Sol og snorkling lokker danskerne: Spies udvider med nyt rejsemål i Egypten
2.10.2025 06:30:00 CEST | Spies | Pressemeddelelse
Egypten er blandt vinterens mest populære rejsemål hos Spies, Danmarks største rejsearrangør. Kapaciteten er øget med næsten 1.000 pladser, og nu åbner et nyt rejsemål med luksushotel i Sahl Hasheesh.

Faraoernes land, Egypten, fortsætter med at tiltrække danskerne i stor stil. Allerede nu er næsten 40 procent af dette års vinterrejser solgt. Spies har derfor øget kapaciteten fra 5.498 til 6.331 pladser. Samtidig er der solgt 14 procent flere rejser end på samme tidspunkt sidste år, hvilket vidner om en markant stigende interesse.
Spies udvider desuden med et nyt rejsemål: Sahl Hasheesh ved Det Røde Hav. Her åbner hotellet Al Kasr Sahl Hasheesh, som tilbyder All Inclusive, spa, motionsrum og et stort poolområde. Hotellet ligger ved en bred, lavvandet strand med adgang til områdets kendte muligheder for snorkling og dykning.
“Efter en sommer, hvor Egypten vendte tilbage til programmet med stor succes, ser vi nu en endnu større interesse for vinteren. Vi har udvidet kapaciteten med næsten 1.000 pladser, og alligevel er mange af vinterrejserne allerede solgt. Med åbningen af Al Kasr Sahl Hasheesh får danskerne adgang til et helt nyt område ved Det Røde Hav, og vi forventer, at det bliver et af vinterens helt store trækplastre,” siger Sofie Folden Lund, kommunikations- og pressechef i Spies.
Derfor vælger danskerne Egypten til vinter
- Orientalsk æstetik og rummelige resorts direkte ved stranden
- Snorkling og dykning i særklasse i Det Røde Hav
- Korte flyvetider på omkring fem timer
- Udflugter til fx Luxor, pyramiderne eller jeepsafari i ørkenen
- Solsikkert klima og priser under andre populære vinterrejsemål
Sahl Hasheesh er et nyere ferieområde, der kendetegnes ved sin elegante marina, lange strandpromenade og charmerende Old Town med caféer og butikker. Byen ligger syd for Hurghada og lige nord for Makadi Bay – to yderst populære Spies-rejsemål. Udover de lokale oplevelser er der nem adgang til shopping og underholdning i netop Hurghada samt historiske udflugter til Luxor og pyramiderne.
Denne vinter kan nordjyderne også nyde godt af Egyptens sol og snorkling. Spies tilføjer for første gang afgange fra Aalborg Lufthavn, og 880 pladser er afsat til gæster fra landsdelen gennem vintersæsonen. Dermed er det ikke længere kun fra København og Billund, at man kan rejse direkte til Det Røde Hav.
Nøgleord
Kontakter
Sofie Folden LundKommunikationschefSpies Rejser
Tlf:+45 26362377sofie.lund@spies.dkSpies - Danmarks førende rejsearrangør
Spies er Danmarks førende rejsearrangør med rejser til næsten 400 rejsemål i over 60 lande. Spies arrangerer charterrejser samt krydstogter og fleksible pakkerejser med rutefly. Vi tilbyder også flybilletter og hotelovernatninger til dem, der vil rejse på egen hånd. Rejserne sælges via internet og telefon. Spies har ca. 285.000 rejsende om året og indgår i den nordiske rejsekoncern, Nordic Leisure Travel Group, sammen med Ving i Sverige og Norge samt Tjäreborg og Globetrotter.
Spies er for andet år i træk kåret som Danmarks bedste arrangør af charterrejser ved Danish Travel Awards 2023.
Følg pressemeddelelser fra Spies
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Spies
Spies’ hjemtransportfly med strandede gæster er landet i København9.3.2026 11:27:19 CET | Pressemeddelelse
Et Sunclass Airlines-fly med 315 strandede nordiske gæster fra Det Indiske Ocean og Sydøstasien er mandag landet i København efter flere dages omfattende forstyrrelser i flytrafikken som følge af urolighederne i Mellemøsten.
Spies sender charterfly efter strandede danskere6.3.2026 16:53:06 CET | Pressemeddelelse
Efter uroligheder i Mellemøsten har påvirket flytrafikken, indsætter Spies nu et charterfly fra Sunclass Airlines for at hente mere end 300 strandede nordiske gæster hjem fra Maldiverne og Thailand.
Spies lancerer nyt voksenhotelkoncept: LiveEz Hotels – til voksne, der vil have ro, kvalitet og nærvær18.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Spies udvider sin portefølje af voksenhoteller med LiveEz Hotels – et nyt koncept med mindre hoteller, personlig stemning og fleksible rammer for voksne, der rejser uden børn. Lanceringen sker i takt med en stigende interesse for specialiserede voksenkoncepter, og første hotel åbner i sommeren 2026 i Side.
Spies fejrer 70-års jubilæum på rejsemessen i Herning: Rejser fra 70 kroner til messens mindste gæster12.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
På dette års Ferie for Alle markerer Spies, at det er 70 år siden, at Simon Spies indrykkede den første rejseannonce i Berlingske. Det gør Danmarks største rejsebrand med en ekstra eksotisk stand, lækre smagsprøver fra Sunclass Airlines, attraktive præmier på lykkehjulet og, som altid, masser dans og leg med de ikoniske karakterer Lollo og Bernie.
Vinterferien sælger bedre end sidste år: Flere rejser langt, og voksenhoteller hitter28.1.2026 06:59:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne prioriterer fortsat vinterferien, og salget ligger aktuelt fem procent højere end på samme tidspunkt sidste år. Samtidig peger nye tal fra Danmarks største rejsearrangør, Spies, på, at ferien i år bookes tidligere, at flere ældre rejser, og at interessen for både langdistance og voksenhoteller er markant stigende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum