”En oplevelse for alle sanser”
8.10.2025 11:21:40 CEST | Aarhus Universitet Science Museerne | Pressemeddelelse
Kom tæt på stjernehimlen og et griseøje. Aarhus-elever fik et sneak-peak på efterårsferien på Steno Museet.

Nu er det snart tid til at slå dørene op for efterårsferien på Steno Museet, som denne gang handler om syn, sanser, lys og mørke og alt det, øjet kan – og ikke kan – se. Elever fra 3. klasse på Laursens Realskole har testet aktiviteterne og som de første fået et smugkig på Steno Museets efterårsferie med titlen “Øjne i natten”.
Fra blæksprutte-selfies til dissektion af øjne
Børnene fik et glimt af, hvordan forskellige dyr ser, og hvordan deres supersanser hjælper dem. De kom tæt på en kæmpe blæksprutte, oplevede, hvordan man kan snyde hjernen og prøvede at eksperimentere med lys og mørke.
To oplevelser blev dog fremhævet som særlige højdepunkter: stjernehimlen i Planetariet og dissektionen af et ægte griseøje, hvor biologistuderende fra Aarhus Universitet guidede børnene ind i øjets anatomi med skalpel, kamera og fortællelyst.
“Det var megafedt at møde børnene. De var så fulde af nysgerrighed, og de syntes, det var vildt – og lidt skræmmende – at opleve et øje så tæt på,” fortæller specialestuderende fra Institut for Biologi Freja Terndrup Kristensen og Anna Victoria Gunhøj Tønder Mikkelsen.
“Når man åbner et øje, kan man fx pille linsen ud og se, hvordan den fungerer som et forstørrelsesglas. Det overraskede børnene – og faktisk også os selv!”
En sanselig oplevelse – også for lærerne
Lærer Annette Wædeled fra Laursens Realskole ser det som en mulighed for, at eleverne kan fordybe sig og få en autentisk læringsoplevelse.
“At være med til at teste ferieaktiviteterne er guld værd for os. Børnene får tid til at fordybe sig på en måde, man sjældent oplever i en digital hverdag. Her får man ekspertviden formidlet i øjenhøjde med børnene. De ser et ægte griseøje tæt på og får måske mulighed for at røre ved det. Det er en oplevelse for alle sanser.”
Test med målgruppen før ferien
Laursens Realskole har i flere år været med til at afprøve Steno Museets ferieaktiviteter, inden børnefamilierne rykker ind.
“Vi er meget glade for samarbejdet. Det er virkelig værdifuldt for os at få testet vores ferieaktiviteter med målgruppen,” siger Ella Paldam, vicedirektør og formidlingschef på Science Museerne, Aarhus Universitet.
“På den måde får vi mulighed for at justere allerede under generalprøven, så vi kan give gæsterne den bedste oplevelse, når ferien begynder.”
Efterårsferien på Steno Museet: Øjne i natten
Fra lørdag 11.– søndag 19. oktober kl. 10-16 kan hele familien gå på opdagelse i øjets vilde verden:
- Se et griseøje indeni – lær om øjets anatomi i samarbejde med Institut for Biologi, Aarhus Universitet
- Snup en selfie med blæksprutten
- Del hvidt lys op i farver – og få øjne i nakken
- Snyd hjernen med illusioner og optiske eksperimenter
- Oplev dyrenes supersanser og find ud af, hvordan forskellige dyr ser
- Stjernekig og mørkehygge i Planetariet – forestillinger kl. 11, 12, 13, 14 og 15 (30 kr. når entréen er betalt). Anbefales fra 6 år.
Gratis adgang for børn og unge under 18 år, voksne 60 kr.
Fakta
Steno Museet
C.F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C
Alle dage i efterårsferien lørdag 11/10- søndag 19/10 kl. 10-16.
Gratis under 18 år. Voksne 60 kr.
Se det samlede program på sciencemuseerne.dk
Væksthusene
Peter Holms Vej, 8000 Aarhus C
Gå på opdagelse i Væksthusene og se, hvad planterne laver om natten. Gratis adgang.
Weekend kl. 10-16.
Hverdage kl. 9-16.
Ole Rømer Observatoriet
Observatorievejen 1
8000 Aarhus C
Besøg Ole Rømer Observatoriet, se stjernehimlen gennem Danmarks største teleskop, og gå på opdagelse på observatoriet.
Forevisninger kl. 19 og 21 i efterårsferien. Pris 95 kr. for voksne. 35 kr. under 18 år.
Bestil på sciencemuseerne.dk
Nøgleord
Kontakter
Kommunikationsrådgiver v. Science Museerne, Aarhus Universitet Trine Bjerre Mikkelsen
email: tbm@sm.au.dk
mobil: 93508248
Billeder








Links
Om Science Museerne, Aarhus Universitet
Science Museerne omfatter Ole Rømer Observatoriet, Væksthusene i Botanisk Have Aarhus, Steno Museet, Herbariet og Offentlige foredrag i Naturvidenskab. Science Museerne hører under Faculty of Natural Sciences, Aarhus Universitet. Læs mere på https://sciencemuseerne.dk
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Science Museerne
Unge klipper snoren til udstilling om blod, bryster og ulighed18.6.2026 11:18:53 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 400 børn og unge har sammen med forskere, kunstnere, en livmoderdonor og Science Museerne skabt en ny udstilling om forskningens blinde vinkler. Onsdag 17.6 åbnede "Den oversete krop – blod, bryster og ulighed" på Steno Museet.
Astronomisk sommer i Aarhus16.6.2026 10:51:41 CEST | Pressemeddelelse
Planetarieforestillinger, astronomi under sommerhimlen både dag og nat, naturoplevelser og et gratis arrangement om sommerens kommende solformørkelse. Science Museerne inviterer børn og voksne til at udforske universet gennem en lang række oplevelser i sommerferien.
Smag på verden – uden at forlade Aarhus11.6.2026 13:54:46 CEST | Pressemeddelelse
Fra bubble tea og bananer til den rådstinkende penisplante. I sommerferien inviterer Væksthusene i Aarhus på en smagfuld rejse gennem fire klimazoner med eksotiske planters overraskende historier.
Blod, bryster og ulighed: Ny udstilling på Steno Museet undersøger den oversete krop1.6.2026 10:16:59 CEST | Pressemeddelelse
Et brystmøbel, hvor huden er skrællet af, en ægte livmoder doneret efter et liv med endometriose, et samskabt værk, der visualiserer, hvordan angst føles indefra, og verdens største strikkede moderkage. Udstillingen Den oversete krop - blod bryster og ulighed åbner på Steno Museet torsdag 18. juni 2026.
Oplev Universitetsparken med nye øjne22.4.2026 10:08:19 CEST | Pressemeddelelse
Fra vision til levende campus og nyt bykvarter. Nu er det igen muligt at komme med på en guidet tur gennem Danmarks største egepark. Oplev de ikoniske gule bygninger og den helt nye Universitetsby i det tidligere Århus Kommunehospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum