Coor

Ny rapport viser at danske virksomheder mangler beredskab –facility management er en overset aktør

Del

Hvad gør man, når truslerne vokser, men beredskabet er usikkert, og ingen helt ved, hvem der har ansvaret, når krisen rammer?

Foto: Coor Service Management

En ny rapport fra Coor (Join the Workplace Revolution) udarbejdet i samarbejde med Worktech Academy viser, at skandinaviske virksomheder i stigende grad oplever fysisk sikkerhed og robust infrastruktur som en forretningskritisk udfordring. Men mange har endnu ikke de rette procedurer, roller og samarbejder på plads.

Rapporten bygger på svar fra 1.155 respondenter i Facility Management- og ejendomsbranchen i Norden – heraf 575 beslutningstagere inden for facility management og peger på markante forskelle i risikoperception på tværs af lande og brancher.

Her følger de mest opsigtsvækkende resultater for Danmark:

  • 66 % ser infrastruktur- og forsyningssvigt som en betydelig sikkerhedsrisiko
  • Kun 66 % føler sig stærkt rustet til netop disse trusler
  • 57 % vurderer, at risikoniveauet er steget de seneste to år
  • Kun 43 % oplever, at roller og ansvar i krisesituationer er klart defineret


Coor Danmarks kommercielle direktør, Jesper Oelert-Pedersen, siger:

”Hos Coor forudser vi et skifte i, hvad danske virksomheder forventer af deres servicepartnere. Det handler om at sikre kontinuitet i en hverdag, hvor sikkerhed ikke længere kun bør forbindes med kritisk infrastruktur. Vores rapport viser, at behovet for beredskab rækker langt bredere."

"For hvad gør en helt almindelig dansk virksomhed, når strømmen går, og der er uklarhed om, hvem der har ansvaret, og hvad næste skridt er? Derfor vil vi i endnu højere grad arbejde med at levere løsninger, der styrker vores kunders evne til at håndtere den slags udfordringer i samspil med vores medarbejdere, før de udvikler sig til potentielt store tab - både i driften og på bundlinjen."

Sikkerhed handler i dag om langt mere end adgangskort og branddøre. Det handler om at sikre den daglige drift – og samtidig have klare roller, træning og testede beredskaber på plads, når noget går galt.

Hos Coor arbejder vi målrettet for at gøre Facility Management til en aktiv del af løsningen. For når bygninger, forsyninger, mennesker og processer hænger tættere sammen end nogensinde før, har virksomheder brug for sammenhæng og sammenhold – ikke siloer og rolleuklarhed. Hos Coor ser vi ikke beredskab som et decideret forretningsområde. Men vi anser det for at være en naturlig del af vores ansvar som servicepartner. Og derfor vil vi altid anbefale vores partnere at tage os og vores dygtige folk i driften med på råd, når der laves planer – og det tyder på, at der er brug for klare planer hos danske virksomheder.

For yderligere information kontakt:

Kommunikationsspecialist
Bo Poulsen
bo.poulsen@coor.com

Links

Om Coor:

Coor er en ledende nordisk facility management-leverandør, både inden for integrerede og komplekse serviceløsninger (IFM) og single services. Ved at udføre, lede, udvikle og effektivisere kundernes servicevirksomheder, understøtter Coor kundernes kerneforretning samt skaber merværdi over tid. Coor vil skabe Nordens bedste arbejdspladser med den højeste trivsel og sundhed. Vi bestræber os på at sammensætte de bedste teams og serviceløsninger, så vores kunder kan fokusere på det, de gør bedst. I Danmark servicerer Coor dagligt over 30.000 servicebrugere rundt i hele Danmark. I Coor koncernen er der mere end 10.000 medarbejdere ansat, hvor de ca. 4.000 er ansat i Danmark. Coor er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. Læs mere på coor.dk.

Følg pressemeddelelser fra Coor

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coor

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye