Lidl gør hverdagen billigere for forbrugerne: Sænker prisen på over 100 hverdagsprodukter
9.10.2025 07:00:00 CEST | Lidl Danmark | Pressemeddelelse
Fra torsdag tilbyder Lidl over 100 hverdagsvarer til nye, lave priser. Det er nogle af de mest solgte produkter som smør, kød, kaffe, rugbrød og toiletpapir, der nu bliver sat ned i dagligvarekædens butikker. Kunderne skal have en billigere hverdagsindkøbsvogn, når de handler i Lidl de næste mange måneder.

Fra torsdag d. 9. oktober kan danskerne mærke det i pengepungen, når de lægger vejen forbi Lidl. Dagligvarekæden sænker nemlig priserne på over 100 hverdagsvarer. En prisnedsættelse, der vil vare over de næste mange måneder.
”Vi vil gøre hverdagen billigere for danskerne. Uanset om det er din morgenmad, din frokost eller din aftensmad, så skal du kunne købe de mest gængse varer billigst i Lidl. Derfor sænker vi nu prisen på over 100 varer, som er blandt dem, danskerne oftest lægger i indkøbskurven. Prisnedsættelserne gælder på alt fra ost og kyllingebryst til æg og pasta. Vi har en strategi, som betyder, at vi vil være de billigste. Det skal kunne betale sig at handle i Lidl – og det sætter den her prisnedsættelse en tyk streg under,” siger, Peer Sandtner, indkøbsdirektør i Lidl Danmark.
Vil sikre god kvalitet til lave priser
Lidl er netop kåret som den kæde, der giver mest værdi for pengene i årets BrancheIndex – samtidig med, at kæden får en topplacering på frugt og grønt. Anerkendelsen understøtter dagligvarekædens ambition som dansk discountkæde ved om at kombinere lave priser med ambitionen om at gøre sunde valg nemmere og mere tilgængelige for alle danskere.
”Mange forbrugere er pressede af de stigende leveomkostninger. Vores opgave er at gøre hverdagen nemmere og billigere, og det tager vi aktivt ansvar for. Vi vil gerne have førertrøjen på, når det gælder pris, hvilket årets BrancheIndex og ikke mindst vores prisnedsættelser også vidner om,” siger Peer Sandtner.
Det er ikke første gang, at Lidl tager initiativ for at sikre danskerne lave priser. Senest har dagligvarekæden arbejdet målrettet for en differentieret moms på frugt og grønt, der skal imødegå de høje prisstigninger, som har ramt danskerne de seneste år. Derudover har Lidl lanceret private label-brandet Madværket, som samler over hundrede hverdagsprodukter fra danske leverandører under ét brand. Dermed får kunderne nemmere adgang til gode, lokale varer til en lav pris.
Kontakter
Thomas SejersenPressechef - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkBilleder

Vedhæftede filer
Om Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 164 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Vigtig kundeinformation: Spaghetti-ske fra Livarno home tilbagekaldes1.4.2026 08:08:05 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder Spaghetti-ske fra Livarno home, da produktet ikke overholder grænseværdierne for afgivelse af nikkel.
Vigtig kundeinformation vedr. skrabeæg størrelse M 10 stk31.3.2026 13:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder ‘10 Skrabeæg størrelse M’ med bedst før-dato den 23. marts 2026 grundet risiko for salmonella. Dette gælder ikke æg, som er til salg i butikkerne nu.
Kraftfuld teknologi til køkken og husholdning: SILVERCREST og Andre Agassi forener high-tech med menneskelig intuition25.3.2026 09:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lidls køkken- og husholdningsbrand SILVERCREST ruller nu ud internationalt med en ny, selvstændig brandidentitet. Som en del af repositioneringen annoncerer SILVERCREST et partnerskab med den tidligere verdensmester i tennis, ottedobbelt Grand Slam-vinder og passionerede amatørkok Andre Agassi, der også bliver ansigtet udadtil i brandets første reklamekampagne.
Lidl og UEFA lancerer unikt strategisk partnerskab17.3.2026 11:46:14 CET | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Schwarz Group udvider deres engagement i europæisk fodbold ved at indgå et langsigtet strategisk partnerskab med det europæiske fodboldforbund (UEFA) – det første af sin slags i UEFAs historie.
Lidl investerer yderligere i Danmark med lancering af onlineshop9.3.2026 11:01:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne handler online som aldrig før, og nu rykker Lidl sit populære nonfoodsortiment med sig og lancerer i løbet af 2027 en onlineshop, der gør produkter tilgængelige året rundt i hele landet. Ambitionen er at styrke kædens samlede tilstedeværelse og imødekomme kundernes stigende forventninger til fleksibel handel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum