Sol og snorkling lokker danskerne: Spies udvider med nyt rejsemål i Egypten
Egypten er blandt vinterens mest populære rejsemål hos Spies, Danmarks største rejsearrangør. Kapaciteten er øget med næsten 1.000 pladser, og nu åbner et nyt rejsemål med luksushotel i Sahl Hasheesh.

Faraoernes land, Egypten, fortsætter med at tiltrække danskerne i stor stil. Allerede nu er næsten 40 procent af dette års vinterrejser solgt. Spies har derfor øget kapaciteten fra 5.498 til 6.331 pladser. Samtidig er der solgt 14 procent flere rejser end på samme tidspunkt sidste år, hvilket vidner om en markant stigende interesse.
Spies udvider desuden med et nyt rejsemål: Sahl Hasheesh ved Det Røde Hav. Her åbner hotellet Al Kasr Sahl Hasheesh, som tilbyder All Inclusive, spa, motionsrum og et stort poolområde. Hotellet ligger ved en bred, lavvandet strand med adgang til områdets kendte muligheder for snorkling og dykning.
“Efter en sommer, hvor Egypten vendte tilbage til programmet med stor succes, ser vi nu en endnu større interesse for vinteren. Vi har udvidet kapaciteten med næsten 1.000 pladser, og alligevel er mange af vinterrejserne allerede solgt. Med åbningen af Al Kasr Sahl Hasheesh får danskerne adgang til et helt nyt område ved Det Røde Hav, og vi forventer, at det bliver et af vinterens helt store trækplastre,” siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef i Spies.
Derfor vælger danskerne Egypten til vinter
- Orientalsk æstetik og rummelige resorts direkte ved stranden
- Snorkling og dykning i særklasse i Det Røde Hav
- Korte flyvetider på omkring fem timer
- Udflugter til fx Luxor, pyramiderne eller jeepsafari i ørkenen
- Solsikkert klima og priser under andre populære vinterrejsemål
Sahl Hasheesh er et nyere ferieområde, der kendetegnes ved sin elegante marina, lange strandpromenade og charmerende Old Town med caféer og butikker. Byen ligger syd for Hurghada og lige nord for Makadi Bay – to yderst populære Spies-rejsemål. Udover de lokale oplevelser er der nem adgang til shopping og underholdning i netop Hurghada samt historiske udflugter til Luxor og pyramiderne.
Denne vinter kan nordjyderne også nyde godt af Egyptens sol og snorkling. Spies tilføjer for første gang afgange fra Aalborg Lufthavn, og 880 pladser er afsat til gæster fra landsdelen gennem vintersæsonen. Dermed er det ikke længere kun fra København og Billund, at man kan rejse direkte til Det Røde Hav.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkSpies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Direkte Spies-rute fra Aalborg til Kap Verde for første gang nogensinde7.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag sætter Spies én eksklusiv afgang fra Aalborg Lufthavn til salg. Den 14. april afgår rejsearrangørens største fly, Airbus 330, til Kap Verde, og nordjyderne kan dermed nyde en uge med kilometerlange sandstrande, tropisk klima og no stress ud for Vestafrikas kyst.
Spies sætter historisk rekord: Ingen tomme sæder i oktober3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
100% belægning. Det er virkeligheden for Danmarks største rejsebureau, Spies, der har sat ny rekord med fyldte charterfly gennem hele måneden. Resultatet afspejler en stærk rejselyst blandt danskerne – også i ydersæsonen, hvor temperaturerne er behagelige, og hvor aktive ferier er oplagte.
Efter ferien strømmer feriebillederne ind – og får danskerne til at drømme om den næste rejse22.10.2025 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Solnedgangsbilleder, strand-selfies og videoer ved poolen – ferieminderne fylder i kamerarullen. Og når ferien er forbi, er det ikke kun vores egne billeder, der vækker noget i os. Mange af os nyder også at se andres feriebilleder, og det vækker rejselysten til live.
Danskerne er høflige feriegæster – og jyderne går forrest, når vi møder hinanden13.10.2025 09:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterårsferien er skudt i gang, og mange danskere har sat kurs mod sydens sol. En ny undersøgelse fra Danmarks største rejsearrangør Spies og YouGov viser, at danskerne ikke kun er gode til at holde ferie – men også til at hilse pænt på hinanden, når vi mødes på rejsen.
Kreativt comeback: Spies og Robert/Boisen samles igen - i nordisk setup6.10.2025 07:30:30 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end to årtier med ikoniske kampagner som Do it for Denmark og Ferier du ikke vil hjem fra, genforenes Spies og Robert/Boisen+Like-Minded – denne gang i et nyt nordisk setup.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum