Stormende og våd weekend i vente: GF Forsikring giver gode råd til at forebygge skader
3.10.2025 12:52:13 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse
EFTERÅRSSTORM: Sæsonens første efterårsstorm er på vej. DMI varsler nemlig stormende kuling med vindstød af stormstyrke i store dele af landet hen over weekenden. Forebyggelse er vejen frem, lyder det fra GF Forsikring, der følger situationen nøje.

- Så gik den ikke længere. Efter en lang sensommer, hvor vi har været forskånet for de store vejrskader, ser vi nu ind i en weekend, hvor DMI varsler både kraftig regn og stormende kuling i det meste af landet. Vejrguderne har for alvor taget hul på efteråret, og vi er som altid klar til at hjælpe de medlemmer, der er så uheldige at få en skade.
Sådan siger Martin Rundager, som er direktør for Skadehjælp hos GF Forsikring. Og han fortæller videre, at medlemmerne kan gøre meget for at forebygge skader.
- Generelt er vores medlemmer rigtig gode til at forebygge skader. Det er også en af grundene til, at omfanget af de enkelte vejrrelaterede skader hen over sommeren ikke har været så voldsomt – selvom vejret af og til har vist tænder. Når DMI varsler voldsomt vejr som i dette tilfælde regn og blæst, er der nogle enkle råd, man kan følge for at begrænse risikoen for skader. Det handler fx om at tjekke, at tagrender er rensede, og nedløbsrør ikke er stoppede. Derudover opfordrer vi til at lukke døre og kældervinduer og evt. lukke udluftningskanaler til kældre og krybekældre med krydsfinerplader. Og endelig er det en god idé at gå en tur i haven og fjerne løse genstande som fx haveredskaber, trampoliner, parasoller og blomsterkrukker. Så kan vi alle gå weekenden i møde med lidt mere ro i maven, siger Martin Rundager.
I det medlemsejede GF Forsikring gælder det solidariske princip om overskudsdeling, som betyder, at alle GF-medlemmer får del i et evt. overskud, når regnskabet gøres op sidst på året – uanset om man i årets løb har haft en skade eller ej. Det vil sige: Jo færre skader og omkostninger i årets løb, jo mere overskud er der til alle. Så når GF Forsikring løbende giver medlemmerne gode råd om, hvordan de bedst forebygger skader, er det hjælp til selvhjælp - både menneskeligt, samfundsmæssigt og økonomisk for den enkelte.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Presse- og kommunikationskonsulent
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Danskerne planlægger sommerferien allerede nu – men mange begår forsikringsfejl27.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er rift om flysæderne til danskernes foretrukne sommerdestinationer, men når danskerne checker ind i lufthavnen, er det ofte med for mange eller forkerte rejseforsikringer. Det kan koste dyrt, lyder det fra GF Forsikring.
Tøvejr i sigte: Smeltevandet kan give problemer, advarer GF Forsikring12.1.2026 11:39:25 CET | Pressemeddelelse
GF Forsikring giver gode råd til hus- og bilejere, når sne afløses af vand.
Fra piccoline til erhvervspioner: Lene Panch markerer 40 år i GF Forsikring2.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
MUNKEBO: Lene Panch ser tilbage på 40 års tro tjeneste i GF Forsikring, hvor kolleger, arbejdskulturen og fællesskabet har været drivkraften gennem hele karrieren. Og, nå ja, så var hun blandt de første medarbejdere i GF’s erhvervssatsning.
Gør hjemmet klar til julen: Flere danskere oplever indbrud i årets sidste måneder18.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Juletiden er højsæson for ubudne gæster i hjemmet, og i Danmark er antallet af anmeldte indbrud i årets sidste måneder steget med 1,6 procent fra 2023 til 2024. Ifølge GF Forsikring skal der dog ganske lidt til for at gøre dit hjem utiltalende for tyve, mens du er bortrejst i juledagene.
GF Nordvest i Holstebro har vokseværk15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
HOLSTEBRO: GF Forsikrings lokale kontor i Holstebro er vokset ud af de nuværende rammer på Viborgvej 41A og flytter derfor til større og mere tidssvarende lokaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum