Danske supermarkeder er europamestre i miljømærkede produkter
Danmark er det land, hvor det er nemmest at træffe de gode valg som miljøbevidst forbruger – det viser en ny mystery shopping-undersøgelse af miljømærkernes udbredelse på udvalgte produktområder i 13 europæiske lande. Den slår samtidig fast, at det ikke er dyrere at købe de miljømærkede produkter.

Når danskerne står i supermarkedet for at købe bodylotion, rengøringsmiddel, bleer eller toiletpapir, har de væsentligt bedre mulighed for at træffe et mere miljøvenligt valg end andre europæiske forbrugere. En ny mystery shopping-undersøgelse i 13 lande viser således, at Danmark er det land med det klart største udvalg af miljømærkede produkter i de undersøgte kategorier. Norge indtager andenpladsen, mens Cypern og Grækenland ligger helt i bund.
“Vi er rigtig glade for, at der er så stort et udvalg af produkter med Svanemærket eller EU Ecolabel i de danske supermarkeder. De officielle miljømærker gør det lettere for forbrugerne at tage hensyn til miljø og sundhed, og vi ved samtidig fra mange af vores test, at de er gode pejlemærker til at styre uden om unødig kemi”, siger Christel Søgaard Kirkeby, konstitueret projektchef i Forbrugerrådet Tænk Kemi, der har stået for det danske supermarkedstjek i de tre største supermarkedskæder; Brugsen, Netto og Rema 1000.
Især det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket, er meget udbredt på de undersøgte produkter; bodylotion, rengøringsmiddel, bleer og toiletpapir, men det europæiske miljømærke EU Ecolabel er også godt repræsenteret.
Merpris er en myte – det grønne valg er billigst
Prisen på de undersøgte produkter er heller ikke en hindring for at træffe et grønnere valg – tværtimod. I Danmark er bodylotion, rengøringsmiddel, bleer og toiletpapir med Svanemærket eller EU Ecolabel i gennemsnit 16 pct. billigere end de ikke-miljømærkede alternativer. Og faktisk er de miljømærkede varianter i de fleste lande billigere end de konventionelle. Kun i Slovenien og Slovakiet må forbrugerne betale betydeligt mere for de miljømærkede produkter.
Hos Miljømærkning Danmark, der er ansvarlig for de to officielle miljømærker i Danmark, Svanemærket og EU Ecolabel, glæder man sig over undersøgelsens resultater:
”Miljømærkede produkter skal både være nemme at finde og til at betale, så det grønnere valg også bliver det nemme valg. Derfor er jeg også glad for, at supermarkeds-tjekket bekræfter, at miljømærkede produkter sagtens kan konkurrere på prisen med ikke-certificerede produkter. Det er også helt i tråd med de markedsundersøgelser, der tidligere er lavet”, siger Rina Ronja Kari, kommunikationschef i Miljømærkning Danmark og fortsætter:
”Vores egne undersøgelser viser dog også, at mange danskere synes, det kan være svært at finde varer med miljømærkerne, når de handler – og derfor både ønsker et større udvalg, og at butikkerne skilter mere tydeligt med de miljømærkede varer.”
Supermarkeds-tjekket viste, at Rema 1000-butikker skiller sig ud ved at vise miljømærket på prisskiltet, hvilket gør det nemmere for forbrugerne hurtigt at finde miljømærkede produkter.
Om supermarkeds-tjekket
Undersøgelsen er gennemført som en mystery shopping-undersøgelse, hvor der er foretaget anonyme kundebesøg i supermarkeder i 13 forskellige europæiske lande med henblik på at undersøge tilgængelighed og pris på produkter med et officielt miljømærke.
Supermarkeds-tjekket giver et øjebliksbillede af, hvor let det er for forbrugere at købe miljømærkede produkter indenfor produktgrupperne bodylotion, universalrengøringsmiddel, bleer og toiletpapir i udvalgte supermarkeder.
Undersøgelsen er gennemført af Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC) og Det Europæiske Miljøbureau (EEB) sammen med de nationale forbrugerorganisationer i Belgien, Cypern, Danmark, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Holland, Norge, Portugal, Slovakiet og Slovenien.
I Danmark har Forbrugerrådet Tænk Kemi stået for undersøgelsen og har tjekket produkter i både større og mindre butikker i de tre største supermarkedskæder; Brugsen, Netto og Rema 1000.
Nøgleord
Kontakter
Lisa Olufson KlæsøePressechef, Miljømærkning Danmark
Tlf:27 12 93 69lio@ecolabel.dkChristel Søgaard KirkebyKonstitueret Projektchef, Forbrugerrådet Tænk Kemi
Tlf:41881612csk@fbr.dkBilleder




Links
Om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU Ecolabel i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Svanemærket er holistisk og ser på alle relevante miljøparametre i hele produktets livscyklus. På den måde fremmer Svanemærket cirkulær økonomi, effektiv brug af ressourcer og biodiversitet – og reducerer klimabelastningen og brugen af skadelige kemikalier. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Om Forbrugerrådet Tænk Kemi
Forbrugerrådet Tænk Kemi er et initiativ under Forbrugerrådet Tænk, der hjælper forbrugerne med at undgå uønsket kemi i hverdagen. Forbrugerrådet Tænk Kemi tester hvert år tusindvis af produkter for at se, om de indeholder uønsket kemi og står bl.a. bag appen Kemiluppen.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Mindre madspild i svanemærkede kantiner29.9.2025 06:21:00 CEST | Pressemeddelelse
Den internationale madspildsdag den 29. september skal minde os om vigtigheden af at mindske madspild. Svanemærkede kantiner har i perioden 2023–2025 i gennemsnit reduceret deres madspild med 11 %. Det viser en ny analyse. Reduktionen svarer til en besparelse på 0,11 kg CO₂e pr. frokostportion.
Stor stigning i antal svanemærkede kantiner24.9.2025 08:36:01 CEST | Pressemeddelelse
På halvandet år har over 30 kantiner opnået en certificering med Svanemærket, og der er nu i alt mere end 80 svanemærkede kantiner, hospitalskøkkener og andre spisesteder rundt om i landet.
Klimaforandringerne skubber til danskernes handlekraft17.9.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
I en tid hvor naturen er under pres, og klimaforandringerne sætter større og større aftryk i vores hverdag, går mere end 8 ud af 10 danskere op i, hvad de personligt kan gøre for at beskytte miljøet. Det viser en undersøgelse fra Opinion.
Klimafolkemødet opnår Svanemærket som første event i Danmark17.8.2025 12:00:52 CEST | Pressemeddelelse
Når Klimafolkemødet 2025 byder 40.000 deltagere velkommen senere på måneden er det med titel som Danmarks første event, der er Svanemærket. Dermed cementerer Klimafolkemødet, at der også i selve afviklingen af arrangementet er fokus på klimaet.
Nu kan lagerbygninger og kulturbyggeri også svanemærkes14.8.2025 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
En stadig stigende efterspørgsel på svanemærket byggeri har medført, at endnu flere bygningstyper end tidligere nu kan opnå det officielle nordiske miljømærke, Svanemærket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum