Ubehagelig overraskelse: 7 ud af 10 glemmer vigtigt ferietjek
Efterårsferien nærmer sig, og danskerne ser frem til sol og afslapning. Men midt i feriestemningen overser mange en vigtig detalje. Væggelus kan nemlig forvandle hjemkomsten til et mareridt.

De findes på hoteller, vandrehjem og i din lejede Airbnb. De kan være overalt og er ikke nødvendigvis et tegn på dårlig rengøring. Men væggelus er en ubehagelig souvenir at få med hjem fra ferien, og selvom de ikke er farlige, kan deres bid give kløe, forstyrre nattesøvnen og skabe problemer i hjemmet efter hjemkomst.
Alligevel viser en ny undersøgelse, at 7 ud af 10 af danskerne aldrig tjekker for væggelus, når de er på ferie. Men det kan få store konsekvenser at tage væggelus med hjem fra ferien, og derfor bør man lave nogle simple tjek ved ankomst, mener fagchef i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen.
"Det kræver kun et par minutter at lave et hurtigt tjek. Man skal kigge efter små sorte pletter i sengen, tjekke madrassens syninger og kigge bag hovedgærdet. Det kan spare én for mange dages rensning af hjemmet, hvis man skulle være så uheldig, at få væggelus med hjem. Hellere være på forkant, end at opdage det efter skaden er sket," siger Louise Hertzum Andersen, fagchef i Gouda Rejseforsikring.
Hun fortæller samtidig, at hvis uheldet er ude, og man opdager væggelus på sit hotelværelse, skal man rapportere det til hotelpersonalet med det samme. Herefter skal man bede om et andet værelse, helst i den anden ende af hotellet, for at undgå yderligere spredning, tilføjer hun.
Omfattende konsekvenser
Væggelus i hjemmet kan få alvorlige konsekvenser både for trivsel og økonomi. De små skadedyr kan nemlig ikke blot kun påvirke det generelle velvære, men også medføre store udgifter til rengøring, varme- eller kuldebehandling og i nogen tilfælde professionel bekæmpelse. I værste fald skal møbler og tekstiler kasseres, da væggelus kan efterlade pletter og ekskrementer.
Derfor er det en god idé at tage et par minutter til et hurtigt sikkerhedstjek, inden man finder sig alt for godt til rette:
“Hvis først væggelus er kommet indenfor, kan de sprede sig hurtigt. De overlever i flere måneder uden føde og bevæger sig gennem sprækker, rør og elinstallationer – hvilket betyder, at de kan vandre mellem lejligheder i etageejendomme. Derfor er det vigtigt at opdage dem tidligt og handle hurtigt,” siger Louise Hertzum Andersen.
Sådan forhindrer og håndterer du væggelus
-
Undersøg sengen og området omkring den
Tjek madrassens syninger, hovedgærdet, natbordet og bag billeder på væggen for små sorte pletter, små hvide æg eller levende væggelus.
-
Hold din bagage væk fra sengen og gulvet
Brug bagagestativ, hvis muligt og hold tasken lukket.
-
Opbevar tøj i plastikposer eller i kufferten
Undgå at lægge tøj i skuffer eller skabe, medmindre du har tjekket dem grundigt.
-
Undersøg både lænestole og gardiner for spor
-
Vask eller frys dit tøj ved hjemkomst
Når man kommer hjem, bør man vaske sit tøj ved mindst 60 grader eller fryse det ned ved -18 grader for at dræbe væggelusene.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1009 respondenter i 2025 af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.
Tjekker du som regel for væggelus når du er på ferie? Du kan markere flere svar |
|
Ja, jeg tjekker dyner og betræk |
13 % |
Ja, jeg tjekker min bagage inden hjemrejse |
11 % |
Ja, jeg tjekker møbler som lænestole og sofa |
6 % |
Ja, jeg tjekker sengen inklusive madras |
13 % |
Nej, jeg tjekker aldrig |
70 % |
Ved ikke |
6 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Strejke truer rejsende inden efterårsferien3.10.2025 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
De franske flyveledere har annonceret en strejke lige op til efterårsferien, og det kan få konsekvenser for alle de rejsende, der skal flyve til Frankrig eller mellemlande fra den 7. til den 10. oktober. Skal man det, bør man derfor tage sig nogle forholdsregler, lyder rådet fra Gouda Rejseforsikring.
Alt for mange overlader el og vand til de forkerte hænder30.9.2025 07:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver sjette dansker har fået udført arbejde, der burde være lavet af autoriserede faglærte. Det kan få store konsekvenser, vurderer erhvervsorganisation og forsikringsselskab.
Ny undersøgelse: Blinklyset bliver ofte glemt i trafikken26.9.2025 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom det både skaber stor risiko for farlige situationer og er til stor gene for medtrafikanter, glemmer en stor del af de danske bilister at bruge blinklyset, når de hver dag bevæger sig gennem trafikken, viser en ny undersøgelse.
Skadeforebyggelse står højt på dagsordenen hos danske virksomheder24.9.2025 07:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Godt seks ud af ti danske virksomheder handler på de skadeforebyggende råd, de får fra deres forsikringsselskab, viser en ny undersøgelse, som analysefirmaet Ipsos har lavet for Gjensidige.
Frygt for svindel: Så mange danskere har været ramt af kortspærringer20.9.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Med en stigende mængde af online svindel er antallet af kortspærringer også steget. Op mod hver femte dansker har mindst én gang fået spærret deres kort, viser ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum