Steffen Birk bliver ny sundhedsfaglig direktør på Filadelfia

Del

Filadelfia, Epilepsihospital og sociale tilbud får Steffen Birk som ny sundhedsfaglig direktør. Han kommer fra en stilling som cheflæge på Rigshospitalet

Portræt af Steffen Birk, ny sundhedsfaglig dirketør på Filadelfia, Epilepsihospital og sociale tilbud
Steffen Birk, ny sundhedsfaglig dirketør på Filadelfia, Epilepsihospital og sociale tilbud

Steffen Birk tager fat på sin nye hverdag på Filadelfia i Dianalund på Vestsjælland som sundhedsfaglig direktør den 1. november 2025. Det landsdækkende Epilepsihospital Filadelfia med sociale bo- og dagtilbud, skole og rådgivning samt center for genoptræning for erhvervet hjerneskade har godt 700 medarbejdere.

"Jeg er meget glad. Det bliver spændende at vende tilbage til Filadelfia i en ny rolle. Filadelfias helhedssyn har altid gjort et stort indtryk og været meget inspirerende for mig. Det handler ikke alene om det rent neurologiske aspekt, men også om at der tages hånd om de mange forskellige problemer, som patienter med epilepsi eller erhvervet hjerneskade kan have uanset om det sker i det sociale område eller hospitalsdelen ved samarbejde på tværs."

Helhedssyn i praksis

"Filadelfia udviser i praksis det helhedssyn, som det meste af sundhedsvæsenet mangler," siger Steffen Birk, som er uddannet læge i 1997 fra Københavns Universitet.

Han ser frem til at arbejde på et strategisk niveau, hvor patienten og borgeren mærker og ser en forskel. Derfor står dokumentation og forskning ham også nært.

"Jeg har altid stået for mig som et sted med ambitiøse og dygtige medarbejdere. Jeg har mange gange oplevet, hvor stor en forskel Filadelfia kan gøre for borgere og patienter, når personale med forskellig uddannelse og baggrund arbejder sammen med udgangspunkt i den enkeltes behov og ønsker", siger Steffen Birk.

Enig bestyrelse

Det er enig bestyrelse, som har ansat Steffen Birk.

"Vi glæder os til samarbejdet med Steffen Birk, som skal være med til at flytte Filadelfia videre frem som et stærkt tilbud til mennesker med epilepsi og erhvervet hjerneskade," siger bestyrelsesformand Leif Vestergaard Pedersen.

Stærk sundhedsfaglig profil

Også administrerende direktør Lisbeth Nielsen er glad for det kommende samarbejde i direktionen.

"Jeg ser frem til et godt makkerskab med Steffen, som er en virkelig stærk sundhedsfaglig profil med solid ledererfaring. Vores første opgaver bliver at sætte strategisk retning og få placeret Filadelfia solidt i den nye struktur i sundhedsvæsenet," siger Lisbeth Nielsen.

Steffen Birk kender Filadelfia indefra. I perioden 2015-2017 var han ledende overlæge på Neurologisk Afdeling. Efter en periode på 8 år på Rigshospitalet er han nu tilbage.

Steffen Birk er 58 år og bosat i Hvidovre med sin familie. Der er tid til at stå køkkenet og lave alt fra fyldte chokolader til avanceret asiatisk mad. Han har også en passion for moderne kompositionsmusik og rejser – helst til Asien.

Steffen Birk afløser Mads Ravnborg, som har valgt at gå på pension.

Kontakter

Billeder

Portræt af ny sundhedsfaglig direktør på Filadelfia Steffen Birk, som kommer fra en stilling som cheflæge på Rigshospitalet
Ny sundhedsfaglig direktør på Filadelfia Steffen Birk kommer fra en stilling som cheflæge på Rigshospitalet
Download
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye