinder. Efter oplægget taler han med komponist Louise Alenius om hendes tilgang til valg af temaer.
- Professor Melania Bucciarelli, initiativtager til WoVen Project, der undersøger kvinders rolle i 1700-tallets operakultur.
Koncert med musik af kvindelige operakomponister
Symposiets første dag afsluttes med en koncert og en scenisk opførelse med musik af kvindelige operakomponister. Oplev uddrag fra værker af komponister som Elfride Andrée, Tekla Griebel-Wandall og Pauline Viardot. Ved koncerten opføres også Mazepa Revisited - et scenisk uddrag af Clémence de Grandvals opera Mazeppa (1892), opført som gæstespil af Den Andra Operan. Sangere fra Den Kongelige Opera og gæster kan opleves i disse sjældne værker.
Symposiet Hele historien – operaens glemte perspektiv/Her Perspective – The Forgotten History of Opera finder sted på Takkelloftet 27.–28. november.
Symposiet foregår på engelsk.
Symposiet gennemføres med støtte fra Nordisk Kulturkontakt og Nordisk Kulturfond.
Se hele programmet og alle de medvirkende HER
Ekstrakoncert
Koncerten med musik af kvindelige operakomponister og det sceniske uddrag Mazepa Revisited gentages den 28. november for publikum, der ønsker at opleve musikken uden at deltage i symposiet. Ekstrakoncerten finder sted på Takkelloftet i Operaen.
HVIS DU ØNSKER AT DÆKKE SYMPOSIET MED REPORTAGE ELLER LIGN. KONTAKT VENLIGST PR- OG PRESSEANSVARLIG LOUISE PEDERSEN PÅ LOPE@KGLTEATER.DK FOR BILLET TIL SYMPOSIET.
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater hædret med kongelige dekorationer3.12.2025 12:26:44 CET | Pressemeddelelse
Traditionen tro overrakte teaterchef Kasper Holten i dag kongelige ridderordener og medaljer til kunstnere og medarbejdere på Det Kongelige Teater.
Iben Hjejle spiller en af Katrine Marie Guldagers vrede kvinder3.12.2025 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev Iben Hjejle og Alexander Bryld Obaze i Katrine Marie Guldagers samfundsspiddende roman Endnu en dag i Guds skaberværk, som for første gang bliver iscenesat som teater. Forestillingen har premiere i Skuespilhuset den 11. december og tager til februar på Danmarksturné.
Klassisk juleglæde for hele familien: Nøddeknækkeren vender tilbage18.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hele Den Kongelige Ballet og Det Kongelige Kapel samles om julens store eventyr på Gamle Scene.
En af verdens største musicalklassikere vender tilbage til Det Kongelige Teater6.11.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Den succesfulde pragtopsætning af musicalklassikeren West Side Story med Leonard Bernsteins ikoniske musik, dans og Shakespearsk drama er tilbage i Operaen med nye medvirkende i hovedrollerne som Maria og Tony.
Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider på Gamle Scene5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den verdensberømte, danske violinist Nikolaj Szeps-Znaider vender tilbage til Det Kongelige Teater for en aften – i tæt samspil med pianisten Robert Kulek.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum