I Klub Lotto giver Danske Spil sine Lotto rækker væk
14.10.2025 09:20:04 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde forærer Danske Spil fra den 13. oktober sine Lotto rækker væk til nye medlemmer af Klub Lotto, som vil samle danskerne om det folkekære, gamle lotteri.

Siden 1989 har Lotto samlet danskerne lørdag efter lørdag og gjort tusindvis til millionærer. Nu starter Lotto et nyt kapitel og inviterer indenfor i Klub Lotto – en gratis klub, der binder ugens små øjeblikke sammen med leg, fællesskab og fortællinger fra vinderarkivet.
Og som noget historisk forærer Danske Spil for første gang nogensinde Lotto rækker væk: Alle nye medlemmer får i anledning af Klub Lottos lancering to Lotto rækker til en valgfri trækning.
“Lotto har været en fast del af danskernes lørdag og drømme siden 1989 – kuponen på køleskabet og spændingen lørdag aften, når tallene trækkes. Vi har glædet os meget til at åbne Klub Lotto og både gøre ventetiden til næste trækning kortere og vise danskerne, at Lotto er mere end de store drømme: Det er også hjernetræning, lidt leg og chancen for små glæder undervejs. Det er gratis at være med, og vi byder velkommen med to Lotto rækker. Vi håber, klubben bliver et godt sted at være for både de nysgerrige nybegyndere og de garvede Lotto entusiaster,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør hos Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Over 4.000 præmier om ugen
Klub Lotto fungerer som et digitalt klublokale mellem Lotto trækningerne. Her kan man spille sudoku, ordspil og quizzer og samtidig optjene lodder til den ugentlige lodtrækning om mere end 4.000 præmier – heriblandt gratis Lotto rækker - med en samlet værdi af minimum 30.000 kr. Alle kan optjene to lodder om dagen.
Én gang om måneden deltager alle medlemmer, der besøger Klub Lotto dén måned, automatisk i en større lodtrækning om 200.000 kr. Klubben samler også de stærkeste vinderhistorier – fra det øjeblik, tallene bliver trukket, til hverdagen, der pludselig ser ny ud.
Første gang, der trækkes præmier i den ugentlige lodtrækning, er allerede i uge 43, og de to gratis Lotto rækker kan allerede bruges ved trækningen på lørdag, hvor der er 16 millioner kroner i puljen.
Om Klub Lotto
Tilmelding foregår via Danske Spils digitale platforme. For at tilmelde sig klubben skal man være over 18 år og have en konto hos Danske Lotteri Spil, der står bag Klub Lotto. En Lotto række har en værdi af 7 kr. og skal indløses inden 30 dage. Til trækningen gælder de almindelige spilleregler for Lotto.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Dansker vinder knap 19 millioner kroner i Eurojackpot14.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmien gik til Tyskland efter tirsdagens Eurojackpot trækning, var der også god grund til at juble i Danmark. En dansker var nemlig én af syv europæere, der løb med en ganske udemærket andenpræmie.
Eurojackpot - 750 millioner og evig efterårsferie13.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er efterårsferie, og man kan endelig slappe lidt af. Og måske drømme lidt om de 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje, som ville kunne forlænge ferien i det uendelige?
Her landede weekendens millioner: Tjek din kupon12.10.2026 12:07:52 CEST | Pressemeddelelse
Selvom førstepræmierne udeblev i weekendens trækninger, gjorde milliongevinsterne ikke. Hele fem blev det til, nemlig tre danske tredjepræmier i Eurojackpot og to vindere af Millionærchancen i Lotto. Se her, hvordan millionerne fordeler sig.
Folk spørger stadig: ’Var det ikke her, der blev vundet i Eurojackpot?’9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarkshistoriens største gevinst blev vundet i Eurojackpot i Trianglen på Østerbro – og det er stadig noget, kunderne snakker om, når de kommer for at spille Eurojackpot eller Lotto.
Danske Spil deler millioner ud: Har du været på tanken i Nuuk? Eller er du fra Næstved?7.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
To meget heldige Danske Spil-kunder vandt tirsdag aften et stort millionbeløb i Eurojackpot. Danske Spil kender kun identiteten på den ene. Den anden kunde har købt sin kupon i Nuuk. Måske er det dig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum