Salling Group styrker sit digitale beredskab og åbner for bedre offlinebetalingsløsninger i Bilka, føtex og Netto
3.10.2025 08:15:00 CEST | Salling Group | Pressemeddelelse
Et nyt, udvidet samarbejde med Nets sikrer, at kunder i Salling Groups butikker fremover vil kunne betale med stort set alle betalingsformer under en eventuel krisesituation.

Kunder i Bilka, føtex og Netto skal nu ikke frygte for, om deres betaling kan gå igennem, såfremt en butik er ramt af et lokalt, regionalt eller landsdækkende nedbrud. I et udvidet samarbejde med Nets åbner for, at Salling Group som den første danske dagligvarekoncern i Danmark kan tage imod stort set alle betalingskort offline – både i fysisk form og på telefonen, hvis en situation uden netforbindelse skulle opstå enten i egne systemer eller hos en ekstern leverandør. Det omfatter bl.a. Dankort, Mastercard og Visakort.
I dag sker op imod 90% af alle betalinger via. betalingskort, hvor godt halvdelen sker med det fysiske kort – den anden via eksempelvis Apple Pay og Google Pay. Med den hidtidige model har det kun været muligt for kunder med et fysisk Dankort at betale offline.
- Kundernes betalingsvaner ændrer sig med stor hastighed, hvor stadig flere og flere tilvælger og prioriterer at bruge betalingskortet via telefonen. Derfor er jeg glad for, at vi i endnu højere grad kan tilbyde flest mulige kunder en betalingsløsning under en eventuel krisesituation, hvor de gængse betalingsmetoder er sat ud af drift. Det vil ske, uden kunderne egentlig vil bemærke det, således vi kan oprette et stadig højt serviceniveau, siger IT-direktør i Salling Group, Alan Jensen.
Den udvidede løsning kommer ikke kun danske kunder til gode, men også turister med udenlandsk udstedte betalingskort.
- Vores eksisterende offline betalingsløsninger har givet både vores kunder og Danmark en høj grad af betalingssikkerhed. De ændrede betalingsvaner har dog skabt et øget behov for et udvidet betalingsberedskab, der også omfatter kortbetalinger via ApplePay, GooglePay og udenlandske kort. Derfor er det et vigtigt skridt, at Salling Group nu har implementeret udskudt autorisation i samtlige butikker. Det sikrer, at de fremover vil kunne modtage stort set alle former for betalinger – også under nedbrud og i krisesituationer, fortæller Allan Bonke, landechef hos Nets.
Udrulningen af de udvidede betalingsløsninger er netop udrullet til alle Salling Groups danske butikker, som i forvejen har et beredskab relateret til de fysiske og betjente kasser, såfremt de skulle være ude af drift. Her kan systemet skiftes til små håndholdte computere, som medarbejderne kan betjene.
Pt. pågår et større arbejde i Salling Group med etableringen af i alt 50 beredskabsbutikker, som skal kunne holde åbent i minimum to dage – selv uden strøm eller forbindelse til omverdenen. Butikkerne vil blive fordelt over hele landet, således op imod 80% af befolkningen har max 50 kilometer til en beredskabsbutik, som fortsat kan holde åbent trods en regional eller landsdækkende krisesituation.
Salling Group har 753 butikker i Danmark.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comOm Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Rimi og Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 70.000 dedikerede kolleger i Danmark, Tyskland, Polen, Letland, Estland og Litauen servicerer hver uge millioner af kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 2,3 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Group køber Proshop og øger online-ambitionerne5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salling Group køber Proshop, en af Skandinaviens førende onlineplatforme, og styrker sin position indenfor elektronik, gaming, husholdningsprodukter og andre forbrugervarer.
Salling åbner stormagasin i fire etager i Rødovre Centrum1.10.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. oktober slår Salling dørene op til sit nye stormagasin i Rødovre Centrum. Med fire gennemrenoverede etager, som spreder sig over hele 8.000 m², bliver der god plads til det, der kendetegner det klassiske stormagasin: masser af mode til både kvinder og mænd, sko, beauty og bolig – og ikke mindst en fantastisk god service, når Salling rykker ind i de lokaler, som Magasin forlod sidste år.
Topdesigner bag nye føtex-, Netto- og Bilka-uniformer24.9.2026 08:08:37 CEST | Pressemeddelelse
Soeren Le Schmidt indgår designsamarbejde med Salling Group. Den kendte modedesigner skal udvikle nyt arbejdstøj til medarbejderne i Salling Groups mere end 700 danske butikker og varehuse.
Salling Group blandt Europas største virksomheder17.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fortune placerer Salling Group som nummer 344 på listen over Europas 500 største virksomheder.
Salling Group markerer milepæl: Solcelleanlæg nummer 500 går i luften15.9.2026 13:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 16. september indvier Salling Group sin nye solcellepark ved hovedkvarteret i Årslev uden for Aarhus. Parken kan levere strøm svarende til det årlige elforbrug i fem Bilka-varehuse og er en vigtig del af virksomhedens energiplan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum