Arbejdet med at forny sporene ved Hellerup Station forlænges
7.10.2025 09:56:57 CEST | Banedanmark | Pressemeddelelse
Siden foråret har Banedanmark arbejdet med at forny sporene mellem Svanemøllen og Hillerød. Arbejdet er færdigt på en stor del af strækningen, men på Hellerup Station trækker arbejdet ud.

Over de seneste måneder er der blevet udskiftet slidte skinner, sporskifter, ballast og sveller flere steder på S-banen mellem Svanemøllen og Hillerød, ligesom Banedanmark har benyttet lejligheden til at renovere fire broer på strækningen.
Arbejdet skulle oprindeligt være afsluttet i løbet af oktober, men bliver nu forlænget frem til december. Projektchef Malene Friis Aagaard siger:
”Vi er nået rigtigt langt med at forny sporene på S-banen mellem Svanemøllen og Hillerød i løbet af de seneste måneder. Nu udestår den sidste del af arbejdet, der er koncentreret omkring Hellerup Station, hvor der skal etableres et nyt sporskifte og arbejdes på kørestrømsanlægget på stationen. I forbindelse med disse to arbejder har der været udfordringer med at få leveret vigtige komponenter, hvilket gør det nødvendigt at forlænge arbejdet med nogle måneder.”
Ændringer i togtrafikken
Den forlængede arbejdsperiode betyder, at togtrafikken på S-banen gennem Hellerup Station bliver påvirket frem til slutningen af november.
Projektchef Malene Friis Aagaard siger:
”Hellerup Station er et travlt knudepunkt på S-banen og derfor har vi planlagt den forlængede arbejdsperiode på stationen med størst mulig hensyntagen til både passagererne på S-banen og naboerne til banen.”
Arbejdet vil i perioden til og med den 23. november betyde ændringer for S-togspassagerer. DSB og Banedanmark opfordrer derfor passagerne til at planlægge rejsen på Rejseplanen og holde sig opdateret på DSB’s hjemmeside.
Kontakter
Banedanmark Presse
Tlf:+45 82 34 13 13presse@bane.dkOm Banedanmark
Banedanmark er en styrelse under Transportministeriet med mere end 2.500 medarbejdere, som forvalter den danske jernbane. Vi bygger en helt ny attraktiv, grøn jernbane til nye, moderne eltog, mens vi kører på den gamle. Det gør vi ved at vedligeholde og opgradere eksisterende strækninger samtidigt med, at vi bygger en helt ny togkorridor til Europa og udruller nye signaler og elektrificerer. Dermed skaber vi forudsætningen for, at hundredtusindvis af danskere hver dag kan tage toget, og at mange tusind tons gods kan transporteres på jernbanen.
Følg pressemeddelelser fra Banedanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Banedanmark
Knogle fra forhistorisk okse fundet under banebyggeri25.2.2026 12:28:23 CET | Pressemeddelelse
Når vi bygger Aarhus’ nye jernbane, graver vi samtidig i fortiden. Det blev tydeligt for nogle uger siden, da en meget velbevaret knogle pludselig dukkede op i udgravningen ved Broen L nær Aarhus Å.
Overkørsler får overvågningskameraer23.2.2026 09:20:24 CET | Pressemeddelelse
Seks overkørsler uden bomanlæg på strækningen Tinglev-Sønderborg får midlertidig videoovervågning. Det giver overblik over, hvor mange der krydser jernbanen ulovligt, ligesom optagelserne vil kunne gives videre til politiet.
Nu ruller batteritog ud på det statslige jernbanenet9.2.2026 09:44:15 CET | Pressemeddelelse
Den første strækning på det statslige jernbanenet bliver nu betjent af batteritog. Banedanmark har nemlig fået godkendt og klarmeldt to nye ladeanlæg til batteritog.
Nu kører togtrafikken igen i Aarhus28.1.2026 12:46:10 CET | Pressemeddelelse
Efter 11 dage med togbusser og arbejde i døgndrift kører togene igen til og fra Aarhus. Mod nord vil der fortsat være spærret frem til den 19. april.
Banedanmark fornyer kørestrømsanlæg på travl S-togsstrækning23.1.2026 08:23:50 CET | Pressemeddelelse
I løbet af 2026 udskifter Banedanmark master og køreledninger mellem Nordhavn og Svanemøllen Station. Arbejdet er en del af fremtidssikringen af S-banen, så den også fremover kan være blandt verdens mest punktlige bybaner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum