Nyt studie viser 30 procent højere risiko for hovedpine i forbindelse med nattevagter

Det kan presse og trykke, dunke og føles som at have et stramt bånd om hovedet.

Migræne eller hyppig hovedpine rammer tusindevis af danskere. Faktisk hver femte i arbejdsstyrken.

Et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at nattevagter øger risikoen for hovedpine. Her har forskerne set nærmere på data fra over 500 kvindelige regionsansatte på deres arbejdsdage henover to uger.  

Resultaterne viser, at hovedpine blev rapporteret på 28 procent af dagene med nattevagt mod 22 procent af dagene med dagvagt.

Det svarer til, at der i forbindelse med en nattevagt var cirka 30 procent højere forekomst af hovedpine. Forekomsten af hovedpine var højest, når kvinderne havde 2 nattevagter i træk og faldt herefter.

Døgnrytme spiller en rolle

Studiet er det første, som undersøger sammenhængen mellem natarbejde og hovedpine samtidig med, at der er taget højde for både søvn samt de fysiske og psykosociale krav på vagten. De psykosociale krav handlede om, hvor følelsesmæssigt krævende og travl vagten blev oplevet.

Forskerne kan derfor slå fast, at forekomsten af hovedpine på dag- og nattevagter ikke alene kan forklares ved, at der er forskel i søvnkvalitet, søvnlængde, eller hvor krævende vagten var.

Det fortæller Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag undersøgelsen.

• Resultaterne peger på, at det er natarbejdet i sig selv, der øger risikoen for hovedpine, og at løsningerne derfor potentielt skal findes gennem for eksempel ændringer i vagtplanen, siger seniorforskeren.

Forskerne bag undersøgelsen håber derfor, at den nye viden kan bidrage som grundlag for en dialog på arbejdspladsen.

- Dette studie peger ikke på en mirakelkur, men individuelle tilpasninger af vagtplanen kan måske være et sted at starte for medarbejdere, der døjer med hovedpine i forbindelse med natarbejde, siger seniorforsker Kirsten Nabe-Nielsen.

Forskere vil undersøge forebyggelse af hovedpine?

Forskerne bag undersøgelsen er i gang med at dykke mere ned i mulige forebyggende indsatser – i relation til de akutte og kroniske helbredseffekter og gener, som natarbejde kan være forbundet med - fx betydningen af indflydelse på egen arbejdstid i det aktuelle forskningsprojekt iwish.

• Mange kritiske samfundsopgaver er bundet op på, at der er døgnbemanding, så vores opgave er at forske i og pege på, hvordan skæve og skiftende arbejdstider, herunder natarbejde, bedst kan tilrettelægges, så det kan blive sundere og sikrere at gå på arbejde om natten.

Studiet er et af de første, der anvender data fra 1001 nat-kohorten, og det glæder professor Anne Helene Garde, der er leder af arbejdstidsforskningen på NFA, at se datamaterialet i brug:

• Over 1000 medarbejdere på hospitaler rundt i hele Danmark har bidraget til gøre dette muligt. Det er en stor tilfredsstillelse at se, hvordan forskningsbaseret viden om natarbejde kan komme ud og forhåbentlig gøre en forskel for de mennesker i Danmark, der har skæve og skiftende arbejdstider.