Live Culture

Live Culture løfter sløret for første koncert i efteråret 2026 – og det tegner godt

Del

Live Culture melder nu den første koncert for efterårssæsonen 2026, og det bliver ingen ringere end Guldimund, der indtager ODEON den 24. oktober.

Guldimund tager på tour i efteråret 2026.
Guldimund tager på tour i efteråret 2026.

Siden debutalbummet Dem vi plejede at være har Guldimund – alias Asger Nordtorp Pedersen – cementeret sig som en af Danmarks mest ærlige og anmelderroste sangskrivere. Med sange om kærlighed, tvivl og livets brud har han ramt et publikum, der både lytter og mærker efter.

Til efteråret 2026 drager han ud på en stor koncertsals-turné, hvor han gæster nogle af landets smukkeste sale – heriblandt ODEON i Odense. Publikum kan se frem til en koncert med både nye og kendte sange, leveret med det nærvær og den styrke, der har gjort Guldimund til en af tidens mest toneangivende artister.

“Det føles helt rigtigt at kunne annoncere Guldimund som den første koncert i vores efterårsprogram 2026,” siger Live Culture. “Han repræsenterer noget af det bedste ved den danske sangskrivning lige nu – ærlighed, musikalitet og en stærk forbindelse til sit publikum.”

Guldimund er netop aktuel med singlen Vil du noget? feat. Saveus – første smagsprøve på et nyt album, der udkommer i 2026.

Billetsalget til koncerten i ODEON åbner fredag den 10. oktober kl. 10.00 via liveculture.dk.

Kontakter

Om Live Culture

Live Culture er arrangør af liveoplevelser i Syddanmark. Hvert år har Live Culture de helt store danske kunstnere såvel som spændende udenlandske artister på programmet. Live Culture arrangerer bl.a. koncerter i Den Fynske Landsby, på Olympen-festivalplads på Sydfyn, arenaen i Odense, Magasinet og ODEON. 

Live Culture har arrangeret livekoncerter, comedyshows, livesport, musicals, talks mm. siden 1989. 

Følg pressemeddelelser fra Live Culture

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Culture

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye