Claptone indtager Poolen i 2025!

Del

Forbered dig på mystik, magi og de forførende toner af housemusik, når Claptone bringer sit magiske maskebal af et show til København den 15. november 2025!

Claptone - Poolen - 15. november 2025
Claptone - Poolen - 15. november 2025

Den verdensberømte DJ og producer Claptone har siden sin debut i 2012 tryllebundet publikum med sin karakteristiske gyldne maske, hypnotiske housebeats og spektakulære optrædener. Nu er han klar til at indtage Poolen i København med sine magiske liveshows, hvor visuelle effekter, performance og elektronisk musik smelter sammen i ét forførende univers.

Med globale hits som ’No Eyes’, ’Before I Lose My Mind’ og ‘Under The Moon’ har Claptone etableret sig som en af den elektroniske musikverdens mest markante og mystiske skikkelser. Hans talent for at kombinere clubkulturens rå energi med poppens finesse har givet ham en dedikeret og voksende fanskare på tværs af kontinenter.

Med tre anmelderroste album, hundredvis af shows på verdens største festivaler og sit eget label Golden Recordings, har Claptone for alvor cementeret sin plads på den globale scene. Han har samarbejdet med både legender som Seal og Barry Manilow til nyere navne som James Vincent McMorrow, Nathan Nicholson og Peter Bjorn and John. Og med sin sensationelle koncept The Masquerade har Claptone taget klubber og festivaler med storm fra Los Angeles til London, fra Amsterdam til Mexico City.

BILLETINFORMATION

• Billetpris/gebyr: 350 kr. (45). Dertil lægges et ordregebyr på 10 kr. per transaktion.

• Billetsalg starter tirsdag 7. oktober 2025 kl. 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

• Live Nation pre-sale starter mandag 6. oktober 2025 kl. 10:00 via livenation.dk for nyhedsbrevsmodtagere

Mobile-only billetter

• Begrænsning på 10 billetter pr. køb

Om Claptone

Claptone er en anonym DJ og producer, der har opnået global anerkendelse med sin karakteristiske house-lyd, sin visuelle æstetik og spektakulære liveshows i største maskebalsstil. Han er blevet kåret som ”Highest House DJ” af DJ Mag fem år i træk og imponerer publikum med sine over 275 shows om året. Claptones evner til at opnå international anerkendelse og samtidig opretholde sin anonymitet understreger hans innovative og konceptuelle tilgang.

Følg Claptone her:

Facebook | Instagram | YouTube

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Claptone
Claptone
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Live Nation Denmark ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye