Stor donation fra Otto Mønsteds Fond baner vej for nyt studenter-iværksætterhus på Syddansk Universitet
SDU står over for en bemærkelsesværdig styrkelse af indsatsen for entreprenørskab og innovation blandt de studerende. Otto Mønsteds Fond har besluttet at støtte universitetet med en generøs donation på 50 mio. kroner – en af de største enkeltdonationer fra fonden til dato – til etableringen af et nyt, kreativt innovationshus på campus i Odense.

Det nye hus skal være et levende miljø for studerende og nyuddannede kandidater med en god idé og et ønske om at gøre den til virkelighed. Med fokus på iværksætteri, startups og brobygning mellem studerende, forskere, investorer og erhvervsliv bliver huset en dynamisk platform, hvor idéer kan vokse til bæredygtige virksomheder.
Rektor Jens Ringsmose glæder sig over den usædvanligt store støtte og fremhæver donationens betydning:
– Vi er utroligt stolte over den tillid, Otto Mønsteds Fond viser os med denne donation. Det kommende hus bliver en katalysator for innovation og iværksætteri på SDU. Det bliver et sted, hvor studerende og nyuddannede kan afprøve deres idéer, møde investorer og samarbejdspartnere og skabe løsninger, der kan gøre en reel forskel i samfundet. Visionen er at skabe et inspirerende mødested, hvor kreativitet, forskning og erhvervsliv smelter sammen, siger Jens Ringsmose.
Brobygning mellem studerende og erhvervsliv
Huset vil rumme både eventfaciliteter, værkstedsområder og fleksible mødesteder for studerende, startups og virksomheder. Det skal styrke koblingen mellem universitetets uddannelser og arbejdsmarkedet og skabe nye muligheder for innovationssamarbejder.
Formand for Otto Mønsteds Fond, Nis Alstrup, udtaler:
– Vi er stolte over at støtte SDU i denne ambitiøse satsning. Vi håber, at huset vil inspirere flere unge til at omsætte deres idéer til virkelighed og bidrage til innovation og vækst i Danmark. Vi fik en forsmag på talentmassen igen i 2024 ved fondens uddeling af Den Lyse Idé Prisen, hvor juryen også præmierede et team af SDU-studerende med en runner up-pris. Det nye hus rummer stort potentiale for, at endnu flere studerende kan realisere deres mål og skabe reel værdi i praksis – og det glæder vi os over, siger Nis Alstrup.
For SDU er det en strategisk prioritet at styrke samspillet med samfund og erhvervsliv. Med dette initiativ tager universitetet et vigtigt skridt i arbejdet med at fremme iværksætteri, skabe nye arbejdspladser og udvikle løsninger, der understøtter en bæredygtig fremtid.
Fakta:
SDU forventer, at udgifterne til opførelsen af den nye bygning vil beløbe sig til over 120 mio. kroner. Ud over de 50 mio. kroner i støtte fra Otto Mønsteds Fond finansierer SDU selv de resterende udgifter til byggeri, tillægsarbejder samt inventar og udstyr.
Bygningen vil blive etableret i et område med stærke tekniske og merkantile forsknings- og uddannelsesmiljøer på SDU, og den vil blive koblet til universitetets øvrige campusbygninger via gangarealer.
Fakta om Otto Mønsteds Fond
Fondens hovedformål er at bidrage til udviklingen af dansk handel og industri med særligt fokus på initiativer, der fremmer dygtiggørelse og entreprenørskab inden for merkantile og naturvidenskabelige uddannelsesretninger samt andre initiativer, der vurderes at understøtte Danmarks handels- og erhvervsliv. Fonden uddelte i 2024 i alt 36 mio. kroner til bl.a. forskningsophold, gæsteprofessorater og studiemeriterende udlandsophold. For 7. år i træk uddeler fonden Den Lyse Idé Prisen den 5. november i København og over 500.000 kroner til prisvindere fra landets universiteter.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Tre pressemeddelelser trukket tilbage fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet30.9.2025 18:49:11 CEST | Pressemeddelelse
Pressemeddelelserne blev oprindeligt publiceret som led i universitetets forskningsformidling. Vi beder medier, der har bragt historierne, om at tage dem af, hvis I aktuelt stadig har dem liggende på jeres hjemmesider.
Havet og ferske vande er under pres som aldrig før19.9.2025 08:45:50 CEST | Pressemeddelelse
Derfor danner Nyborg rammen om international havmiljøkonference under Danmarks EU-formandskab
Unge, der mistrives, har forhøjet risiko for flere alvorlige problemer i de efterfølgende år17.9.2025 09:20:05 CEST | Pressemeddelelse
Et stort dansk studie af næsten 68.000 unge viser, at mistrivsel i gymnasie- og erhvervsskolealderen hænger tæt sammen med markant forhøjet risiko for efterfølgende psykisk sygdom, selvskade, misbrug af alkohol og stoffer, vold og selvmordsforsøg.
Ny forskning: Sandbund kan være overset kilde til drivhusgas16.9.2025 16:23:29 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie afslører, at der kan dannes metan i de øverste dele af sandbund, og det overrasker forskere. Særlige mikroorganismer er på spil, og det sker formodentligt langs kyster over hele verden.
Gabriele Berg-Beckhoff udnævnt til professor i epidemiologi og anvendt statistik ved SDU12.9.2025 11:44:19 CEST | Pressemeddelelse
Professoratet skal styrke forskningen i folkesundhed med fokus på brug af tal og data – og på at inddrage patienters egne erfaringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum