TDC Erhverv opruster på kvanteområdet med erfaren teknologi- og kvantediplomat
TDC Erhverv har hentet Sebastian Damm Wray hjem til Danmark som Head of Quantum Networks and Security, hvor han skal lede virksomhedens kvantesatsning. Sebastian kommer med international erfaring som dansk teknologi-diplomat og senest som kvante-diplomat med ansvaret for Danmarks kvanteteknologiske samarbejde med USA og Canada.

Efter syv år i Nordamerika vender Sebastian Damm Wray hjem til Danmark for at udnytte sin internationale erfaring inden for kvanteområdet hos TDC Erhverv. Sebastian kommer til TDC Erhverv med en imponerende karriere som dansk teknologi- og kvantediplomat, hvor han har arbejdet i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads, samt på danske ambassader og konsulater i Washington D.C., New York, Californien, Toronto og Riyadh.
Sebastian har også haft base i Silicon Valley, hvor han fungerede som Chief Strategy Advisor for Danmarks Tech-Ambassadør. Her havde han mandat til at indgå i dialog og forhandling med USA's Tech-giganter på vegne af regeringen inden for en række vigtige områder såsom databeskyttelse, ytringsfrihed online, cybersikkerhed og udvikling af kvanteteknologi:
"Vi er enormt stolte af, at vi har kunne hente en så tung og erfaren profil som Sebastian til TDC Erhverv. Hos os går sikkerhed og innovation hånd i hånd, og her kommer kvanteteknologi til at spille en nøglerolle i de kommende år. Med Sebastian i spidsen for vores kvantesatsning, kan vi for alvor accelerere udviklingen og fortsætte med at understøtte digitaliseringen af Danmark med fremtidens teknologier," udtaler Marta Arcari Madsen, Head of Innovation & Platforms.
Kvanteteknologi kan fremtidssikre den kritiske infrastruktur
I Danmark og i en række andre lande er man allerede i gang med at udvikle nye kraftfulde teknologier baseret på kvantefysik. Kvanteteknologien rummer blandt andet muligheder for at udvikle nye innovative og totalt sikre former for kommunikation, som ikke vil kunne hackes. Men om få år vil kvanteteknologi også kunne bryde den måde, vi i dag krypterer data på, hvilket kræver nye måder for at sikre data. Det vil derfor komme til at spille en helt central rolle i udviklingen af fremtidssikringen af Danmarks kritiske infrastruktur.
”Kvanteteknologi vil uden tvivl bidrage positivt til samfundet og økonomien, men rummer også væsentlige skyggesider, som er vigtige at afdække og forholde sig til. TDC Erhverv har en helt unik position i markedet, og dermed også et særligt ansvar for at bygge fundamentet for fremtidssikring af Danmarks kritiske infrastruktur,” fortæller Sebastian Damm Wray, og tilføjer:
”Hos TDC Erhverv er min fornemmeste opgave at bidrage til nye, kvantesikre måder at sende, kryptere og beskytte data på. Jeg glæder mig til at løfte min del og være med til i praksis at hjælpe kunderne og Danmark sikkert ind i fremtiden.”
Sebastian Damm Wray er tiltrådt stillingen som Head of Quantum Networks and Security hos TDC Erhverv fra september 2025.
Sebastian Damm Wrays seneste stillinger:
- Quantum Tech / Investment Manager & Policy, Danish Ministry of Foreign Affairs (Toronto), marts 2024 til august 2025.
- Acting Deputy Tech Ambassador of Denmark (Californien), Ministry of Foreign Affairs of Denmark – december 2021 til juni 2023.
- Chief Strategy Advisor to Denmark’s Tech Ambassador (Silicon Valley), Ministry of Foreign Affairs of Denmark – februar 2021 til juni 2023.
- Head of Invest In Denmark (Silicon Valley), Invest In Denmark – september 2019 til februar 2021.
- Investment Manager (New York), Invest In Denmark – juni 2018 til september 2019.
- Business Development Manager, Quercus Group – marts 2016 til juni 2018.
- Consultant, Danish Embassy to Saudi Arabia – januar til marts 2016.
Sebastian er uddannet MSc. International Business & Politics fra Copenhagen Business School, og har gennemført enkeltfag på MIT om kvantecomputere.
Nøgleord
Kontakter
Mikkel PoulsenKommunikationschef, TDC Erhverv
Tlf:+45 41 16 92 86mikpo@tdc.dkBilleder
Om TDC Erhverv
TDC Erhverv tilbyder en bred portefølje af løsninger inden for kommunikationsteknologi, digitalt samarbejde og it-sikkerhed. Med end-to-end løsninger, der dækker virksomheders behov uanset størrelse og kompleksitet, forbinder TDC Erhverv kunder, medarbejdere og omverden. Også når de digitale behov ændrer sig i takt med udviklingen og ambitionerne, giver TDC Erhverv virksomheder, store som små, friheden til at se fremad.
Følg pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TDC Erhverv
Vejle Kommune skal teste AI-supercomputeren Gefion med henblik på at sætte skub i brugen af AI-løsninger i den offentlige sektor23.10.2025 13:01:47 CEST | Pressemeddelelse
TDC Erhverv indgik i august en stor aftale med en af verdens mest kraftfulde supercomputere, Gefion. Formålet med samarbejdet var at sætte yderligere skub i AI-udviklingen i Danmark ved at give virksomheder og myndigheder – uanset størrelse og branche – adgang til GPU-kraft i verdensklasse. Nu er Vejle Kommune, som en af de første offentlige myndigheder, klar til at teste deres AI-projekter af i Gefion med henblik på at bringe erfaringerne videre til andre kommuner i landet.
Markant stigning i cyberaktivitet: Teleselskab har foretaget fire millioner blokeringer på blot 14 dage22.10.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybertruslen bliver ved med at stige, og der er ingen udsigter til, at den vil aftage. På blot få måneder er antallet af forsøg på adgang til ondsindede domæner tæt på fordoblet, hvilket tydeligt viser et trusselsbillede under konstant forandring. Det fremgår af den seneste kvartalsmæssige sikkerhedsrapport fra TDC Erhverv.
TDC Erhverv og D-mærket indgår samarbejde om at styrke danske virksomheders it-sikkerhed16.9.2025 06:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danske virksomheder kæmper med it-sikkerheden, mens cybertruslen vokser. Et nyt samarbejde mellem TDC Erhverv og D-mærket skal hjælpe virksomheder med at løfte deres tekniske it-sikkerhed – og samtidig understøtte virksomhedernes vej til at blive D-mærket.
Ny undersøgelse: Hjemmekontoret er en let vej ind for hackerne4.9.2025 07:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Sikkerheden fra hjemmekontoret halter, mens bekymring for phishingangreb er stor. Halvdelen af danske virksomheder, der tilbyder hjemmearbejde, har ikke indført særlige sikkerhedsforanstaltninger, selvom falske emails, links og manglende cyberbevidsthed blandt medarbejdere er en stor bekymring. Det viser en ny stor undersøgelse om fremtidens arbejdsplads med fokus på alt fra digitalisering, AI og hybridarbejde til cybersikkerhed og bæredygtighed.
Dansk AI-supercomputer skal sætte skub i digitalisering og brugen af AI hos danske virksomheder med nyt samarbejde27.8.2025 08:16:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Center for AI Innovation (DCAI) og TDC Erhverv lancerer nyt strategisk samarbejde, der skal sætte skub i digitalisering og AI-udviklingen i Danmark. Med partnerskabet får virksomheder og offentlige institutioner for første gang adgang til en af verdens mest kraftfulde AI-computere – Gefion – samtidig med at de bevarer fuld kontrol og ejerskab over deres data.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum