Her bliver trafikken tættest i efterårsferien
7.10.2025 07:00:00 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I efterårsferien vil mange danskere tage bilen på ferie, og det kan give perioder med tæt trafik og kødannelse på visse strækninger. Vejdirektoratet anbefaler, at man undgår at køre i de mest belastede tidsrum.

I uge 42 er der efterårsferie i landets skoler, og det betyder for mange en tur ud på de danske veje i retning mod sommerhus, lufthavn eller bilferie i Europa.
Efterårsferiens første udrejsetrafik vil forekomme allerede fredag eftermiddag, hvor den første ferietrafik vil blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik. Det vil særligt være på udfaldsvejene fra de store byer, at der vil være ekstra trafik. Det betyder, at der i tidsrummet fra klokken 14 til 18 vil være risiko for tæt trafik og kødannelser, og Vejdirektoratet opfordrer derfor til, at man kører uden for dette tidsrum.
Lørdag den 11. oktober er ligeledes udrejsedag for mange, der skal på efterårsferie, og det betyder, at der vil være ekstra trafik på tværs af landet på blandt andet E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej, E45 Sønderjyske Motorvej omkring Kolding samt til og fra den dansk-tyske grænse. Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt kører uden for tidsrummet fra klokken 11 til 14.
Når ferien lakker mod enden, og hverdagen igen nærmer sig, er det særligt lørdag den 18. oktober, der vil blive påvirket af ekstra trafik, og her er det igen i tidsrummet klokken 11 til 14, at trafikken vil være på sit højeste. Også her anbefaler Vejdirektoratet derfor, at man forsøger at køre uden for dette tidsrum.
Stort vejarbejde på E45
På E45 Østjyske Motorvej er der et omfattende anlægsarbejde i gang, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers. Dette medfører hastighedsnedsættelse til 80 km/t og smallere kørespor flere steder. Vejdirektoratet opfordrer derfor trafikanter til at være ekstra opmærksomme og tålmodige på strækningen.
Brug GPS’en – også hvis du kender vejen
GPS'er kan mere end bare at vise vej. Selvom man godt ved, hvor man skal hen, så kan en tændt GPS være en stor hjælp på køreturen. De fleste GPS-systemer kan være med til at advare dig om hændelser såsom kø, vejarbejde, uheld og tabte genstande, og man vil ofte få foreslået en alternativ rute, hvis vejen er spærret.
Følg med i trafikudviklingen
Husk at der altid kan opstå kø og forlænget rejsetid på grund af uheld, dårligt vejr og andre uforudsete hændelser – og at risikoen for dette er større, når der er mange biler på vejene.
Vejdirektoratet opfordrer alle trafikanter til at holde sig opdateret om udviklingen i trafikken på ruten både før og under køreturen. Det kan man gøre på Trafikinfo.dk eller ved at lytte til P4 Trafik, mens man sidder i bilen. Her vil man løbende blive opdateret om hændelser på vejene, hvilket giver en bedre chance for at undgå kedelige overraskelser i trafikken.
Læs Vejdirektoratets trafikprognose
Gode råd til ferieturen
- Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.
- Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk.
- Hav din GPS tændt.
- Hold god afstand til den forankørende, og vær opmærksom på midlertidige hastighedsnedsættelser – for eksempel ved vejarbejder.
- Hav mad og drikkevarer med i bilen.
- Lyt til P4 Trafik under din køretur.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:33 38 10 43Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Billeder

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet har fjernet spærring i vestgående retning på Marselis Boulevard26.6.2026 12:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag afspærrede Vejdirektoratet et af de vestgående spor på Marselis Boulevard mellem Hans Broges Gade og Sdr. Ringgade. Det var medvirkende til, at trafikken på om omkring Aarhus Havn i går stod helt stille. Derfor har Vejdirektoratet fjernet spærringen.
Vejdirektoratet lægger ny asfalt ved Hampen25.6.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ny asfalt på vej til et seks kilometer langt stykke af Viborgvej (rute 13) ved Hampen sydvest for Silkeborg.
Travle sommerweekender venter på vejene24.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets sommerferie byder på flere store rejsedage med risiko for tæt trafik og forlænget rejsetid. Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt planlægger sin køretur uden for de mest trafikerede tidspunkter og er opmærksom på den store udvidelse af E45, som kan give ekstra udfordringer på de travleste dage.
22 kilometer 6-sporet motorvej mellem Vejle og Skanderborg åbner inden for en måned23.6.2026 10:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Fredag får trafikanterne på E45 Østjyske Motorvej 7 kilometer motorvej med 6 spor og 130 km/t mellem Horsens N og Ejer Bavnehøj. Og i løbet af sommerferien følger 15 kilometer fra Vejle til Horsens Syd.
Roskilde Festival giver trængsel på vejene23.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Roskilde Festival løber af stablen fra den 27. juni til den 4. juli, vil det kunne mærkes på trafikken i og omkring Roskilde. Vejdirektoratet opfordrer derfor både festivalgæster og andre trafikanter til at være forberedt på ekstra rejsetid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum