Arbejdet med at forny sporene ved Hellerup Station forlænges
Siden foråret har Banedanmark arbejdet med at forny sporene mellem Svanemøllen og Hillerød. Arbejdet er færdigt på en stor del af strækningen, men på Hellerup Station trækker arbejdet ud.

Over de seneste måneder er der blevet udskiftet slidte skinner, sporskifter, ballast og sveller flere steder på S-banen mellem Svanemøllen og Hillerød, ligesom Banedanmark har benyttet lejligheden til at renovere fire broer på strækningen.
Arbejdet skulle oprindeligt være afsluttet i løbet af oktober, men bliver nu forlænget frem til december. Projektchef Malene Friis Aagaard siger:
”Vi er nået rigtigt langt med at forny sporene på S-banen mellem Svanemøllen og Hillerød i løbet af de seneste måneder. Nu udestår den sidste del af arbejdet, der er koncentreret omkring Hellerup Station, hvor der skal etableres et nyt sporskifte og arbejdes på kørestrømsanlægget på stationen. I forbindelse med disse to arbejder har der været udfordringer med at få leveret vigtige komponenter, hvilket gør det nødvendigt at forlænge arbejdet med nogle måneder.”
Ændringer i togtrafikken
Den forlængede arbejdsperiode betyder, at togtrafikken på S-banen gennem Hellerup Station bliver påvirket frem til slutningen af november.
Projektchef Malene Friis Aagaard siger:
”Hellerup Station er et travlt knudepunkt på S-banen og derfor har vi planlagt den forlængede arbejdsperiode på stationen med størst mulig hensyntagen til både passagererne på S-banen og naboerne til banen.”
Arbejdet vil i perioden til og med den 23. november betyde ændringer for S-togspassagerer. DSB og Banedanmark opfordrer derfor passagerne til at planlægge rejsen på Rejseplanen og holde sig opdateret på DSB’s hjemmeside.
Kontakter
Banedanmark Presse
Tlf:+45 82 34 13 13presse@bane.dkOm Banedanmark
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Skinnefræseren rykker ud for at fjerne revner i skinnerne21.10.2025 09:31:43 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser er i Danmark i efteråret med den vigtige opgave at fræse de små revner i skinnerne væk. De sidste fire etaper foregår i Sydjylland og på Vestfyn.
Byggeriet på Aarhus H: Så langt er vi nået på et halvt år10.10.2025 10:41:16 CEST | Pressemeddelelse
Hovedbanegården i Aarhus gennemgår i øjeblikket en stor forvandling med nye, længere perroner, nyt digitalt signalsystem og elektrificering.
Skinnefræseren rykker ud for at fjerne revner i skinnerne8.10.2025 09:46:36 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser er i Danmark i efteråret med den vigtige opgave at fræse de små revner i skinnerne væk. Nu er turen kommet til Vendsyssel – med en enkelt afstikker syd for Limfjorden.
Nedtagning af cykelparkering på Bruuns Bro i Aarhus udskydes6.10.2025 13:09:09 CEST | Pressemeddelelse
Trædækket på Bruuns Bro i Aarhus, som benyttes som parkeringsområde for cykler, bliver stående i den nærmeste fremtid. Banedanmark har udskudt nedtagningen på grund af tekniske udfordringer.
Skinnefræseren rykker ud for at fjerne revner i skinnerne3.10.2025 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 155 tons tunge skinnefræser er i Danmark i efteråret med den vigtige opgave at fræse de små revner i skinnerne væk. Nu er turen kommet til den jyske hovedstrækning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum