Vedligehold på Storebæltsbroen i næste uge
3.10.2025 10:17:51 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse
Næste uge udføres der vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt om aftenen og tidligt om morgenen for at omlægge trafikken.

Hver dag krydser knap 37.000 køretøjer Storebæltsbroen, heraf langt størstedelen i dagtimerne. Derfor foregår arbejderne uden for disse timer for at genere trafikken mindst muligt og sikre, det altid er hurtigt og effektivt at krydse broen.
Både trafikken og vejret slider på broen, så det er vigtigt at vedligeholde den løbende for at sikre, den holder sig i topform. I den kommende uge er der tale om reparation af såkaldte ekspansionsfuger.
”Broen udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde. Ekspansionsfugerne er vitale for broens konstruktion, da de tillader denne bevægelse ved temperaturændringer. Efter mange års slid er det nu tid til, at flere af dem skal repareres, så vi sikrer broens levetid mange år endnu”, siger Kim Agersø Nielsen, der er teknisk chef i Sund & Bælt.

Sådan påvirkes trafikken
- Mandag den 6. oktober og tirsdag den 7. oktober vil der være dobbeltrettet trafik på hele Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt.
- Onsdag den 8. oktober og torsdag den 9. oktober vil der være dobbeltrettet trafik på Østbroen i aften- og nattetimerne mellem klokken 19:00 og 05:45. I denne periode er der hastighedsbegrænsning på 80 km/t. og overhaling forbudt.
For at omlægge trafikken til dobbeltrettet trafik lukkes hele broen kortvarigt om aftenen og om morgenen i 45 minutter. Det sker fra 19:00-19:45 og fra 05:00-05:45. Der vil opstå ventetid i forbindelse med lukningen, så det anbefales at krydse broen uden for disse tidsrum.
De præcise tider for kortvarig lukning af broen
- Mandag den 6. oktober fra 19:00 - 19:45
- Tirsdag den 7. oktober fra 05:00 - 05:45 og 19:00 - 19:45
- Onsdag den 8. oktober fra 05:00 - 05:45 og 19:00 - 19:45
- Torsdag den 9. oktober fra 05.00 – 05.45 og 19:00 - 19:45
- Fredag den 10. oktober fra 05.00 – 05. 45.
Vil du holdes opdateret om forholdene på broen, kan du tilmelde dig Storebælts 48-timers SMS-tjeneste ved at sende en SMS med teksten ”BRO INFO” til 1245.
Find flere informationer om trafikale ændringer på Storebælt.dk.
Nøgleord
Kontakter
Oskar Leo MatthiesenKommunikationskonsulent, Sund & Bælt
Tlf:+4521807214olma@sbf.dkBilleder
Om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

