AURA skruer op: Tilbyder snart landets hurtigste fiberforbindelse med hele 2500/2500 Mbit/s
1.10.2025 10:12:02 CEST | AURA | Pressemeddelelse
AURA er blandt de første udbydere i Danmark til at lancere fibernet med hele 2500 Mbit/s i både download- og uploadhastighed. Udrulningen starter ved årsskiftet, og på sigt vil det tilbydes til alle fiberkunder i AURAs forsyningsområde. Det er et stort skridt mod at imødekomme fremtidens internetbehov.

Lynhurtigt internet rustet til fremtiden
Den nye hastighed er mere end dobbelt så hurtig som den allerede lynhurtige 1000/1000 Mbit/s, mange kender i dag. Med hele 2500 Mbit/s bliver der tilføjet endnu mere fart og stabilitet, så alle enheder kan køre problemfrit i hele husstanden – selv når hele familien streamer, gamer og arbejder online på én gang.
Fiberdirektør hos AURA, Claus Frank Sørensen, ser frem til at tilbyde den nye hastighed til kunderne:
”Vi bygger fibernettet til fremtiden, og med en hastighed på 2500/2500 Mbit/s tilbyder vi fart og stabilitet, der holder i mange år. Vi er stolte af at være blandt de første, der udruller den nye teknologi og ser frem til, at vores kunder kan få gavn af lynhurtigt internet, der kan følge med fremtidens behov i en digital hverdag.”
Trinvis udrulning
Den nye teknologi bliver udrullet fra årsskiftet, hvor Højbjerg og Skanderborg bliver de første, som får mulighed for at opleve den nye hastighed. Herefter følger resten af AURAs forsyningsområde, hvor fiberkablerne allerede ligger klar i jorden. Den nye teknologi bygger videre på det eksisterende fibernet, hvilket gør det muligt for AURA at skrue markant op for hastigheden.
Innovativ teknologi med mange muligheder
Med de nye opgraderede hastigheder tager AURA et vigtigt skridt ind i fremtiden. Teknologien bag åbner nemlig op for helt nye muligheder og gør fibernettet klar til langt mere end 2500/2500 Mbit/s på den lange bane. Faktisk bliver det muligt på sigt at levere symmetriske hastigheder helt op til 10 Gbit/s. Det er en markant optimering, som sprænger rammerne for, hvor hurtigt fibernet kan blive i fremtiden.
Tid til at tage fremtidens fibernet i brug
Over 9 ud af 10 danske husstande har i dag adgang til fibernet, men ifølge tal fra Green Power Denmark er det kun omkring halvdelen, der faktisk har taget teknologien i brug. Det betyder, at mange i dag stadig benytter løsninger som 5G-tilslutning til mobilnettet eller kabel-tv/Coax, hvor hastigheden typisk er asymmetrisk. Det giver et hurtigt download, men et langt langsommere upload. Med fibernet er hastigheden den samme i både up- og download, og det gør en stor forskel ved bl.a. videomøder og online gaming. Kombineret med høj driftssikkerhed og fremtidssikring er fibernet et oplagt valg for dig, der vil være klar til en stadig mere digital hverdag.
Vil du være blandt de første?
AURA inviterer allerede nu interesserede i hele deres forsyningsområde til at skrive sig op på aura.dk/tilmeld og få direkte besked, så snart den nye hastighed er tilgængelig i deres område.
Kontakter
Claus Frank SørensenDirektør AURA Fiber
Tlf:42 55 20 50Billeder

Om AURA
AURA er en østjysk energi- og fiberkoncern med ca. 350 medarbejdere. Vi beskæftiger os med e-mobility, elinstallation, fibernet, el-handel, vedligehold og udbygning af el-nettet samt innovative aktiviteter inden for vedvarende energi, mobilitet og grøn omstilling.
Vi ønsker at være drivkraft for bæredygtighed og grøn omstilling i Østjylland, og vi investerer massivt i vedvarende energi.
Flere end 113.000 andelshavere ejer AURA, og vi har mere end 100 års erfaring med at opbygge og levere kritisk infrastruktur til vores kunder.
Koncernen omsætter for omkring 1,9 mia. kr. om året.
Følg pressemeddelelser fra AURA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AURA
AURA lancerer nu 2500/2500 Mbit/s fibernet23.2.2026 10:52:21 CET | Pressemeddelelse
AURA lancerer nu 2500/2500 Mbit/s og er blandt de første udbydere i Danmark, der tilbyder den nye generation af ultrahurtigt fibernet. De første kunder i AURAs forsyningsområde har allerede adgang, og alle får i løbet af 2026 mulighed for at bestille den nye hastighed.
Kender du en Energibombe? AURA åbner nu for nomineringer til Årets Energibombe 202610.2.2026 09:42:13 CET | Pressemeddelelse
Kender du en lokal Energibombe? En frivillig, der altid går den ekstra mil for, at tingene lykkes. En, der får tingene til at ske. En, der sørger for, at ingen bliver glemt. En, der holder fællesskabet i foreningen i live. Så kan du nu indstille vedkommende til Årets Energibombe, som AURA for 7. gang kårer for at hylde de frivillige kræfter, der gør et kæmpe stykke arbejde for det østjyske foreningsliv.
100% opbakning til AURAs nye andelshaverstrategi19.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Trekvart års arbejde med at få defineret AURAs nye andelshaverstrategi fik torsdag aften en meget tilfredsstillende afslutning med en enstemmig opbakning fra koncernens repræsentantskab.
AURA støttede lokale sportsklubber og fællesskaber i 202514.1.2026 10:53:16 CET | Pressemeddelelse
Som andelsejet energi- og fiberkoncern har AURA en stærk forankring i det østjyske. Med afsæt i andelstanken og et lokalt ejerskab har koncernen i løbet af 2025 bakket op om en lang række sportsklubber, foreninger og fællesskaber i sit forsyningsområde.
Lokale foreninger får tidlig julegave fra AURA2.12.2025 09:27:33 CET | Pressemeddelelse
37 østjyske foreninger, som hver dag stiller op på fodboldbaner, i gymnastikhaller og i spejderhytter, har traditionen tro modtaget en tidlig julegave fra den lokale energi- og fiberkoncern AURA i form af en donation fra selskabets Lokalværdipulje.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum