Udstillingen ”Forvandlinger” får nyt liv hos Fors og Frederiksberg Kommune
De seneste fire år har udstilling på Roskilde Museum fortalt om genbrug og affald gennem tiderne. Nu skal udstillingen selv forvandles. I god genbrugsånd får en del af de udstillede glas - med alt fra dyreknogler til slikpapir - nyt liv hos forsyningsselskabet Fors og hos Affaldsguiderne i Frederiksberg Kommune.

Det er ved at være sidste chance, hvis du vil nå at opleve udstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” på Roskilde Museum. Udstillingen, der belyser menneskers affalds- og genbrugsadfærd gennem tiderne, inviterer gæsterne ind for sidste gang i efterårsferien.
Heldigvis får en del af udstillingens 400 syltetøjsglas med alt fra forfædres potteskår til nutidens mundbind og mikroplast nyt liv hos forsyningsselskabet Fors og Frederiksberg Kommunes Genbrugsguider.
”Udstillingens temaer er fortsat meget aktuelle og vigtige at gøre opmærksom på. Som museum arbejder vi på at blive mere bæredygtige, for eksempel er alle montrerne genbrug – og vil blive brugt igen. Derfor glæder det mig også, at dele af udstillingen kan leve videre andre steder. ”Forvandlinger” bliver nu selv forvandlet ved at indgå i nye sammenhænge,” siger Dorthe Godsk Larsen, der er museumsinspektør ved Roskilde Museum og kurator på udstillingen.
Kig forfædrene i kortene
Anita Aagaard Kristensen er kommunikationskonsulent i afdelingen Vej, Park og Miljø, Cirkulær Økonomi i Frederiksberg Kommune. ”Forvandlinger” afspejler vores vaner, oplever hun og griber ud efter et par af udstillingens glas med velkendt hverdagsskrald:
”Slikpapir og samlekort er ting, som det moderne menneske kan gå amok i. Men som også hurtigt skifter status fra at have en værdi til at være affald,” siger hun og tilføjer:
”Glassene med skrald rummer spændende fortællinger, vi kan lade os inspirere af. Indholdet - fortidens og nutidens affald - giver anledning til at snakke om, hvordan vores forbrug har udviklet sig, og hvordan vi forvandler udtjente materialer i dag.”
Genbrugsguider giver affaldsglas nyt liv
Anita Aagaard Kristensen er koordinator for Genbrugsguiderne, Frederiksberg Kommunes korps af studentermedhjælpere, der formidler viden om affald, genbrug og bæredygtighed til lokale børn og voksne. Da hun hørte, at ”Forvandlinger” lukker på Roskilde Museum, øjnede hun nye muligheder i affaldsglassene.
”Det føltes ubærligt for mig, at de skulle kasseres. Jeg ser for mig, at Genbrugsguiderne kan bruge glassene i deres undervisning, formidling og udstillinger,” siger Anita Aagaard Kristensen, der på vegne af Frederiksberg Kommune overtager godt 100 glas fra ”Forvandlinger”.
Affaldsglas får en fremtid hos Fors
Yderligere 20 glas henter Ida Torp Girotti ned fra museets hylder. Hun er ansvarlig for skoletjenesten hos forsyningsselskabet Fors, der lokalt løfter opgaver inden for affald, fjernvarme, spildevand og drikkevand. Også hun lod sig inspirere af ”Forvandlinger”:
”I de af mine undervisningsforløb, der foregår ude på genbrugspladserne, belyser jeg bl.a. affaldshierarkiet. Her kan glassene understøtte det, jeg formidler til eleverne,” siger hun.
Museet har med udstillingen gjort en kæmpe indsats med at indsamle og rengøre de mange typer affald, putte det på glas og gøre det visuelt interessant, fremhæver Ida Torp Girotti:
”Der er lagt mange arbejdstimer og ressourcer i at skabe udstillingen. Derfor føles det godt, at nogle af glassene får en fremtid hos Fors.”
Ingen kan gøre alt – men alle kan gøre noget
Dorthe Godsk Larsen ser en styrke i, at flere forskellige aktører fra hver deres perspektiv arbejder med affaldsforebyggelse, og her bidrager museet med det kulturhistoriske perspektiv på affaldsudfordringen:
”Vores pointe er at vise, at skrald fortæller en masse om os mennesker før og nu. Affald er er ikke kun affald – det er også kulturarv. Jeg håber, at udstillingen, hvor den kommer hen nu, kan blive ved at gøre en lille forskel hos gæsterne og få dem til at reflektere over deres affaldsadfærd i nutiden.”
FAKTA
Særudstillingen ”Forvandlinger – fortællinger om affald” åbnede i 2021 og kan opleves på Roskilde Museum frem til og med søndag den 19. oktober 2025.
Udstillingens indhold afspejler menneskets håndtering af affald, både i nutiden og historisk. Med ”Forvandlinger” er det Roskilde Museums ambition at tale ind i den aktuelle debat omkring vores forbrug og affald. I de godt fire år, udstillingen har eksisteret, har den dannet afsæt for både workshops, guidede skole- og virksomhedsforløb og andre typer formidling.
Forsyningsselskabet Fors og Frederiksberg Kommune aftager efter udstillingsperioden en del af de glas med affald, som udstillingen rummer.
Se mere om ”Forvandlinger”: FORVANDLINGER - Fortællinger om affald - Roskilde Museum
Nøgleord
Kontakter
Dorthe Godsk LarsenMuseumsinspektør, Roskilde MuseumROMU
Tlf:29 32 74 93dorthegodsk@romu.dkStine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier
Billeder



Links
Om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sophia Kalkau udstiller stort billedværk i Roskilde Domkirke2.9.2025 09:26:15 CEST | Pressemeddelelse
Billedkunstneren Sophia Kalkau udstiller fra 24. oktober værket ’24 flag fra æsken med forvandlinger’ i Roskilde Domkirke. Kirken har gennem århundreder været skueplads for skiftende perioders bedste kunst, der med tiden har givet kirken sit helt unikke udseende. Udstillingen tager tråden op og kobler kirken med samtidskunsten, og den er en del af et nyt initiativ, Forvandling & Verdensarv.
En hovedrengøring i museets wunderkammer28.8.2025 08:58:46 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag kæmpes en skjult kamp på landets museer, hvor kulturarven trues af støv, skimmelsvamp og skægkræ. Gennem fire uger i august har ROMU intensiveret krigen mod utøj, og bevæbnet med pensel, klud og specialstøvsuger går et håndplukket team hver enkelt genstand nænsomt igennem. Propre magasiner er nemlig essentielt for at bevare vores værdifulde kulturarv.
Kom om bag kulissen hos de største musik-ikoner22.8.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Til efteråret bliver du ledt tættere på både 80-års fødselarerne Dolly Parton og Neil Young, firserhitmagerne i Tøsedrengene samt på to toneangivende udgivelser fra Fleetwood Mac og Skousen & Ingemann i foredragsrækken ‘Rockgiganter & Mikrobryg’ på Danmarks Rockmuseum i Roskilde.
Stor donation sikrer banebrydende forskning i Danmarks tidlige historie20.8.2025 08:25:18 CEST | Pressemeddelelse
KrogagerFonden har givet 2 millioner kroner til ROMU, som skal i gang med at kortlægge Lejres undergrund. Med moderne jordscanninger omkring det gamle kongesæde håber arkæologerne at kunne kvalificere områdets forskningsmæssige potentiale. Projektet har store perspektiver for at løfte Lejres sublime forhistorie frem i lyset.
Flotte bidrag baner vej for nyt tag til Tadre Mølle14.8.2025 09:36:12 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren og efteråret byder på en tiltrængt renovering af taget på Tadre Mølle ved Hvalsø. Stedet er fortsat åbent for besøgende, men selve vandmøllen er midlertidigt taget ud af drift, mens møllehuset får skiftet stråtaget og delvist ny tagkonstruktion.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum