Ny eksklusiv butik på Frederiksberg
Lampebrandet LIGHT-POINT satser stort med hjørnebutik midt på Frederiksberg.

Vi ser dem overalt. Triste, tomme butikslokaler på gader og i bykerner. Men det danske lampebrand LIGHT-POINT går imod strømmen – og åbner nu en 400 kvadratmeter stor, flot hjørnebutik i hjertet af Frederiksberg, nemlig på Falkoner Allé 29 få skridt fra Frederiksberg Centret.
En lampebutik ud over det sædvanlige
Det er ikke bare endnu en design- eller lampebutik. Den er et oplevelses- og inspirationunivers, hvor du kan gå på opdagelse i 30 års designhistorie. Et luftigt space, hvor der er plads til at se lamperne ordentligt.
”Vi vil tættere på kunderne”
”Mens mange andre virksomheder lukker deres fysiske butikker og nøjes med online-handel, så går vi den modsatte vej. For vi vil gerne være tættere på vores kunder – og lige så vigtigt: give dem chancen for ikke kun at se, men også mærke lyset i vores lamper. Her kan de opleve hele vores univers og opdage alle de muligheder, de har for at skabe ekstraordinære lysmiljøer og -landskaber.”, fastslår Ronni Gol, ejer og CEO, som grundlagde LIGHT-POINT i 1995.
Strategisk placering midt på Frederiksberg
LIGHT-POINT er et moderne dansk designhus med hovedkontor i København, og med flagship store/showroom på hjørnet af Gothersgade og Borgergade – 800 kvadratmeter fordelt på to etager, som fungerer som levende laboratorium for arkitekter, designere og private kunder.
Den nye butik på Frederiksberg ligger strategisk i forhold til kunder, der kommer udenfor København, og som måske ikke har lyst til at køre ind til butikken i det mere hektiske centrum. Her er brandet endnu tættere på de kunder, som bor i brokvartererne, og naturligvis på alle de lokale kunder på Frederiksberg. Den eksklusive hjørnebutik er indrettet med Carrara-marmor og egetræ, og har et bibliotek og møderum, hvor der er mulighed for i ro at sidde og holde møder, både for private og professionelle.
Ekspertise og inspiration til alle lysprojekter
I butikken står LIGHT-POINTs lyseksperter parate til at guide og inspirere dig til unikke, kreative løsninger og til at skabe de ultimative lysoplevelser i dit hjem – eller til at være dine sparringspartnere, hvis du er interiørdesigner eller arkitekt, og skal i gang med et større indretningsprojekt.
”I 30 år har vi designet lamper til den kvalitetsbevidste kunde, som gerne vil have noget særligt. Lamper, der differentierer sig. Og det gør vores butikker også. Vi synes selv, at vi har de flotteste lampebutikker i Danmark!”, udtaler Ronni Gol.
Du kan også se LIGHT-POINTs lamper hos en lang række udvalgte forhandlere i Danmark.
Om LIGHT-POINTs lamper:
Med udgangspunkt i stolte danske designtraditioner og med en international æstetik. Prisbelønnede lamper til både indendørs og udendørs brug – og både til private hjem og offentlige rum. Ultramoderne, men samtidig tidløse. Stilrene, minimalistiske former møder innovativ teknologi.
Se mere på light-point.com
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra InboundCPH A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra InboundCPH A/S
Azets styrker position som førende Interim CFO-udbyder i Danmark27.11.2025 14:03:29 CET | Pressemeddelelse
Azets, en førende leverandør af økonomi- og regnskabsydelser i Norden, styrker sin position inden for Interim CFO-løsninger til danske virksomheder. Med et voksende marked for fleksible ledelses løsninger tilbyder Azets erfarne Interim CFO'er, der kan hjælpe virksomheder gennem komplekse vækstfaser, forandringer og strategiske projekter.
Tjek din pension inden årsskiftet – små justeringer kan gøre en stor forskel6.11.2025 08:07:23 CET | Pressemeddelelse
Et pensionscheck inden årsskiftet kan give bedre overblik, sikre skattefordele og styrke din økonomiske tryghed i fremtiden.
Amalfikysten - En favorit blandt vores madglade rejsende30.10.2025 08:17:05 CET | Pressemeddelelse
Oplev citronlunde, friske fiskeretter og lokale vine i Syditalien med Smilrejser.dk
Lovlig cannabis – sådan handler du sikkert og ansvarligt22.10.2025 09:52:20 CEST | Pressemeddelelse
Det er vigtigt at kende forskel på kvalitet og fælder, når du handler lovlige cannabisprodukter i Danmark.
Nu er et godt tidspunkt at handle bolig2.10.2025 10:24:51 CEST | Pressemeddelelse
Står du med boligdrømme, men er i tvivl om økonomien kan bære, så er nu et oplagt tidspunkt at tage handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum














