Billund Lufthavn

Efterår i luften: Rejselysten går begge veje

Del

Årets første efterårsmåned har givet travlhed for både rejsende ind og ud ad Billund Lufthavn. I alt rejste 298.901 passagerer fra Billund Lufthavn. Det var erhvervsrejser og ikke mindst danskere, som har forlænget sommeren med en rejse sydpå bidraget til.

I retning mod Vestdanmark og Billund Lufthavn har de veletablerede ruter mellem Billund og fx Amsterdam, Paris, London og Frankfurt bidraget til antallet af overnatning og besøg til attraktioner. Mange rejsende fra fx De Britiske Øer og Sydeuropa har noteret sig, at Danmark har meget at byde på: Grønne skove, gode badestrande og en række populære turistattraktioner. I 2024 var der 34,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark. Destination Trekantområdets overnatningsmonitor – baseret på tal fra Danmark Statistik – viser, at der indtil videre i år har været 926.464 overnattende internationale gæster i Trekantområdet.

– Vi ser en stabil vækst på vores internationale ruter, især med Lufthansa og KLM, som fortsat opretholder høj belægning. September har samtidig været en rigtig god måned for erhvervsrejser, hvilket afspejler den fortsatte efterspørgsel på både forretnings- og fritidsrejser til Danmark, siger Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn.

Værdier påvirker valget af feriedestination
Tyskland er fortsat det største marked i Danmark, men der begynder at komme flere turister fra bl.a. Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Holland. Det fortæller Anette Therkelsen, lektor ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet. Ifølge hende er der flere grunde til, at turisterne vælger at rejse til Danmark. Hun peger bl.a. disse fire: Tryghed, klima, infrastruktur og digitalisering.

Den nuværende verdenssituation påvirker turisternes valg af feriedestination. Med en krig i Europa fylder tryghed meget hos dem:

– Grundværdier har betydning for turisternes valg af destination. Tryghed og bæredygtighed er vigtig. Danmark har en profil, der går meget på tryghed, men også ’hyggeligheden’ og afslapning.

Hun peger samtidig på, at klimaet spiller en stadig større rolle, fordi varmere somre sydpå for flere til at søge mod nord. Også de praktiske forhold er afgørende for udviklingen af turismen.

– God infrastruktur er væsentlig. Det betyder noget, at man har et land, der er let at komme rundt i. Hvis du er flyturist er et offentligt transportnet vigtigt,” siger hun.

Desuden understreger hun, at digitaliseringen gør planlægningen nemmere, hvilket styrker tilgængeligheden og bekvemmeligheden. Rejselysten er ifølge Anette Therkelsen en grundlæggende drivkraft.

– For mange er det at rejse en menneskeret. Det er noget, vi prioriterer.

Flere fisk i luftfragt
Der blev fragtet 7.517 i september, det er 2,5% mindre end samme måned i fjor, som havde et usædvanligt høj niveau. Særlig én vare er blevet speciel populær – fisk. Det fortæller Morten, eksportluftfragtschef i Blue Water Shipping:

– Hos Blue Water Shipping er luftfragtsmarkedet for fisk foreløbigt steget med 5% i 2025. Tonnagen stiger og efterspørgslen bliver større. Det er både fra supermarkeder og restaurationsbranchen. Især efterspørgslen på højkvalitetsfisk til sushi er stor.”

De transporterer primært fisk fra Færøerne, Island og Norge, fortæller han.

Med den stigende mængde fisk er gode samarbejdspartnere vigtige. Her fremhæver han samarbejdet med Billund Lufthavn:

– Stor ros til Billund Lufthavn for at være fleksibel og løsningsorienteret. Jeres deadlines og turn-around er bare bedre end det vi ser alle andre steder.

Samarbejdet med Logistic Service Billund Airport (LSBA) får også ros:

– Vi har lavet en aftale med LSBA om, at de tager sig af alle vores eksprespakker på daglig basis og sorteringen af dem. Det har gjort, at vi kan fokusere på, hvad vi er gode til – vi kan fokusere på at levere god kundeservice.”

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Lufthavn

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye