Årets Julemærke giver håb til børnene
I dag afslørede H.M. Dronningen årets Julemærke. Et Julemærke, som skal vække håb og glæde. Overskuddet fra salget går som altid til børn på Julemærkehjemmene, hvor de får hjælp i deres kamp mod mistrivsel.

Årets Julemærke blev i dag til en festlig event på Københavns Rådhus afsløret af Dronningen sammen med kunstneren bag, Emilie Melgaard Jacobsen.
Julemærket 2025 har titlen 'Julehåb og ønskestjerner', og det forestiller et magisk vinterlandskab med dyr og nisser. Her er sneens dyr parate til at hjælpe børn til at overvinde forhindringer. Det hele foregår under en eventyrlig himmel fyldt med ønskestjerner.
Kendt børnebogsforfatter tegner årets Julemærke
Emilie Melgaard Jacobsen er hos mange børnefamilier kendt for sine bøger om Natbjørnen Tjugga. Hun er uddannet pædagog og har derfor i sit arbejde mødt børn, som har haft ophold på Julemærkehjem.
”Jeg har arbejdet i ungdomsskoler, hvor vi har haft børn, der har været på Julemærkehjem. Her kunne jeg se, hvordan de kom tilbage efter opholdet med gnist i øjnene og en rankere ryg. Det gør en kæmpe forskel for børnene, når de får selvværd og venner,” siger hun.
Digital mobning
Som altid går overskuddet fra salget af Julemærket til at støtte børn på de fem Julemærkehjem. Her får børn, der mistrives, bliver mobbet eller er ensomme, hjælp.
Det kom til udtryk, da fire unge, som tidligere har være på Julemærkehjem, var på scenen og fortalte om, hvordan et ophold har ændret deres liv.
Her fortalte de, hvordan de før opholdet havde været alene og ikke følte, at de havde nogen betydning. I stedet har de lært, at de har værdi for andre, og de bare skal være dem selv.
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at særligt den digitale mobning blandt børn er stigende. Som med al anden mobning kan online-mobning stoppes og forebygges gennem dialog og gode fællesskaber. Julemærkehjemmene har både værktøjer, der kan hjælpe en dialog på vej med yngre og ældre børn. Det kan man læse mere om på Julemærkehjemmenes hjemmeside.
Køb Julemærket
Julemærket 2025 kan fra i dag købes i Julemærkehjemmenes webshop og fra i morgen i de fleste af landets dagligvarebutikker, boghandlere samt Kop & Kande-butikker.
Et ark koster 95 kr. Derudover kan man købe hæfter, julekort, puslespil og gavemærker med motivet. Som altid går overskuddet fra salget til at støtte børn, der mistrives, er ensomme eller bliver mobbet.
Julemærket 2025
- Årets mærke er nr. 122, der er udkommet lige siden 1904.
- Det har titlen 'Julehåb og ønskestjerner'
- Overskuddet går til at hjælpe børn på Julemærkehjemmene.
- Salget af Julemærker dækker i dag ca. 5 % af udgifterne til at drive Julemærkehjemmene.
- Det kan købes på julemaerket.dk og i de fleste af landets dagligvarebutikker, boghandlere samt Kop & Kande-butikker.
Emilie Melgaard Jacobsen
- 37 år (født 1988)
- Illustrator, forfatter og foredragsholder
- Har bl.a. skrevet og illustreret bøgerne om ‘Natbjørnen Tjugga’, som er søvnmeditationer til børn.
- Er uddannet pædagog og har arbejdet med børn.
Julemærkehjemmene
- Hvert år får op mod 1.000 børn et ophold på et af de fem Julemærkehjem i Danmark.
- Børn på Julemærkehjem kæmper med mistrivsel, mobning, ensomhed og lavt selvværd.
- Tæt på halvdelen af alle børn har oplevet mobning i skolen, inden de kommer på Julemærkehjem.
- 15 procent af børn oplever i dag digital mobning, inden de kommer på Julemærkehjem. Det er over en fordobling siden 2019.
Nøgleord
Kontakter
Thomas ElmegårdPresseansvarlig
Tlf:40 41 36 61thomas.elmegard@julemaerket.dkBilleder
JULEMÆRKEHJEMMENE – GIVER BØRN EN NY START
Ingen børn fortjener en hverdag fyldt med ensomhed og ondt i maven.
Julemærkehjemmene hjælper børn med at finde deres styrker og opbygge deres selvværd. Læs mere: Julemaerket.dk
Følg pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Julemærkefonden
Kendt børnebogsforfatter tegner årets Julemærke8.9.2025 09:44:34 CEST | Pressemeddelelse
Julemærket 2025 bliver helt i børnehøjde. Det er nemlig børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen, som tegner årets mærke, der får temaet ”Julehåb og ønskestjerner”.
Sådan giver du dit barn sunde skærmvaner i sommerferien2.7.2025 09:30:31 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Julemærkehjemmene viser, at voksne kan hjælpe børn til sundere skærmvaner med to simple greb: Rammer og dialog.
Danskernes mobbe-historier sætter ny kampagne i gang27.5.2025 11:50:26 CEST | Pressemeddelelse
I en ny indsats ”Mobning kan mærkes hele livet” deler Julemærkehjemmene sammen med en række af deres ambassadører danskernes mobbehistorier. Formålet er at sætte fokus på mobningens langvarige konsekvenser.
Har dit barn også svært ved at gå i skole? Der er en løsning15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Julemærkehjemmene viser, at der fortsat er en stigende andel af børn, som ikke er glade for at gå i skole. Samtidig viser deres erfaringer, at det er muligt at genskabe skoleglæden.
Anne Glad Wagner bliver ny bestyrelsesleder i Julemærkefonden25.3.2025 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Julemærkefonden får fra dags dato ny bestyrelsesleder. Anne Glad Wagner tiltræder posten, hvor hun afløser den nuværende leder, Hans Erik Lindkvist.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum