Danske bilister holder alt for kort afstand på motorvejen
Næsten halvdelen af de danske bilister holder alt for kort afstand til de andre biler på motorvejen, og faktisk ved mere end halvdelen af bilisterne slet ikke, hvad den korrekte afstand er. Det viser en ny rundspørge fra Vejdirektoratet, der nu lancerer en ny kampagne.

Der er generelt alt for kort afstand mellem bilerne på de danske motorveje. Det fremgår af en rundspørge blandt danske bilister, som Verian har lavet for Vejdirektoratet.
I undersøgelsen svarede 36 procent af de adspurgte bilister, at de holder mellem 20 og 40 meters afstand til den forankørende bil, når de kører 130 km/t på motorvejen. Otte procent svarede, at de holder under 20 meters afstand.
Vejdirektoratet lancerer nu en kampagne, der skal minde bilisterne om at holde tilstrækkelig afstand på motorvejen. En kampagne som transportminister Thomas Danielsen støtter op om.
"Det kan skabe farlige situationer, når der ikke er afstand nok mellem bilerne, og Vejdirektoratets undersøgelse viser, at der er alt for mange, der kører for tæt på den forankørende. Derfor er det vigtigt løbende at lave kampagner, der minder bilisterne om, hvorfor det er en god ide at holde afstand,” siger Thomas Danielsen.
Den anbefalede afstand til forankørende ved 130 km/t er 65 meter, og de 44 procent af bilisterne holder altså derfor langt mindre afstand, end de burde. Samtidig svarede 57 procent af bilisterne, at de ikke vidste, hvad den anbefalede afstand til den forankørende bil er ved 130 km/t.
De tal er alt for høje, mener Marianne Foldberg Steffensen, der er afdelingsleder i Vejdirektoratet.
”Der kan være mange grunde til, at man ikke lige får holdt nok afstand til bilen foran, men ingen af dem er gode. Der er tværtimod nogle rigtig gode og vigtige grunde til altid at holde tilstrækkelig afstand på motorvejen,” siger Marianne Foldberg Steffensen.
Har stor betydning for at undgå ulykker
Den anbefalede afstand til bilen foran er fastlagt for at give tilstrækkelig tid til at reagere, hvis der sker noget uforudset. Afstanden til bilen foran har blandt andet stor betydning i forhold til at undgå bagendekollisioner – altså ulykker, hvor en bil rammer en anden bil bagfra.
Vejdirektoratets ulykkesstatistik viser, at bagendekollisioner i perioden 2020 til 2024 udgjorde 43 procent af det samlede antal ulykker på motorvejene, hvilket gør det til den hyppigste ulykkestype på de danske motorveje. I 2024 blev tre dræbt, 51 kom alvorligt til skade, og 22 kom lettere til skade ved bagendekollisioner på motorvejene.
Desuden viste en rundspørge, som Vejdirektoratet fik lavet sidste år, at manglende afstand til bilen foran er det, der irriterer trafikanterne næstmest ved andre trafikanter på motorvejen – kun overgået af trafikanter, der ikke holder til højre.
Ny kampagne sætter fokus på at holde afstand
Vejdirektoratet lancerer den nye kampagne onsdag den 8. oktober. Kampagnen består af en række billeder, der er skabt med kunstig intelligens og billedbehandling. Billederne viser nogle ekstraordinært dramatiske situationer på motorvejen og skal illustrere, hvor hurtigt det kan gå galt, hvis man ligger for tæt på bilen foran.
”Vi skal have mindet folk om, hvor vigtigt det er at holde afstand på motorvejen. Uanset hvor god en bilist, man selv er, skal man stadig have afstand nok til at kunne nå at reagere, for du ved aldrig, hvad der foregår i bilen foran,” siger Marianne Foldberg Steffensen.
Fakta: Afstand til forankørende
Sådan fordelte bilisternes svar sig i rundspørgen på følgende spørgsmål:
Hvor lang afstand holder du cirka i meter, når du kører 130 km/t på motorvejen?
- Under 20 meter (under ca. 4 personbiler) – 8 %
- 20 - 40 meter (ca. 4 - 8 personbiler) – 36 %
- 40 - 60 meter (ca. 3 - 4 turistbusser) – 17 %
- 60 - 80 meter (ca. 4 - 6 turistbusser) – 18 %
- 80 - 100 meter (ca. 6 - 8 turistbusser) – 6 %
- Ved ikke – 16 %
Hvad er den anbefalede mindsteafstand til bilen foran, når du kører 130 km/t på motorvejen? Angiv tal i meter
- Gennemsnit af 520 svar: 58 meter
- Antal der svarede ”Ved ikke”: 699 (57,3 %)
Antal respondenter: 1.219. Undersøgelsen er gennemført 27. august – 3. september 2025.
Nøgleord
Kontakter
Transportministeriets pressetelefon
Tlf:33 11 00 14Marianne Foldberg SteffensenAfdelingslederVejdirektoratet
Tlf:22 38 32 22mast@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Til- og frakørslerne ved Ejer Bavnehøj Øst <54> på E45 Østjyske Motorvej spærres i nordgående retning8.10.2025 11:17:09 CEST | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres ved Ejer Bavnehøj Øst <54> ad to omgange. Den første spærringsperiode starter fredag den 10. oktober kl. 06.00 og gælder i nordgående retning.
E45 Østjyske Motorvej spærres én nat i begge retninger ved tilkørslerne Horsens C <56b> og Horsens S <57>7.10.2025 10:48:40 CEST | Pressemeddelelse
E45 Østjyske Motorvej spærres mellem Horsens C <56b> og Horsens S <57> fra på onsdag den 8. oktober kl. 23 og natten over. Spærringen gælder tilkørslerne i begge retninger.
Langelandsbroen lysreguleres på hverdage i oktober7.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med renoveringen af Langelandsbroen har Vejdirektoratets entreprenør behov for at signalregulere broens midterste del. Det sker fra mandag den 13. oktober og varer måneden ud, dog med undtagelse af weekender.
Her bliver trafikken tættest i efterårsferien7.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien vil mange danskere tage bilen på ferie, og det kan give perioder med tæt trafik og kødannelse på visse strækninger. Vejdirektoratet anbefaler, at man undgår at køre i de mest belastede tidsrum.
Tilkørslen i sydgående retning ved Hornstrup <59> på E45 Østjyske Motorvej spærres i tre nætter3.10.2025 09:47:56 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 6. oktober spærres tilkørslen ved Hornstrup <59> i sydgående retning i aften- og nattetimerne. Spærringen ophæves torsdag den 9. oktober kl. 06.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum