25 organisationer i fælles opråb: Ingen dispensation til dårlig dyrevelfærd
Regeringen arbejder målrettet for, at danske minkavlere kan få dispensation til at fortsætte produktionen på trods af, at mink er kommet på EU’s liste over invasive arter. Det møder nu hård kritik fra 25 organisationer, der i et brev til EU-Kommissionen opfordrer til, at Danmark får afslag på ansøgningen.

Om få år kan minkavl være fortid i Danmark. Mink er nemlig blevet klassificeret som en invasiv art i EU, hvilket medfører at alle minkfarme skal lukke ned i 2027.
Men medlemslandene har mulighed for at søge dispensation, så de resterende minkfarme kan fortsætte produktionen, og denne mulighed har den danske regering benyttet sig af.
Det har fået 25 dyrevelfærds- og miljøorganisationer til at sende en appel til EU-Kommissionen om at afvise regeringens ansøgning.
En fortsættelse af minkavl vil være en skamplet på Danmark, lyder det fra dyreværnsforeningen Anima, som er medunderskriver på appellen:
“Det er pinligt, at regeringen går imod EU’s fælles beslutning om at sige endeligt farvel til en forældet industri, der både holder vilde dyr indespærret i små bure og er en trussel for miljøet”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima.
Da Danmark overtog EU-formandskabet tidligere i år, meldte regeringen ud, at den ville arbejde for "et grønt Europa" og “sætte dyrevelfærd højt”.
“Danmarks formandskab er en unik mulighed for at sætte dyrene og miljøet på dagsordenen, men i stedet arbejder regeringen nu aktivt på at underminere både medlemslandenes beslutning og sine egne løfter. Man siger det ene, men gør det andet”, udtaler Mathias Madsen.
Danmark risikerer at stå alene
Kun et fåtal af EU-landene opdrætter stadig mink og andre dyr for pels, og 21 lande har indført forbud eller lukket farmene. Denne tendens er den samme verden over, hvor produktionen er faldet drastisk de seneste år.
Hvis EU-Kommissionen godkender regeringens ansøgning vil Danmark stå alene, lyder det fra dyreværnsorganisationen OASA, som er initiativtager på appellen:
“Danmark står ved en skillevej med kurs i den forkerte retning. Hvis regeringen fortsætter ad den vej, vil vi stå tilbage som et af de sidste lande i verden, der stadig holder mink indespærret for deres pels”, udtaler Valentina Crast, kampagneleder i OASA og fortsætter:
“Danmark skal ikke have dispensation til at pine dyr. Nu må regeringen sadle om og lytte til eksperterne og ikke mindst danskerne, hvor over 70 %* ikke ønsker minkavl”.
Medunderskrivere af appel:
Dyreværnsorganisationen OASA
Anima
World Animal Protection
Greenpeace
Dansk Vegetarisk Forening
Dyrenes Alliance
Dyrenes Venner
Dyrenes Detektiv
DOSO (paraplyorganisation, der repræsentere yderligere 17 organisationer og over 100.000 danske borgere)
*Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Der er i alt gennemført 1031 CAWI-interviews med danskere i alderen 18 til 60+ år, i perioden 25. til 28. Juni 2025.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder
Vedhæftede filer
Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Kommunalvalg: Kæmpe flertal af kandidaterne vil forbyde turbokylling13.11.2025 11:32:52 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser massiv opbakning til et forbud mod turbokyllinger i offentlige køkkener blandt kandidater til kommunalvalget. Men mange kommuner har stadig ikke en politik på området.
10.000 danskere stemmer for bedre dyrevelfærd: “Drop turbokylling nu!”2.11.2025 18:21:31 CET | Pressemeddelelse
En kæmpekylling og en usædvanlig protestmarch vakte søndag opsigt i Københavns gader, da dyreværnsforeningen Anima overrakte 10.000 underskrifter til Coop som modsvar på dagligvarekædens stort anlagte kampagne “Medlemmernes Mærkesag.”
Fødevareminister erkender: masseaflivning af hanekyllinger er uetisk30.10.2025 13:48:37 CET | Pressemeddelelse
Det er uetisk, at danske rugerier årligt afliver og kasserer millioner af hanekyllinger. Det mener fødevareminister Jacob Jensen, som i dag i P1 Morgen forholdt sig til, at seks partier kræver konkret lovgivning for at stoppe danske rugeriers rutinemæssige aflivning af millioner af hanekyllinger.
Dyreværnsorganisationer afleverer 300.000 underskrifter til islandsk minister: Luk blodfarmene!20.10.2025 05:59:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag afleverer syv dyreværnsorganisationer 300.000 underskrifter til den islandske industriminister. Organisationerne kræver, at Island lukker sine berygtede blodfarme, hvor drægtige hopper tappes for store mængder blod. Afleveringen sker netop som medicinalvirksomheden Ísteka skal til at søge om fornyelse af sin tilladelse til at bruge hesteblodet.
Polen stemmer for at forbyde pelsavl17.10.2025 15:30:48 CEST | Pressemeddelelse
I dag har det polske parlament stemt for et forbud mod pelsavl. Den nye lov, som vil udfase landets mink- og rævefarme, fik opbakning fra et overbevisende flertal. Dyreværnsorganisationen Anima jubler over forbuddet, der er et vink med en vognstang til danske politikere, som måske har været misinformerede i spørgsmålet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


