Alle køberrådgivere i Nybolig har Tryghedsmærket
Når du køber bolig, er det en af de største beslutninger i livet. Derfor vælger stadig flere at have en køberrådgiver med på sidelinjen. Fra 1. januar 2026 bliver kravene til Tryghedsmærket for køberrådgivere skærpet – og hos Nybolig er vi klar.

»Alle Nyboligs køberrådgivere skal tage og bestå Køberrådgiver-testen hos Dansk Ejendomsmæglerforening. Det skal de, fordi vi vil sikre, at vores kunder altid møder rådgivere, der kan give tryg og ordentlig vejledning i hele købsprocessen,« siger Tina Hedegaard, kædedirektør i Nybolig.
Nye krav fra 2026
Fra begyndelsen af 2026 bliver kravene til Tryghedsmærket skærpet. Det sker for at løfte køberrådgivernes kompetencer yderligere. For at møde de nye standarder lægger Nyboligs køberrådgivere derfor endnu et lag på deres uddannelse og gennemfører et ekstra uddannelsesforløb hos Dansk Ejendomsmæglerforening.
»Vi ønsker, at vores kunder kan føle sig helt trygge, uanset om det handler om at forstå juridiske dokumenter, forhandle vilkår eller få styr på de mange praktiske detaljer. Den ekstra certificering er et vigtigt skridt i at styrke kvaliteten,« forklarer Tina Hedegaard.
Tryghed i købsprocessen
Med certificerede køberrådgivere kan boligkøberne være sikre på at få rådgivning, der lever op til branchens højeste standarder. Det handler ikke kun om papirarbejde, men om at hjælpe mennesker sikkert igennem en stor beslutning.
»Bolighandel er en kompleks proces, der handler om store beløb og beslutninger. Derfor er der flere, der gerne vil have rådgivning, når de køber og for os er det vigtigt, at vi kan levere den service, og gøre boligkøbet trygt,« siger Tina Hedegaard.
Hvad er Køberrådgivning
Når du køber bolig, har sælger altid en mægler på sin side. Med Køberrådgivning får du din egen rådgiver, der sikrer balance i handlen.
Hos Nybolig går vi længere end de fleste. Vi kan hjælpe dig med at finde boliger – også dem, der endnu ikke er offentligt udbudt – og vi følger dig hele vejen fra boligsøgning til nøgleoverdragelse.
Hvad koster det?
Prisen afhænger af, hvor meget hjælp du har brug for. Du betaler kun for de ydelser, du vælger – fra fuld rådgivning gennem hele processen til hjælp med enkelte dele som forhandling eller juridisk gennemgang.
Er juridisk rådgivning nødvendigt?
Ja, det kan spare dig for dyre fejl. Din køberrådgiver gennemgår dokumenterne og spotter skjulte problemer. Samtidig kender vi lokalområdet og kan advare, hvis der fx er støj, forurening eller byggeplaner tæt på boligen.
Køberrådgiver eller advokat?
En køberrådgiver kan det samme som en advokat, når det gælder papirarbejdet – og mere til. Vi hjælper dig også med at vurdere boligerne og finde det rigtige match til dine behov.
Tag fat i din lokale Nybolig og få mere at vide om Køberrådgivning.
Nøgleord
Kontakter
PresseNybolig (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Billeder

Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Er du klar til efterårets vilde vejr?31.10.2025 08:19:17 CET | Pressemeddelelse
Hvert år koster skybrud og heftigt blæsevejr mange boligejere dyrt. Mange skader kan undgås, hvis du giver din bolig et efterårstjek i tide. Her får du de vigtigste råd før de regnvåde og ruskende vintermåneder sætter ind.
Færgebyen i Hou: En perle i vandkanten30.10.2025 06:09:00 CET | Pressemeddelelse
Salget af Færgebyen i Hou har overgået alle forventninger. Størstedelen af de 61 nye boliger er solgt eller reserveret, og projektet er et godt eksempel på, hvordan moderne arkitektur og kystnær beliggenhed skaber vækst.
Markedsupdate: Flere handler og færre boliger til salg22.10.2025 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsiden viser, at der i september blev solgt 20 procent flere boliger end for et år siden. Samtidig falder udbuddet markant, og særligt i hovedstadsområdet er der nu langt færre boliger at vælge imellem.
Overvejer du andelsbolig? Læs dette, før du skriver under21.10.2025 10:37:13 CEST | Pressemeddelelse
Andelsboliger er populære, især i de større byer, hvor de ofte er en genvej til en god bolig til en lavere pris end en tilsvarende ejerbolig. Men selvom andelsbolighandler ligner andre ejendomshandler på overfladen, gælder der nogle særlige proceduerer og regler, du bør kende, inden du skriver under.
Boligdrømme fra sofaen: 7 programmer, der inspirerer8.10.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Boliger er meget mere end tag over hovedet og kvadratmeter. De rummer også drømme, følelser og store livsbeslutninger. Derfor er det ikke mærkeligt, at vi elsker at slå os ned i sofaen og drømme med, når boligprogrammerne ruller over skærmen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum