Thomas Korsgaards ensomhedskomedie 'Sat i verden' tager på turné
9.10.2025 13:21:04 CEST | Det Kongelige Teater | Pressemeddelelse
Efter en udsolgt spilleperiode på Det Kongelige Teater tager Thomas Korsgaards ensomhedskomedie Sat i verden fra den 3. november på turné rundt i landet til 21 byer.

Sat i verden er en nyskrevet komedie af bestsellerforfatter Thomas Korsgaard, og nu kan den anmelderroste forestilling efter en udsolgt spilleperiode i Skuespilhuset snart opleves på teatre rundt i landet.
I Sat i verden møder man Tobias, spillet af Magnus Haugaard, som bliver mødt af udsagn som "før man har fået børn, kender man ikke til rigtig kærlighed." Tobias har hverken partner eller børn, men er en del af en vennegruppe, der kalder sig hinandens selvvalgte familie. Da han fylder 30 år, tror han fejlagtigt, at det er vennerne eller indehaveren af den blomsterhandler, han arbejder i, som har stillet en kæmpe peberkværn foran hans dør i Nordvest i København. Men vennerne havde næsten glemt hans fødselsdag, og det viser sig, at de ikke ser venskabet på samme måde som Tobias, de vil hellere have deres egne familier. Så hvad stiller man op, hvis man ikke ønsker at leve på den måde, som ens venner gør? Kan man få et godt liv uden børn og familie? Og hvordan?
"Jeg glæder mig til, at Sat i verden skal på turné rundt i landet, for det er en fortælling, mange kan spejle sig i. Sat i verden er først og fremmest en fortælling om kærligheden og dens onde tvilling ved navn ensomheden. Stykket handler om, hvordan kærlighed er et begreb, der rækker langt ud over den romantiske kærlighed. Den er et mellemmenneskeligt anliggende, som vi må hjælpe hinanden med at opdyrke og få skabt mere af," siger forfatter og dramatiker Thomas Korsgaard.
Berlingskes anmelder fældede en tåre: "Vil du vide mere om kærligheden og det svære liv, så se med lige her", og Iscene kaldte Sat i verden "Bimlende velskrevet" og kvitterede med fem stjerner. Det er første gang, Thomas Korsgaard skriver dramatik, der ikke er baseret på en af hans bøger. Dramatiseringen af hans sidste bind i hans anmelderroste og prisvindende trilogi om drengen Tue, Man skulle nok have været der, var også på Danmarksturné efter at have spillet for fulde huse på Det Kongelige Teater.
Sat i verden kan opleves i disse byer
Roskilde: Lynghøjskolen, mandag 3. november 2025 kl. 19.30
Helsingør: Kulturværftet, tirsdag 4. november 2025 kl. 19.30
Hjørring: Hjørring Teater på Vendelbohus, torsdag 6. november 2025 kl. 19.30
Aalborg: Watt Salen, Teater Nordkraft, fredag 7. november 2025 kl. 20.00 og lørdag 08. november 2025 kl. 16.00
Vejle: Vejle Musikteater, mandag 10. november 2025 kl. 19.30
Aabenraa: Sønderjyllandshallen, tirsdag 11. november 2025 kl. 19.30
Skanderborg: Kulturhuset, onsdag 12. november 2025 kl. 19.30
Skive: Skive Theater, torsdag 13. november 2025 kl. 19.30
Assens: Arena Assens, fredag 14. november 2025 kl. 19.30
Randers: Værket, mandag 17. november 2025 kl. 19.30
Aarhus: Rytmisk sal, Musikhuset Aarhus, tirsdag 18. november 2025 kl. 19.30
Esbjerg: Teatersalen, Musikhuset Esbjerg, onsdag 19. november 2025 kl. 19.30
Viborg: Viborg Teater, torsdag 20. november 2025 kl. 20.00
Horsens: Horsens Ny Teater, fredag 21. november 2025 kl. 19.30
Silkeborg: Jysk Musikteater, mandag 24. november 2025 kl. 19.30
Nykøbing Falster: Nykøbing Falster Teater, onsdag 26. november 2025 kl. 19.30
Holbæk: Holbæk Teater, torsdag 27. november 2025 kl. 19.30
Ballerup: Baltoppen, fredag 28. november 2025 kl.19.30
Slagelse: Slagelse Teater, mandag 01. december 2025 kl. 19.30
Næstved: Ny Ridehus, tirsdag 02. december 2025 kl. 20.00
Nakskov: Nakskov Teater, onsdag 03. december 2025 kl. 19.30
Læs mere HER
Se flere billeder HER
Medvirkende
Tobias: Magnus Haugaard
Martha m.fl.: Cecilie Bogø Bach
Sebastian m.fl.: Emil Blak Olsen
Isak m.fl.: Anton Hjejle
Jannie m.fl.: Tina Gylling Mortensen
Holdet bag
Dramatiker: Thomas Korsgaard
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi og kostumedesign: Peter Schultz
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel
Lyddesign: Mogens Laursen Hastrup
Det Kongelige Teater på turné
Det Kongelige Teater fortsætter sin omfattende turnévirksomhed i 2025. Vores faste succes med Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet fortsætter med besøg i 24 byer, mens to af vores teaterforestillinger 'Eks' og 'Sat i verden' spiller 48 gange rundt i landet. Sammen med Aalborg Symfoniorkester besøgte Den Kongelige Ballet fem jyske byer med forestillingen Ballet de Luxe. Teaterlegepladsen Postyrium ruller igen forbi 16 byer, mens årets største udendørsteateroplevelse i Dyrehaven bliver den spektakulære familieforestilling 'Snedronningen', i samarbejde med Lyngby-Tårbæk Kommune.
Det Kongelige Teater har 163 turnédage i 2025, hvilket svarer til en aktivitet næsten hver anden dag et sted i Danmark.
Kontakter
Lise Benthin PræstgaardPR- og presseansvarlig, skuespil
Tlf:+45 22 92 09 00libp@kglteater.dkBilleder




Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Brillant ballet og musik11.9.2026 09:16:54 CEST | Pressemeddelelse
Den ikoniske ballet "Juveler" har repremiere på Gamle Scene den 19. september.
Tatjana Gürbaca Directs Werther at the Royal Danish Opera7.9.2026 10:38:55 CEST | Press release
An all-consuming love defies all reason in Massenet’s opera Werther, based on Goethe’s novel Die Leiden des jungen Werther. Royal Danish Opera tenor Jacob Skov Andersen makes his role debut as Werther in Tatjana Gürbaca’s acclaimed production of this emotionally charged opera.
Dødsensfarlig forelskelse7.9.2026 10:00:37 CEST | Pressemeddelelse
En stormende og altopslugende forelskelse trodser al fornuft i Massenets opera Werther, som er baseret på Goethes roman Den unge Werthers lidelser. Den Kongelige Operas tenor Jacob Skov Andersen rolledebuterer som Werther i Tatjana Gürbacas roste iscenesættelse af den passionerede opera.
Yahya Hassans families historie får urpremiere på Det Kongelige Teater31.8.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Yahya Hassans families bog Familien Hassan bliver for første gang til teater med urpremiere den 18. september i Skuespilhuset. En stærk forestilling om søskendekærlighed, rodløshed og et krater efter en stemme, der udelukkende talte i store bogstaver. Familien Hassan tager til november på turné rundt i Danmark.
Bournonville to open the season - every year28.8.2026 11:52:37 CEST | Press release
The Royal Danish Ballet opens its season with "To Joy - August Bournonville." The production also launches an ambitious six-year strategy to preserve and revitalise the legacy of the internationally renowned Danish choreographer. The Aage and Johanne Louis-Hansen Foundation and the Augustinus Foundation are supporting the initiative with a total of DKK 48 million, 6.4 million euro.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum