6,6 kilometer seks-sporet motorvej nord for Vejle åbner i oktober
2.10.2025 17:49:51 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart glæde sig til en kortere strækning med vejarbejde. Vejdirektoratet og dets entreprenør kan nemlig åbne tre spor i hver retning på den sydligste del af udbygningen af E45 fra Vejle og nordpå allerede i midten af oktober

Vejdirektoratet og dets entreprenører har i snart to år været i fuld gang med at udbygge E45 Østjyske Motorvej fra Vejle til Skanderborg. Et udbygningsarbejde, som ifølge anlægsloven skal være færdigt ved udgangen af 2026 med opfølgende slidlagsarbejde i 2027. Men allerede i midten af oktober kan trafikanter se frem til at køre på tre spor i hver retning på de sydligste 6,6 kilometer, som starter umiddelbart syd for Hornstrup <59> og frem til syd for <58> Hedensted.
Det er noget, der glæder Transportminister Thomas Danielsen.
"Tak til Vejdirektoratet for god styring af projektet og til de dygtige underentreprenører for effektivt og godt arbejde. Det er glædeligt, at vi er før tidsplanen takket være godt vejr og samarbejder mellem alle parter,” siger han.
Også projektchef i Vejdirektoratet, John Kjærsgaard er tilfreds med åbningen.
”Jeg har set frem til, at vi kan give trafikanterne bedre forhold på E45. For selvom vi er lykkedes med at opretholde to spor i hver retning, mens vi har udbygget motorvejen, så har vi helt sikkert generet trafikanterne meget. Så det er en stor dag, at vi kan åbne tre spor på den sydligste entreprise her i oktober,” siger John Kjærsgaard.
De 6,6 kilometer udgør knap en femtedel af den samlede anlægsstrækning med vejarbejder på 38 kilometer fra Vejle til Skanderborg. Det er første etape af udbygningen på strækningen fra Vejle til Skanderborg, som åbner med seks spor.
Mere end 25% åbner i oktober
Tidligere på måneden kunne Vejdirektoratet melde ud, at den sydligste del af udbygningen af motorvejen ved Aarhus også åbner med tre spor i hver retning i efteråret. Noget af denne strækning er allerede åbnet, mens den sidste del bliver klar til åbning inden efterårsferien.
Samlet vil mere end 16 kilometer, svarende til godt 25 % af de samlede anlægsstrækninger fra Vejle til Aarhus N, åbne i oktober. Dermed giver de to strækninger, som kan åbne i oktober markant forbedrede vilkår for trafikanterne på motorvejen gennem Østjylland.
De seks spor fra Vejle til syd for Hedensted åbner med 110 km/t. Den normale hastighed på strækningen er 130 km/t, mens den under vejarbejdet har været 80 km/t.
Slidlaget bliver efter den opdaterede plan etableret i foråret 2026. Når slidlaget er lagt vil hastighedsgrænsen igen blive hævet til 130 km/t, som før vejarbejdet begyndte.
Tilslutningsanlæg <59> Hornstrup klar i år
Mens selve motorvejsudbygningen på den sydlige strækning altså er klar i fuld bredde inden længe, så er tilslutningsanlægget ved Hornstrup <59> endnu ikke helt færdigombygget.
"Det er relativt store ændringer, som vi og vores entreprenør skal lave ved tilslutningsanlægget ved Hornstrup og på Juelsmindevej. Vi er klar over, at trafikanterne gennem noget tid har skullet affinde sig med vanskelige køreforhold i området, men der er forbedringer på vej, og vi forventer at være helt færdige med ombygningerne senest til december,” forklarer projektchef John Kjærsgaard.
Den resterende del af projektet med at udbygge E45 Østjyske Motorvej til seks spor fra Vejle til Skanderborg forløber som planlagt, og derfor er det fortsat forventningen, at man kan åbne seks spor på hele strækningen inden udgangen af 2026, og derefter lægge slidlaget på de resterende strækninger i 2027.
Læs mere om udvidelsen af E45 og hold dig opdateret på de trafikale gener, mens der bygges på trafikinfo.dk
Kontakter
John KjærsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 24 65jkj@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Petersmindevej spærres kortvarigt under motorvejen ved Kolding (opdateret)28.4.2026 15:05:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra tirsdag aften den 5. maj til torsdag aften den 7. maj spærres den tunnel, der fører Petersmindevej under E45/E20 Sønderjyske Motorvej i Kolding. Det er forsat muligt for cyklister og gående at krydse under motorvejen.
Ny asfalt på E45 ved Randers28.4.2026 13:07:37 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 7. maj går Vejdirektoratet i gang med at udskifte asfalten på E45 ved Randers nord for Gudenå Broen. Arbejdet varer cirka seks uger og udføres i nattetimerne. I dagtimerne vil vejen være åben for normal trafik, men med nedsat hastighed.
Vardevej ved Kibæk får nyt asfalt28.4.2026 11:10:52 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter asfalten på 1,5 km af Vardevej ved Kibæk fra den 4. maj og omkring to uger frem.
Sidste etape: Cykelsti på motorvejsbro ved Skovdiget får ny belægning28.4.2026 10:55:00 CEST | Pressemeddelelse
I begyndelsen af maj og cirka to måneder frem udfører Vejdirektoratet vedligeholdelsesarbejde på den dobbeltrettede cykel- og gangsti på motorvejsbroen ved Skovdiget i Bagsværd.
Holbækmotorvejen spærres i weekenden ved Roskilde (opdateret)24.4.2026 15:22:09 CEST | Pressemeddelelse
Fra fredag 24. april til mandag 11. maj udskifter Vejdirektoratet asfalten på Holbækmotorvejen mellem Fløng og Roskilde. Arbejdet sker i begge køreretninger og bliver hovedsageligt udført i aften- og nattetimerne. I weekenden 25.-26. april vil motorvejen dog også være spærret i dagtimerne, hvilket kan give betydelige trafikale udfordringer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum