SPAR-købmand vinder stor branchehæder: Først og fremmest er jeg bare lokal
Købmand Michael Sangill modtog fredag sin branches største hæder, da han vandt Danish Retail Award ved en stor ceremoni på Axelborg i København. SPAR-købmanden hyldes for en sund vækst, lokale værdier og ledelse med mennesket i centrum.

SPAR-købmand Michael Sangill har nu fået statuette og papir på, at hans butikker er noget helt særligt.
Han blev nemlig hyldet som vinder ved Danish Retail Award, kåret af Dansk Erhverv og ZBC.
”Jeg er virkelig utroligt stolt over den her pris. Det er en kæmpe anerkendelse af vores daglige arbejde, og det foreløbige højdepunkt på en rejse, hvor vi snart har været selvstændige i 10 år,” siger Michael Sangill om sit samarbejde med vennen og kompagnonen Thomas Dalsgaard Pedersen.
Der er nok at tage fat på, når man skal pege på grundene til, at den xx-årige købmand står med den store hæder i år.
Michael Sangill og makkeren står bag tre butikker i Vestjylland, som har vækstet år for år og samlet omsætter for et trecifret millionbeløb årligt. De investerer i at udvikle deres butikker, så de er topmoderne, de investerer i grøn energi og ikke mindst så investerer de i lokalmiljøet og i medarbejderne. De er kendt for at skabe et inkluderende og udviklende arbejdsmiljø, hvor alle omtrent 70 medarbejdere får mulighed for at vokse i butikkerne, som ligger i Hvide Sande og Bjerregaard i Vestjylland.
I nomineringen af Michael Sangill er der en hel indkøbsvogn fuld af gode argumenter for, at hans butikker er blevet til noget særligt. Men på spørgsmålet om, hvilke af de mange årsager, han er mest stolt af, har han et par bud.
”Først og fremmest er jeg bare lokal. Det er det lokale, der er vigtigt for mig, og jeg er stolt af, at mens vi vokser og investerer i udvikling, så giver vi penge tilbage til lokalområdet, for vi bruger lokale håndværkere og køber ind lokalt. Vi har også mange lokale varer i butikkerne, så vi kan hjælpe lokale producenter frem,” siger Michael Sangill, der også kastede lidt penge ind i et sponsorat af krimiserien ”Hvide Sande” for et par år siden. Også det gjorde han fordi det lokale er hans vigtigste prioritet.
”Jeg er også stolt af, at vi er vækstet så meget som vi er på en sund og bæredygtig måde, hvor alle kan følge med, og hvor vi har formået af se fremad i god tid hele tiden.”
Michael Sangill er også stolt af de mange medarbejdere i de tre butikker. Han roser dem blandt andet for at være omstillingsparate.
”Vi kom ind som to unge købmænd med masser af ideer, så det har også været en rejse for medarbejderne. De har været med på vores skæve ideer. Det samme er kæden. Jeg mener, at SPAR er Danmarks bedste kæde, fordi der er så meget frihed under ansvar. Som købmand har du plads til at tænke selv. Det hele er ikke så stramt og topstyret. Der er plads til skæve tanker og idéer,” siger han.
Et eksempel på det er også butikkernes AI-baserede vinassistent, hvor kunderne via QR-koder i butikken får personlige anbefalinger og præcis hyldeplacering. Det fungerer godt i et turistområde som Hvide Sande, hvor kunder på den måde kan få rådgivning i ydertimerne, hvor der måske ikke er en faguddannet vinekspert på arbejde.
Danish Retail Awards er i år blevet uddelt for 15. gang. Prisen uddeles af Dansk Erhverv og ZBC. Vinderne skal blandt andet på en studietur til New York City i foråret 2026.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkBilleder


Om Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
MENY vinder Medarbejderprisen ved årets FMCG Fast Forward Awards 20257.11.2025 09:46:07 CET | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden blev i dag hædret ved Retail Institutes prestigefyldte konference og awardshow på Arken Museum i Ishøj.
SPAR i Vindinge inviterer til demokratiaften med politikerne31.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Roskilde Kommunes politikere lægger vejen forbi SPAR Vindinge til demokratiaften den 8. november. Alle borgere er velkomne til at møde politikerne og drøfte de emner, der betyder mest i hverdagen.
Snart klar til åbning: Skærbæk får sin SPAR om få dage30.10.2025 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 13. november slår SPAR Skærbæk dørene op til en helt ny butik midt i byen – med lokale kræfter i front og fokus på nærvær, kvalitet og fællesskab.
SPAR i Vissenbjerg inviterer til demokratiaften med politikerne30.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Assens Kommunes politikere lægger vejen forbi SPAR Vissenbjerg til demokratiaften den 5. november. Alle borgere er velkomne til at møde politikerne og drøfte de emner, der betyder mest i hverdagen.
Prestigefyldt kåring: Den danske Spiseguide hylder AOC som Årets Restaurant29.10.2025 14:45:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske Spiseguide har kåret AOC som Årets Restaurant ved en gallamiddag på Kokkedal Slot, hvor også Peter Trauboth fra Restaurant Levi blev hædret for sin rolle som restaurantchef.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum