Økonomisk indsprøjtning skal give flere og bedre madbanker til gavn for udsatte borgere
Med en bevilling på 400.000 kr. fra LB Foreningen får organisationen Forenede Madbanker nu mulighed for at udvikle deres organisation, så endnu flere mennesker kan få glæde af madbankernes uddelinger af overskudsmad over hele landet.

I takt med de kraftigt stigende fødevarepriser er besøgstallet hos Forenede Madbankers 16 afdelinger over hele landet også skudt i vejret. I alt modtog ca. 5.000 økonomisk trængte familier i 2024 hjælp og over 2.000 tons overskudsmad blev distribueret. Og tallene for 2025 vokser stadig.
Med en bevilling på 400.000 kr. fra LB Foreningen, som er ejer af LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, er det nu drømmen for Forenede Madbanker at skabe endnu bedre og endnu flere madbanker.
”Det er fantastisk at få støtten fra LB Foreningen. Det giver os mulighed for at udvikle vores organisation, så vi kan understøtte vores mere end 400 frivillige over hele landet endnu bedre,” siger Joan Ulvedal, forperson i Forenede Madbanker.
De 16 madbanker, der er medlemmer i Forenede Madbanker, er alle stærkt lokalt forankrede og har bl.a. samarbejder med lokale supermarkeder. Der er dog også brug for, at man samler kræfterne, så de enkelte madbanker kan bruge deres kræfter på at hjælpe så mange familier som muligt.
”Vi har konstateret, at vi kan mere sammen end hver for sig. Der er rigtig mange ting, som det giver mening at samarbejde omkring, erfaringer som vi kan pulje og blive klogere af. Det kræver en central organisering, og med den her bevilling kan vi komme et langt stykke ift. kurser, it-systemer og organisationsudvikling,” forklarer Joan Ulvedal.
LB Foreningen: Stærke lokale fællesskaber gør en forskel
For LB Foreningen er man optaget af at se, hvordan man kan være med til at udvikle de stærke lokale fællesskaber omkring madbankerne:
”Vi har en ambition om at udvikle fællesskaberne og løfte mennesker i kraft af fællesskaber. Madbankerne har allerede bevist sig som stærke ankre i deres lokalsamfund, hvor de gør en stor forskel for dem, der ikke har de samme økonomiske muligheder som flertallet. Det er en indsats, som fortjener at få ekstra støtte. Vi håber, at de kan inspirere flere til at gøre en forskel, og vi i fællesskab kan hjælpe så mange som muligt,” siger Lars Busk Hansen, formand for LB Foreningen.
Bevillingen lyder på i alt 400.000 kr. og løber i 2025 og 2026, hvorefter man i fællesskab evaluerer på indsatsen. Midlerne går primært til uddannelse af frivillige, udvikling af it-systemer og understøttelse af den lokale indsats med materialer og aktiviteter.
Se liste over alle madbankerne i Forenede Madbanker her: Vores samarbejdspartnere - Forenede MadBanker
Kontakter
Mikkel KlausenChef for Uddelinger, Udvikling & Kommunikation, LB Foreningen
Tlf:24282110mikl@lb.dkJoan UlvedalForpersonForenede Madbanker
Tlf:23 95 22 82OM LB FORENINGEN
LB Foreningen står bag LB Forsikring, som er Danmarks største medlemsejede privatforsikringsfællesskab, med over 465.000 medlemmer. De mange tusinde medlemmer repræsenteres af 69 delegerede valgt af medlemmerne over hele landet. De står bl.a. for velgørende uddelinger i deres regioner. LB Forsikring består af Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring. Som forsikringstager i LB Forsikring er man også medlem af LB Foreningen og dermed medejer af LB Forsikring.
OM FORENEDE MADBANKER
Forenede Madbanker er en nonprofitorganisation, som arbejder for at halvere madspild inden 2030 ved at dele overskudsmad gratis ud til økonomisk trængte borgere. De koordinerer samarbejdet mellem deres medlemsforeninger og partnere som butikskæder, myndigheder og andre madspildsorganisationer.
Der er i dag 16 lokalt forankrede madbanker fordelt over hele landet. I alt har de over 400 frivillige og uddelte i 2024 mere end 2.000 tons madvarer til over 5.000 økonomisk trængte familier.
Forenede Madbanker blev stiftet i december 2024.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Varsel om storm: Mange forsøger at forebygge skader3.10.2025 08:00:38 CEST | Pressemeddelelse
Stormen Amy er på vej mod Danmark og DMI varsler om kuling og vindstød af stormstyrke. Heldigvis er mange opmærksomme på at forebygge stormskader, det viser en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, der er landets største medlemsejede forsikringsselskab. Selskabet kommer her med en række gode råd til forebyggelse.
Husk de nye indrejseregler, hvis du rejser til London i efterårsferien2.10.2025 09:21:26 CEST | Pressemeddelelse
Skal du på ferie i Storbritannien eller Nordirland, bør du være ekstra opmærksom. En medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser nemlig, at mange ikke kender til de nye indrejseregler.
Et stort flertal har oplevet forsøg på digital svindel30.9.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forsøg på digital svindel er desværre blevet hverdag for mange. Hele 73 procent siger således i en ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring, at de har oplevet forsøg på digital svindel. Undersøgelsen viser også, at mange føler sig utrygge ved at dele personlige oplysninger digitalt.
Risiko for lokale skybrud: Her en række gode råd til at undgå skader28.8.2025 12:08:11 CEST | Pressemeddelelse
DMI varsler om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. Størst er risikoen på Bornholm, men også resten af landet kan blive ramt af det våde vejr. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
Har du styr på forsikringen inden studiestart?26.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med studiestart lige om hjørnet bobler det nok en ekstra gang i maven hos mange unge i disse dage. Flere er også ved at flytte hjemmefra – enten alene eller sammen med vennerne. Midt i alt det praktiske er det derfor vigtigt at skrive en indboforsikring på to-do-listen. Et uheld kan nemlig hurtigt blive en dyr affære. LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, kommer derfor med en række gode råd til de kommende studerende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum